Kød og fisk som tilbehør

Se alle opskrifter her

Tunmouse

Kød og fisk som tilbehør

Velkommen til denne kategori. Her finder du inspiration til kød, kylling og fisk. Nederst her i kategorien udbyder jeg de forskellige.

Her har jeg samlet alle de opskrifter på kød og fisk, som ikke udgør en ret i sig selv, altså retter, som ikke er pastaretter, supper, gryderetter med sovs og den slags – men nærmere et slags tilbehør til de mange fyldige salater, kartofler, pastasalater og lignende her på siden. Her er kød og fisk altså i fokus, men uden at udgøre en ret sammen med en sauce.

Du kan finde forslag til, hvordan man kan variere et kyllingebryst på panden, en frikadelle eller en hakkebøf.  Forslag til, hvordan man kan lave andre tilberedningsmetoder til kylling, oksekød, svinekød mm. Så ud over de her lidt mere klassiske forslag kan du finde sprøde kyllingenuggets, fyldte kyllingebryst, saltimbocca, pulled pork og pulled chicken. Der er kebabspyd, tyrkisk køfte, marinader til kylling, græske kyllingefrikadeller osv. Og så er der selvfølgelig også de helt klassiske såsom karbonader, mormor frikadeller, farsbrød og helstegt kylling.

Derudover er der også forskellige forslag til lækre måder at få fisk på. Her er bagt laks i ovnen på forskellige måder, tundeller, tunsteaks, fiskefileter, klassiske fiskefrikadeller osv.

En helt masse forslag til kød og fisk, som kan spises sammen med en fyldig salat, ris, kartofler, pasta og den slags. Jeg har i indlæggene kommet med forslag til, hvilke slags tilbehør jeg synes passer til det respektive kød eller fisk. Jeg håber, at du finder det du søger.

Hvis du er på udkig efter flere retter med kød, vil jeg anbefale dig at kigge under “Gryderetter” – her findes en masse forskellig slags kød i saucer. “Mad i fad” kunne man måske også kalde det, og det gælder både fisk, kylling, svinekød, oksekød osv.

Fjerkræ, fisk og okse/svinekød

Kylling/kalkun

Både kylling og kalkun er en glimrende kilde til protein og mineraler. Desuden indeholder kylling næsten alle B-vitaminer, som gør at kroppen kan omdanne dit måltid til energi og samtidig styrker dit immunforsvar. De er lave på fedt, hvorfor de også indeholder få kalorier.

Alt efter hvilke dele på kyllingen du bruger, kan man virkelig kreere forskellige retter. Du kan både bruge kyllingbryst, vinger og lår, og ikke mindst skindet, som kan tage dig i mange forskellige retninger. Kylling har jo en ret neutral smag, hvilket gør det oplagt at tilberede det med en masse dejlige krydderier, så den kan trække en masse smag. Jeg elsker at bruge kylling netop på baggrund af dette.

Fisk

Fisk er sundt og bare godt for vores sundhed. Her kan man hente de gode og vigtige fedtsyrer, omega 3. Derudover bidrager fisk også med protein, vitamin D, selen og jod – sidste 3 nævnte kan nemlig være svære at få nok af fra andre fødevarer.

Du finder både den rødlige fisk, som f.ek.s laksen og den hvide fisk som f.eks. torsk. Fisk kan tilberedes på mange måder, så det er bare med at gå i krig med at prøve forskellige fisk på forskellige måder. Fiskekød er ret sart, så det er en god idé at være lidt varsom, så det ikke falder fra hinanden. Fisk er ikke for alle, men personligt elsker jeg fisk – om det så er fersk, paneret, eller bagt spiser jeg det med glæde.

Oksekød

Oksekød indeholder gode mineraler som styrker dine knogler, dit blod og immunforsvar. Ligesom kyllingen, er oksekød en glimrende kilde til flere af B-vitaminerne. Dét som bidrager til, at din krop kan omdanne maden til energi.

Oksekød er godt til så meget! Skal det være en god en engelsk bøf, en oksecuvette, hakke bøffer eller en skide god gang bolognese. Man kan altså lave mange forskellige retter fra koen, da der bare findes utrolig mange udskæringer. Jeg bruger ofte hakket oksekød her hjemme, og kan godt lide at udforske forskellige smage med det.

Svinekød

Svinekød er rigt på næring med mange proteiner. Du får vigtige mineraler, som kan være svært at få fra kosten andre steder. Fedter heri er det mættede animalske fedt – dette bør man begrænse sit indtag af.

Bacon, flæskesteg, eller måske en god omgang mørbradgryde – bl.a. kan du finde mørbradbøffer i flødesovs på bloggen. Svinekød kan ligeledes blive udskåret og tilberedt på forskellige metoder. Svinekød byder ofte på simreretter, hvilket jeg elsker. Eller nogle af mine børns favoritter som er boller i karry.

Slutter lige af med at sige, at kød ikke indeholder kostfibre – hvilket er vigtigt for vores fordøjelse. Men! Så er det jo heldigt at man kan servere en masse forskellige lækre og fiberholdige tilbehør. Gå yderligere på opdagelse her på siden og find en masse bud på netop dette.