Mad til fester. Nu har vi lige holdt barnedåb og jeg har på min instagram delt lidt glimt af maden, jeg serverede. Jeg lavede nemlig selv mad, en buffet til cirka 30-35 mennesker. Gæsterne kom ved frokosttid og derfor blev menuen frokost-mad og kage til kaffen. Jeg har valgt retter ud som var nemme at forberede i god tid. Så derfor har jeg klaret så meget som muligt ugen op til, har frosset en del ned og sådan. Så det var så simpelt og nemt som muligt på selve dagen. Jeg fik dog hjælp af en kollega til at samle retterne på selve fest-dagen.
Så her kommer en liste over de retter jeg lavede samt tips til hvad du an forberede i god tid inden og hvad der kan fryses. Måske det kan bruges hvis du står og skal holde havefest, fødselsdag, barnedåb, konfirmation eller hvad ved jeg. Håber det kan bruges.
Mad til fester
Her var menuen, og her var rigeligt. Endda så meget at der var nok til aftensmaden til dem (måske 15 stk) der blev til den:
- Rugbrød, 3 stk. (der blev dog kun spist et enkelt)
- Flutes uden noget på (blev slet ikke spist)
- Hvidløgsflutes (de var populære), her købte jeg miniflutes, halverede dem og smurte denne hvidløgssmør med revet ost og persille på
- Frikadeller, jeg lavede 35 og alle blev spist
- Tunmousse med rejer oven på og æg ved siden af
- Tærter, 2 * tacotærte med oksekød og 2 * spinattærte (vegetar)
- Skinkestænger, i stedet for at lave dem små som opskriften, lavede jeg dog to store flettede.
- En skål haydari
- En skål hummus
- Et fad med gnavegrønt til ungerne
- Pastasalat med karrydressing
- Kartoffelsalat med creme fraiche dressing
- Spidskålssalat
- Vandmelonsalat
- Græsk salat
- Æble løg salat
Andre idéer til mad til fester
Ovenstående er blot ting jeg synes er lækkert, som jeg forestiller mig rigtig mange kan lide og som sagt er gode at forberede i dagene op til. Men man kan selvfølgelig justere og vælge ud, så det passer en selv. Her er lidt andre forslag til andet godt gæste mad.
- Pølsehorn eller pizzasnegle til ungerne.De kan nemlig også laves flere uger i forvejen og fryses.
- Butterdejstærte med hvidløgscreme og tomater, her kan cremen laves dagen inden og butterdejsruller kan jo blot købes sådan.
- Pizzatwister eller frøsnappere, disse kan nemlig også laves flere uger inden og blot fryses.
- Jeg har et hav af andre salater herinde, som også kunne være gode. Men jeg foreslår f.eks. denne salat med bagte gulerødder. Den har jeg ofte lavet til buffet mm.
- Hønsesalat eller fiskefrikadeller er også godt til rugbrød og kan laves i forvejen
Kager til kaffen
- Mælkesnitter
- Havregrynskager
- Romkugler
- Toffifee
- Mini pavlovaer med lemoncurd og flødeskum
Cocktails og drikkevarer
Her har jeg samlet alle mine cocktails og drinks med alkohol
Her finder du dem uden
Til vores fest var der almindelig vand, sodavand, øl, vin og 3 dispensere med alkoholfrie drikke:
- isterninger, hyldeblomstsaft, dansvand, frosne jordbær og limeskiver
- isterninger, appelsinsaft, dansvand, citronskiver
- isterninger, agurk, mynte, citron, lime og almindeligt vand
Hvad kan fryses
Det vi kom i fryseren var følgende! Så alt det lavede jeg weekende inden festen, og tog det blot op søndag morgen. De første 4 ting blev varmet i ovnen og desserterne tøede op på køkkenbordet og blev serveret kolde.
- Tærter, alle 4
- Skinkestænger
- Flutes og miniflutes (købt på frost)
- Frikadeller
- Mælkesnitter
- Havregrynskager
- Romkugler
- Toffifee
Hvad kan laves ugen op til
Alt ovenstående lavede jeg som det første, da det netop bare kunne være i fryseren. Der ud over lavede jeg en del dagen inden festen, som som at koge kartofler og skære dem i mindre stykker. Lave dressingen til kartoffelsalaten og vende dem her i. Koge pasta og vende det i karrydressingen. Riste pinjekerner, gøre klar med granatæblekerner, lave tunmousse og dips osv. Jeg snittede også spidskål dagen inden og lavede salat-dressinger. Dog blev salaterne først vendt sammen på selve dagen.
Kommentarer