Kogebøger

Kogebøger

Her finder du mine kogebøger. Jeg kommer her med en kort beskrivelse af hver bog, nogle er fysiske bøger som jeg sender til dig. Andre er elektroniske, som kommer via en PDF fil, du kan gemme til evig tid. De fysiske kogebøger er selvfølgelig en anelse dyrere, da de er langt mere omkostningstunge for mig at producere. Dog er der også noget hyggeligt ved at have en bog i hånden man kan bladre i, ikke sandt? Jeg håber du finder inspiration til opskrifter, madplaner, træning mm igennem mine kogebøger.

 

HVERDAGSFAVORITTER

Denne bog var den første jeg lavede. Den lavede jeg sammen med Fadl forlag. Bogen indeholder en del opskrifter af blandet karakter. Både lidt morgenmadsopskrifter, madpakke, salater, varme retter og desserter. Der er opskrifter med kød og der er en del vegetariske opskrifter. Mange af opskrifterne er også lidt sundere, med begrænset sukker, grovere mel, mange er glutenfri og mange er mælkefri. Bogen var til start en fysisk bog, men er nu udsolgt og findes kun elektronisk. Få den her 

 

HVERDAGSMAD

Denne bog var min første bog helt selv. Jeg er selv forfatter på bogen, jeg er selv fotograf. Jeg er mit eget forlag. Jeg har generelt bare kreeret hele bogen helt selv. Hvilket var hårdt, dyrt, sjovt og enormt tilfredsstillende. Jeg er meget stolt af denne bog, som indeholder samme type opskrifter som HVERDAGSFAVORITTER. Bare flere + madplaner + lidt om madspild + træningsinspiration og programmer. Nu er bogen også udsolgt, og den kan derfor fås elektronisk her

MADPAKKER

En bog fuld af madpakkeidéer. Denne indeholder inspiration til børnenes madpakker, til de voksne. De hurtige og de hjemmelavede. Få e-bogen her. 

 

HVERDAGSAFTENSMAD

Denne er en slags to’er til HVERDAGSMAD. Den gik så godt, at jeg havde mod på at gøre det hele igen. Denne bog er samme type opskrifter, de nemme og grønne, familievenlige hverdagsopskrifter. Dog udelukkende aftensmad. En ordentlig moppedreng af en kogebog proppet med aftensmadsopskrifter: tærter, salater, suppe, tilbehør, bruger, pizza, gryderetter, sandwich, kød og fisk, vegetariske.. Ja jeg synes nærmest alle kategorier er repræsenteret. Denne bog findes stadig i fysisk ekspemplarer – få fingrene i den her.