Kyllingespyd med chilimayo

En ny, meget lækker opskrift er netop landet. Krydret kyllingestykker på spyd, smurt med en hjemmelavet chilimayo og toppet med frisk basilikum. Perfekt at servere til aftensmaden med noget tilbehør til. Nedenfor kommer jeg med nogle forslag til tilbehør. Jeg håber, at du kan bruge opskriften på saftige kyllingespyd med chilimayo.

Opskrift på saftige kyllingespyd med chilimayo

 

De her kyllingespyd smager altså bare godt. Det er et godt alternativ til den ellers lidt kedelige stegte kylling med salt og peber. Den her opskrift er nemlig fyldt med god smag. Kyllingen er krydret med lidt forskellige krydderier inden den kommer i ovnen på spyd. Efterfølgende bliver de penslet med en hjemmelavet, nem chilimayo, som ikke kræver mange ingredienser. Den tilsætter virkelig god smag og bidrager ikke mindst til, at de bliver dejlig snaskede og saftige. Mums!

Kyllingespyd med chilimayo

Opskrift til 4 spyd

Ingredienser

  • 280 g kyllingebryst
  • 1/3 dl olie
  • 1 tsk. salt + peber
  • 1 lille tsk. stødt spidskommen
  • 1 lille tsk. sød paprika
  • et godt drys chilipulver
  • 4 spsk. mayo
  • 3 spsk. sød chilisauce
  • 2 fed hvidløg
  • evt. lidt limeskal og saft (jeg gjorde det ikke, men vil prøve det næste gang)

Sådan gør du

  1. Start med at lave din marinade i en skål af olie, salt, peber, spidskommen, paprika og chili.
  2. Klip kyllingen i mindre stykker og vend dem i marinaden. Lad gerne trække i en time eller to i køleskabet. Hvis ikke du har tid til at vente, kan dette også undlades.
  3. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  4. Kom så stykkerne af kylling på spyd
  5. Bag dine spyd i ovnen i 15 minutters tid
  6. Imens blandes mayo, sød chilisauce og presset hvidløg sammen i en skål.
  7. Pensl dine bagte spyd med det og giv det 3-4 minutter ekstra i ovnen

Bedøm denne ret

 

Se her hvordan jeg laver de her kyllingespyd med chilimayo

Få et lynhurtigt overblik over hvor nemt det faktisk er, at lave de her kyllingespyd.

Serveringsforslag – hvad kan jeg servere sammen med kyllingen

 

Da jeg serverede de her kyllingespyd for min familie forleden dag, blev det i selskab med en salat (improviseret – lige hvad køleskabet bød på) og kartofler i ovnen. Det er altså bare en lækker kombi. Her kommer jeg lige med nogle forslag på opskrifter på salater, kartofler og noget madbrød. Kan være du kan finde lidt inspiration til hvad du vil servere sammen med spydene.

Salat:

Kartofler og madbrød:

 

Følger du mon med på Instagram eller TikTok?

Hvis du kunne tænke dig at følge med, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, at vi ses derude! 🙂

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret