Gryderetter

Se alle gryderetter og mad I fad herunder

Gryderetter

Gryderetter, simreretter, mad i fad i ovnen eller som står i en wok på komfuret. Den slags retter er noget af det allerbedste. Den slags retter er også tit de lidt nemmere retter, da de ofte bare passer sig selv. Samtidigt er det også børnevenlig mad – de fleste børn kan lide kød med sovs serveret sammen med ris eller lignende.

Vegetar og gryderetter med kød:

Her på siden finder du et hav af gryderetter. Både i vegetarudgaven med f.eks. en masse kikærter, linser og blomkål i. Den slags er en af mine egne favoritter. Mens min mand meget hellere spiser gryderetter med kød. Dem har jeg nu også en masse af. Både med oksekød, med kylling, pølser og andre slags kød.

Grøntsager i gryderetter:

Jeg har altid en masse grøntsager i mine gryderetter. Det mætter godt, giver fylde, sundhed og så smager det bare godt. Du kan ofte blende saucen sammen med de grøntsager den har kogt bløde. Det giver en cremet tyk sauce, som ungerne helt sikkert ville elske. Så hvis du også har børn, som ikke kan lide kogte grøntsager, så prøv blende-tricket. Du kan også lade grøntsagerne være for mere bid og konsistens i retten.

Gæstevenlig mad og fryseegnet

En af de gode ting ved gryderetter er også at det er ret gæstevenligt. En ret der kan laves til mange mennesker på en gang. Om der kommer 4 eller 8 på besøg, bliver retten ikke særlig meget mere besværlig. Jeg laver altid en stor portion, når jeg laver simreretter. Så fryser jeg det ned og har til en anden god gang.

Jeg håber du finder lige den gryderet eller simreret du er ude efter. Måske en dag får øjnene op for nye versioner og kombinationsmuligheder.