Nyeste opskrifter
Aftensmad
Underkategori
Filter
Aftensmad
Nem aftensmad – Julie Bruuns opskrifter til hverdagsmad
Her er et hav af aftensmad ideer, familiefavoritter og livretter. Lækker og nem aftensmad, der indeholder masser af grøntsager, som alle kan være med på, mad hvor alle råvarer kan købes i dit lokale supermarked. Prøv f.eks. en masse lækre gryderetter, salater eller vegetariske retter her.
Sund aftensmad som er nemt og overskueligt
Langt de fleste opskrifter vil jeg endda mene hører under sund aftensmad – igen fordi de er proppet med grøntsager, og det er mad, der mætter og giver masser af god næring. F.eks. kan du finde en masse danske klassikere som er bobbet lidt op hvad angår grøntsager. (og smag) F.eks. grydestegt kylling, boller i karry eller koteletter i fad
Dette prioriterer jeg, når jeg laver aftensmad
Herunder kommer de krav, jeg sætter til mig selv og min mad, når der skal kokkereres. Det skal nemlig både smage godt, det må meget gerne være aftensmad med grøntsager – retter som er sunde og nærende. Så skal det være nemt og tilgængeligt, så det er hurtigt og overskueligt at bikse sammen. Det må meget gerne være pænt – man spiser virkelig meget med øjnene, og farverigt og pænt anrettet mad smager bare bedre. Så skal det være børnevenligt og ikke alt for dyrt. En masse krav, men jeg synes faktisk nærmest al mad her på siden lever op til det. Nedenfor beskriver jeg lidt mere punkt for punkt.
Mad der smager godt og smager af nok
Jeg vil så gerne vise, at det ikke behøver at være besværligt at lave god kvalitetsmad. Mit største krav, når jeg laver aftensmad er, at det skal smage godt. Rigtig godt. Det er det vigtigste for mig med min mad – at der skal være masser af smag. Det skal være afstemt ift. salt, sødme, fedme, sprødhed osv. Så alle sanserne er tilfredse.
Næringsrig og sund aftensmad
Dernæst kommer, at det skal være “ordentligt” mad, mad, som gør os mætte og glade. Sund mad og sunde opskrifter, der er fuld af næring. Jeg bruger også fløde og smør i mine opskrifter, men jeg sørger altid for at få en masse grøntsager med i retter og gøre dem mættende. Jeg bliver ofte spurgt ind til kalorier, og det går jeg ikke så meget op i. Faktisk synes jeg det er virkelig ærgerligt at tælle kalorier og måle sin mad. Jeg føler hele nydelsen forsvinder. Jeg går heller ikke ind for dårlig samvittighed. Jeg nyder min mad og har det altid godt mentalt efter at have spist, også en stor flødekage. Så vil jeg hellere træne ved siden af eller spise godt med grøntsager til maden. Der skal være plads til alting, og jeg har også nærmest al slags mad her på stedet. Det er for mig vigtigt at sætte pris på sin mad og nyde hver en bid. Så det håber jeg i vil gøre med alle mine aftensmad opskrifter og idéer, både de mere syndige og alle mine salater og andre bud på sund aftensmad med grønsager.
Nem hverdagsvenlig aftensmad
Så må letheds-kravet komme her efter. Altså, vigtigst var smagen. Så kommer at det skal være sundt og næringsrigt. Her efter kommer så at det skal være nemt og at jeg skal kunne lave hurtig aftensmad. Hvad er hurtigt? Det er selvfølgelig ret forskelligt, hvor meget tid man har og ønsker at sætte af i køkkenet. Vi bruger sjældent mere end 30 minutter – da ulvetime og små børn er en realitet herhjemme, og nærvær betyder meget. Derfor skal maden være nem og hurtigt. Alle mine retter er nemme, hurtige og springer egentlig over hvor gærdet er lavest, hvis det kan lade sig gøre uden at forringe kvaliteten. Jeg er vild med at lave hurtig aftensmad, aftensmad på 30 minutter. Sådan er de fleste af opskrifter her på stedet.
Flot mad giver én mere lyst
Sidst, men ikke mindst – må maden meget gerne være pæn, så man bliver glad af at spise den. Farver gør så meget for lysten til mad. Så næsten alle retterne her er farverige, og jeg synes personligt det frister mig mere, hvis maden syner lækkert.
Grønt – sund aftensmad med grøntsager
Jeg kommer altid en masse grøntsager i min aftensmad. Jeg elsker grøntsager, de mætter, fylder godt i maven og giver god konsistens til de fleste retter. Så hvis du ikke er til sund aftensmad med masser af grøntsager i, så er du ikke helt havnet det rigtige sted. Jeg vil så gerne vise at grøntsager ikke nødvendigvis kun er kogte ærter og broccoli, rå gulerodsstave eller en omgang iceberg salat med majs og peberfrugt. Grøntsager kan så meget mere end det.
Billig aftensmad som alle kan være med på
Her finder du tips til budgetvenlige opskrifter. De fleste kan være med på mine aftensmadsopskrifter. Her er ikke lange ingredienslister eller krav til specialbutikker. Du kan købe alle varer i dit lokale supermarked og du har sikkert en masse af råvarerne liggende allerede. Det skal ikke være besværligt at lave mad, det skal være sjovt, hyggeligt og overskueligt. Så her på siden finder du meget nem hverdagsmad som er hurtig, også ofte billig aftensmad. Her kommer til konkrete praktiske idéer til billig aftensmad:
- Lav store portioner og frys ned: jeg laver altid en ordentlig prtion bolognese og gemmer. Det er både nemmere, da man sparer alt tiden næste gang. Men også billigere, da man får brugt alle gulerødderne fremfor at smide rester ud f.eks. På den måde kan du også jagte tilbud og lave store portioner af de retter, hvor de råvarer er på bud.
- Handl ind efter tilbud: som nævnt ovenfor. Kig diverse tilbudsaviser og køb kød når det er på bud, eller kikærter når det er.
- Begræns mængden af kød og suppler med grønt i stedet: du kan sagtens rive en masse grønt (gulerødder, squash mm) og komme i din fars, din bolognese eller lasagne. Du kan også supplere med røde linser.
- Brug bælgfrugter: bælgfrugter er billige, fulde af protein og smager godt. Brug dem for fylde og mæthed i gryderetter og salater.
- Genbrug dine råvarer. Det her gør jeg specielt i mine madplaner, hvor jeg tænker ind i rester. Både rester af hele måltider, men også bare i råvarer. Hvis der f.eks. skal bruges et halvt blomkål i mandagsretten, sørger jeg for at lave blomkålsbrød eller blomkålssalat senere på ugen f.eks. Se mine madplaner her.
Mad til børnefamilier, få inspiration til børnevenlig aftensmad her
Her finder du hverdagsvenlig aftensmad – opskrifter til børn. Mange af retterne her inde på min blog er familievenlige eller børnevenlige, altså retter som alle kan være med på. Jeg har selv 3 børn, så jeg ved godt at de ikke spiser hvad som helst og slet ikke retter der er blandet sammen og virker uoverskuelige for dem. Jeg bliver ofte spurgt, om de bare spiser alt, og det gør de desværre ikke. De gider ikke friske krydderurter, grønne blade, løg og en masse andre ting. Så her kommer lidt simple tips til at få ungerne mere madmodige!
- del op: server maden i små skåle, opdelt råvare for råvare. Så kan de selv sætte sammen. Det kan f.eks. være hvis vi får bland selv salater, pitabrød med fyld, pandekager med fyld osv. Så deler jeg de forskellige grøntsager op i hver sin skål. Pasta i en skål, dressing i en skål, ristede kikærter i en skål osv. Det kan også være gryderetter: ris i en skål, sauce i en skål/ gryde, kødet for sig mm. Så de får et overblik selv.
- Inviter dem med i køkkenet: min erfaring er at børnene spiser langt mere, hvis de har været med til at lave det og se hvad vi skal have.
- Blend grøntsager i saucer og riv dem i fars, mm. Det kan også være blendet blomkål i brød eller revet squash i bollerne. På den måde får du ungerne til at spise mere grønt.
Kig rundt på siden og få opskrifter på børnevenlig aftensmad til travle hverdage.
Nem aftensmad inspiration, hvilke retter kan du finde her
Spørger du også ofte dig selv “Hvad skal vi have til aftensmad?” Jeg håber, jeg kan hjælpe lidt her og give inspiration til aftensmaden.
Her finder du nemlig opskrifter på lune lækre simreretter og supper, en helt masse skønne salater, nemme og grønne pastaretter, mormormad, nyfortolkninger af klassikere, tilbehør og tapasinspiration. Her er aftensmad med kylling, oksekød, vegetarretter og meget mere.
Her er primært HVERDAGSMAD, men også en masse bud på aftensmad til gæster – eller det man kunne kalde fredagsmad eller gæstemad. Jeg håber, du finder noget, du kan lide. Der vil hele tiden komme nye retter til. Jeg elsker nemlig at eksperimentere i køkkenet. Jeg elsker at sammensætte, smage, bruge mine sanser, lave sunde opskrifter og videreudvikle på gamle klassikere.
Skriv mig gerne en mail, hvis der er noget du synes mangler. Tak fordi du kigger med i mit madunivers, håber du kan finde dig lidt sunde opskrifter og aftensmad inspiration. Find også flere idéer til aftensmaden i mine madplaner. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få madplaner og opskrifter direkte til din email.
Kh. Julie Bruun