Familiefavoritter

Familiefavoritter – vores bedste opskrifter til hele familien. Her har jeg samlet alle vores personlige livretter herhjemme – altså de retter, vi vender tilbage til igen og igen. Det er både dem, min familie (og især børnene) elsker allermest, men også mine egne favoritter. Jeg har delt op i kategorier, så hvis du har lyst til tærte, pasta eller sandwich – så har jeg samlet mine bedste anbefalinger under hver kategori. Familiefavoritter aftensmad byder ud over links til alle mine livretter  også på små hacks til børnefamilien og lidt tips til at undgå madspild og spare på budgettet. Se inspiration til nem aftensmad til hele familien lige her.

Familiefavoritter og livretter

Herunder finder du et udvalg af alle vores personlige livretter. Gode familievenlige retter med masser af smag og masser af grøntsager. Jeg har samlet vores beste gryderetter og one pot retter. De bedste pastaretter, supper og wraps. Mine yndlings salater og tærter og sandwich.Så hvis du ikke kan bruge dette opslagsværk som inspiration, så er det lavet til mig selv (haha). Jeg går ind på netop dette opslagsværk nærmest dagligt for at kigge lidt på hvad vores menu skal stå på. Jeg håber en eller et par af retterne er noget for dig også.

Gryderetter og one pot

Her kommer vores yndlings gryderetter. Jeg har 60-70 styks her på siden, men her har jeg udvalgt 11 til dig som er vores favoritter.

 

Kød og fisk som tilbehør

Så er der en samling over den slags kød og fisk vi oftest laver sammen med mættende salter, kartofler og/eller dips. Det er bud på kød der ikke som sådan indgår i en ret, men som kan serveres til diverse tilbehør.

 

Yndlings pastaretter

Så har vi altså gang i retter som bolognese og lasagne, som klart er på livrets-listen. Dog findes der også en håndfuld andre lækre pastaretter, som jeg synes I skal prøve.

 

Wraps (grøntsagswraps, mexicanske wraps mm)

Denne her kategori er så undervurderet. Jeg elsker wraps, i nærmest alle afskygninger. Grøntsagswraps, mexicanske wraps, og dem på tortilla pandekager. Jeg har svært ved at begrænse mig i denne her kategori, men jeg har forsøgt og samlet mine bedste her:

 

Pandekager og vafler til aftensmad

Kategorien minder lidt om den ovenfor, da pandekager vel også er en slags wrap. Men den får alligevel lige en kategori for sig. Så kig her ind i diverse madpandekager og grøntsagsvafler til aftensmad.

  • Spinatpandekager med fyld, enten oksekød eller kylling, en slags dip og godt med grønt. Yndlingsretten!
  • Sød kartoffel vafler eller spinatvafler, – med mit yndlingsfyld: flødeostecreme, serranoskinke, løgkompot, agurk og avocado.

 

Børnevenlig mad, – de ekstra børnevenlige

Ud over bolognese, carbonara, aLasagne, boller i karry, frikadeller og den slags.. Så kommer der lige et par stykker mere her, som ungerne selv foreslår igen og igen

 

Sandwich, burger, pita og den slags

 

Supper

 

Tærte

 

Mine favorit salater

Her er mine yndlings salater, lidt svært at vælge. Men dem her under SKAL simpelthen med på listen over verdens bedste salater. De er så gode hver og en. Hvis jeg skal servere dem for hele familien, vil jeg dele op og komme de forskellige ting i hver sin skål. Så kan børnene selv blande deres ved bordet. Ikke at jeg forstår der kan være dele af de forskellige salater, de undlader. Jeg skal bare bede om hver en råvare herfra.

 

Tips og hacks til at få børnene med på den “voksenvenlige aftensmad”

Når jeg laver aftensmad til familien, vælger jeg selvfølgelig ofte noget, jeg ved, alle kan lide. Men helt ærligt – nogle gange vælger jeg også lidt mere egoistisk og laver noget, jeg selv virkelig elsker. Til gengæld gør jeg det mere børnevenligt ved at servere maden i små skåle. På den måde bliver det mere overskueligt, og børnene kan selv vælge, hvad de vil have på tallerkenen. Det fungerer især godt, hvis de normalt ikke er så vilde med blandede retter eller salater med dressing. Når de selv kan sammensætte maden, er der bare langt større chance for, at de spiser. Nogle gange supplerer jeg også mine livretter med lidt ekstra børnevenligt tilbehør – og det kan du læse meget mere om nedenfor.

 

Hvordan vælger man aftensmad til hele familien?

Når jeg er på bar bund og står med det klassiske spørgsmål “hvad skal vi have til aftensmad”.. så tænker jeg både i lyst, sundhed og økonomi.

  • Hvad har vi lyst til? Er det en suppe, er det burger, er det salat eller hvor ligger vi lige henne. Så find en kategori som det første..
  • Så tænker jeg i sundhed, kan jeg smide ekstra grønt ind. Kan jeg give retten lidt højere proteinindhold. Kunne jeg lige liste nogle linser ind i kødsaucen eller blende ekstra grønt. Kunne den få lidt bagte blomkål, kan jeg skifte pasta ud med kål eller hvad ved jeg. Ofte bliver denne justering mest til de voksne og så får børnene bare retten som den originalt er. Men jeg vil hvert fald MEGET gerne have den så sund, mættende og nærende som muligt.
  • Skal det gå stærkt eller vil jeg kræse om maden. Nogle gange har man bare forskellig mængde tid og overskud. Så nogle gange skal det gå stærkt, og så køber jeg mig til brød, syltede rødløg, pesto eller hvad ved jeg. Andre gange har jeg lyst til at gå i køkkenet og lave alting fra bunden. Så det bestemmer også lidt mit valg af mad til aftensmaden.
  • Har vi noget på lager, som jeg kan bruge. Det er altid en god idé at køre tøm køleskabet. Så undgår vi madspild, sparer på budgettet og får tøm ud og ryddet op. Så ofte bliver retten også bestemt ud fra det vi nu engang har på lager.
  • Skal jeg please børn eller voksne? Skal der undgås konflikter, så kører vi med en 100 % børnevenlig ret. Det sker ret tit. Men det er altså ikke hver dag jeg gider spiser tarteletter, risengrød, spaghetti kødsovs og boller i karry. Så ofte er det altså også “voksenvenlig” mad, men serveret i mindre skåle, så alle kan blande selv

 

Ofte stillede spørgsmål om familiefavoritter og aftensmad til hele familien

Hvad er gode familiefavoritter til aftensmad?

Gode familiefavoritter til aftensmad er retter, som både børn og voksne kan lide. Det er typisk klassiske livretter som pastaretter, gryderetter og ovnretter, der er nemme at gå til og har smage, hele familien kender. Hvis du mangler inspiration til aftensmad til børn og voksne, er det en god idé at tage udgangspunkt i simple og børnevenlige opskrifter.


Hvad er nem aftensmad til hele familien i en travl hverdag?

Nem aftensmad til hele familien handler om retter, der er hurtige at lave og kræver få ingredienser. Det kan fx være hurtige pastaretter, supper eller simple gryderetter. Mange familiefavoritter er perfekte som nem hverdagsmad til familien, fordi de kan laves på under 30 minutter og stadig smager godt. Se her en guide over alle mine bedste bud på nem aftensmad på ingen tid 


Hvilken aftensmad kan børn og voksne begge lide?

Aftensmad til børn og voksne fungerer bedst, når maden er opdelt og overskuelig. Mange børn foretrækker, at ingredienserne ikke er blandet for meget sammen. Derfor kan du med fordel servere maden i små skåle, så det bliver mere børnevenligt, og alle selv kan sammensætte deres måltid. Det gør selv retter som salater og gryderetter til gode familiefavoritter.


Hvordan laver man børnevenlig aftensmad?

Børnevenlig aftensmad behøver ikke være kedelig. Du kan sagtens lave dine egne livretter og gøre dem mere børnevenlige ved at servere tilbehøret separat eller justere krydringen. Mange oplever også, at det hjælper at tilbyde lidt ekstra simpelt tilbehør ved siden af – fx pasta, brød eller grøntsager. Undgå krydderurter og stærke toppings, og kom dem på selv ved bordet.


Hvad er billig aftensmad til familien?

Billig aftensmad til familien kan sagtens være både lækkert og mættende. Brug råvarer som pasta, ris, kartofler, linser og sæsonens grøntsager. Mange budgetvenlige familieretter er også oplagte som madplan til familien, hvor du kan genbruge ingredienser på tværs af flere dage. Bælgfrugter er også billige, og kål – som rækker længe. Se min guide her på billig aftensmad og her finder du dem sat sammen som billige madplaner 


Hvad skal vi have til aftensmad som familie?

Hvis du ofte tænker “hvad skal vi have til aftensmad?”, kan det hjælpe at have en liste med familiefavoritter. På den måde har du altid ideer til aftensmad til børn og voksne klar, og du undgår at skulle finde på noget nyt hver dag. Ellers er du jo havnet det helt rigtige sted, må man sige


Hvordan finder man nem mad til kræsne børn?

Nem mad til kræsne børn handler ofte om genkendelighed og enkelhed. Vælg opskrifter med få ingredienser og milde smage. Retter som pasta, risretter og simple ovnretter er ofte populære, og de kan nemt tilpasses, så de passer til hele familien.


Hvad er sunde familiefavoritter?

Sunde familiefavoritter er retter, der kombinerer grøntsager, protein og gode kulhydrater. Det kan fx være retter med kylling, fisk, linser eller grøntsager, som stadig er børnevenlige. Sund aftensmad til familien behøver ikke være kompliceret – det handler mere om balance og variation.

Få mere aftensmads-inspiration her

Besøg mig her på instagram