Opskrifter

Opskrifter, idéer, inspiration og madplaner.

Nyeste opskrifter

Opskrifter

Velkommen til min side juliebruun.com

Her finder du et væld af lækre og sunde opskrifter, skabt med kærlighed og passion for madlavning. Uanset om du er på jagt efter inspiration til aftensmaden, skal imponere gæsterne med en lækker dessert, eller blot ønsker at udforske nye smagskombinationer, så er du kommet til det rette sted. Her er nem mad, idéer til aftensmad og alle andre måltider, både dansk og udenlandsk mad. Her er inspiration til fester, højtider og gæster.

Nem mad

Jeg elsker at lave mad, jeg elsker at servere mad for min familie og mine venner. Og jeg elsker hyggen omkring et måltid. Men jeg ved også, at det er de færreste, der har tid og overskud til at stå i køkkenet i evigheder. Slet ikke på en hverdagsaften og med børn hængende rundt om benet. Derfor skulle alle retter her på siden gerne være hurtig mad og ikke mindst nem mad.

Sunde opskrifter med masser af grøntsager

Jeg vil så gerne vise at det ikke behøver at være besværligt at lave god kvalitetsmad. Mad som smager godt, mad som gør dig glad at kigge på og mad som mætter og er godt for dig og din krop.

De fleste af mine opskrifter er nemlig sunde og grønne. Jeg er selv vild med grøntsager, og propper dem i rigtig mange af mine retter. Jeg vil så gerne vise at grøntsager ikke nødvendigvis kun er kogte ærter og broccoli, rå gulerodsstave eller en omgang iceberg salat med majs og peberfrugt. Grøntsager kan så meget mere end det.

Mit mål er at vise, at sund mad kan være både nem og fantastisk velsmagende. Jeg udvikler opskrifter, der er fyldt med friske grøntsager, næringsrige ingredienser og masser af smag. Fra farverige salater og varme supper til kreative vegetarretter og sunde snacks – her er noget for enhver smag og anledning.

Opskrifter der er lette at følge

Jeg ved, at hverdagen kan være travl, og derfor er mine opskrifter designet til at være lette at følge. Hver opskrift kommer med en trin-for-trin guide og billeder, så du nemt kan følge med, uanset dit erfaringsniveau i køkkenet. Mine opskrifter er med få ingredienslister, som ikke er ti kilometer lange. Men med råvarer som kan handles i det lokale supermarked. Opskrifter, som ikke kræver alverdens køkkenmaskiner, erfaring eller evner i et køkken. Det skal være en glæde at lave mad, og med mine opskrifter kan du trygt kaste dig ud i nye kulinariske eventyr. Jeg har desuden lavet en video til langt de fleste af mine opskrifter, så det er endnu nemmere at følge opskriften. Spørg endelig, hvis du alligevel føler dig usikker

 

Inspiration til alle måltider

Uanset om du leder efter en hurtig morgenmad, en mættende frokost, en nem hverdags aftensmad eller en luksuriøs middag, så har jeg opskrifter, der dækker alle dine behov. Her er både de hurtige, de nemme, de mere avancerede, de grønne, de festlige, de børnevenlige, de billige, de vegetariske og de hverdagsegnede retter. Prøv en frisk smoothiebowl til morgenmad, en fyldig quinoasalat til frokost, eller en krydret gryderet til aftensmad. Der er også masser af kage og desserter til at tilfredsstille din søde tand. Både med og uden sukker.

Mad for krop og sjæl

Som både kogebogsforfatter, kostvejleder, akupunktør og fysioterapeut er jeg dybt engageret i, hvordan mad (og træning/ fysisk aktivitet) påvirker vores velvære. Derfor er mine opskrifter ikke kun skabt med smag for øje, men også med tanke på, hvad der er godt for kroppen. Jeg bruger derfor en masse grøntsager i mine retter. Jeg bruger bælgfrugter, korn, kerner, nødder og andet sundt og nærende. Jeg elsker at sammensætte og kombinere smage, og få flettet en masse grønt ind i retterne. Så det er både sundt og lækkert. Jeg tror på at mad der smager godt og gør noget godt for vores krop, er ren benzin til både vores fysiske og klart også vores mentale velvære.

Undgå madspild og genbrug råvarer

En anden ting jeg tænker meget over når jeg er i køkkenet er at genbruge råvarer og undgå madspild. Jeg laver rigtig ofte retter ud fra hvad mit køleskab og fryser byder på. Jeg vil så gerne inspirere jer til at gøre det samme. Så brug f.eks. søgefeltet herinde og få alle de retter frem med lige den råvare du har liggende hjemme. Jeg har også en funktion i min menulinje der hedder ingredienser. Her kan du på samme måde søge den ingrediens frem, som dit køleskab byder på. Når jeg laver mine madplaner her til bloggen og sætter retter sammen til en hel uge, tænker jeg ligeledes på at genbruge. På at sætte rester på planen eller sørge for at du kan bruge råvarer igen dagen efter, så der går så lidt til spilde som muligt.

 

Forskellige kategorier med opskrifter

Her på siden er opskrifter inddelt efter kategorier. Du kan desuden bruge søgefeltet øverst oppe i højre hjørne eller søge på ”ingredienser” for at gøre brug af en bestemt råvare. Men ellers har jeg delt op efter morgenmad og brunch, frokost, salater, aftensmad – som yderligt er opdelt i pastaretter, gryderetter, airfryer retter og ja, airfryer opskrifter osv. Jeg har en kategori med rent vegetarisk mad. En kategori med tilbehør, en med bagværk, en med desserter og kage.

Inspiration til fester og temamad

Du kan under inspiration finde: mad til mange, altså mad til fester. Her er det med tanken om at lave mad til mange mennesker. Så klik dig ind på om du ønsker brunch til mange, frokostbuffet til mange, studentermad, fingermad til reception eller natmad f.eks.

Mens kategorien gæstemad er mere til få gæster, når naboen eller vennerne inviteres over til mad. Her er 3 retters og gæstedesserter og den slags. Jeg har også en kategori der hedder mad med tema, her kan du finde hurtig mad (som kan laves på max 20 minutter), sund mad, billig mad, børnevenlig mad og meget mere.

 

Del gerne dine kreationer

Jeg elsker at jeg kan dele min madglæde med jer og endnu mere at mine opskrifter kan bruges rundt omkring i jeres hjem. Det er jo det vildeste at noget man står og laver helt alene, kommer ud og kan bruges af alle andre. Hvis I skulle have lyst til at dele jeres kreationer så jeg kan se det, og andre kan finde inspiration, vil jeg blive så glad. På instagram kan du tagge mig @juliebrunnsblog, så kan jeg følge med. Jeg håber du finder lige den opskrift du søger, så du kan få kreeret lidt lækker mad.

Kig med i mit kogebogsunivers

Husk også at lure om mine kogebøger kunne være noget for jer, jeg har nemlig lavet en kogebog med hverdagsmad og træning her. Samt en kogebog med ren aftensmad her. Måske du er ude efter madpakkeinspiration, så har jeg en elektronisk bog med det her.

Tak fordi I læser med og bruger mine grønne opskrifter.