Koteletter i fad med masser af grøntsager

Koteletter i fad med en masse grøntsager. Her er min opskrift på koteletter i fad er virkelig nem og lækker. Men den er også lidt sundere, da jeg har tilføjet en masse grøntsager til retten. Jeg håber du kan bruge min version af en rigtig klassiker.

koteletter i fad

koteletter i fad
Koteletter i fad med en masse grønt, serveret med ris og sprødstegt bacon. Det her er min favorit version, jeg håber også det bliver din

 

Koteletter i fad i en grønnere version

 

Her er en rigtig nem hverdagsret som de fleste kan lide. Jeg elsker retter som disser, hvor de bare kan stå og passe sig selv. Koteletter i fad er virkelig nemt, da det netop bare kan stå i ovnen, uden man konstant skal holde øje eller røre rundt. Desuden elsker jeg kombinationen af grøntsager, kød og en form for sauce. Man får ligesom bare lidt forskellige smage og konsistensen i en ret.

Koteletter i fad er desuden en ret økonomisk og praktisk ret, da mange af råvarerne er nogle man ofte har liggende på lager. Vi har altid krydderierne liggende, og ofte svinekoteletter i fryseren.

Koteletter i fad

Opskrift til 4

Koteletter i fad er en klassiker. En rigtig nem hverdagsret som de fleste kan lide. Jeg elsker retter som disser, hvor de bare kan stå og passe sig selv. Koteletter i fad er virkelig nemt, da det netop bare kan stå i ovnen, uden man konstant skal holde øje eller røre rundt. Desuden elsker jeg kombinationen af grøntsager, kød og en form for sauce. Man får ligesom bare lidt forskellige smage og konsistensen i en ret.

Forberedelsestid

15 min

Tilberedelsestid

30 min

Samlet tid

45 min

Ingredienser

  • 6-8 stykker svinekoteletter
  • 2 tsk. salt + lidt peber
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. oregano
  • 1 spsk. timian
  • 1 broccoli (eller 1/2 hvis det bliver for meget)
  • 1 peberfrugt
  • 1 bakke champignon
  • 2 porrer
  • 3 små skalotteløg
  • 1/2 liter fløde (piskefløde, madlavningsfløde eller kokosmælk)
  • Serveres sammen med ris, ristet parmaskinke og friske krydderurter

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader, og sæt samtidig en gryde vand over på komfuret
  2. Tag en dyb pande frem, og kom lidt olie herpå. Læg koteletterne på, drys med en smule af krydderierne (gem resten til saucen). Efter et par minutter vender du koteletterne og krydrer igen. De skal bare lige have et par minutter på hver side og stadig være rå inden i.
  3. Tag koteletterne af og kom dem over i et stort ovnfast fad
  4. Kom nu ris i gryden og lad dem koge en halv times tid (hvis du bruger grove ris). Hvide ris skal have lidt kortere tid
  5. Rengør og klargør grøntsagerne, jeg hakkede bare det hele groft
  6. Steg grøntsagerne på panden i 5 minutter, til de er let bløde
  7. Kom den sidste del krydderi på og fløden, og lad det simre i 5 minutters tid
  8. Kom det hen over kødet i fadet og giv det ca 20 minutter, imens risene står og koger
  9. Når fadet er i ovnen, kan du riste bacon af på panden
  10. Så er det ellers bare at mikse en perfekt anretning af grove ris, fadet i ovnen, det sprøde bacon og evt. lidt friske krydderurter

Bedøm denne ret

 

koteletter

koteletter i fad

Hvordan laver man koteletter i fad?

Man steger svinekoteletter i krydderier og lægger dem i et fad. Så kan man (det gør jeg) tilberede en masse grøntsager og lægge dem ved. Så skal der laves en lille sauce som dækker kød og grønt. Ind med det i ovnen og så passer det ellers sig selv. Så det er ganske nemt at lave koteletter i fad, og heller ikke specielt tidskrævende, da det passer sig selv en stor del af tiden.

 

Kan jeg erstatte nogle af grøntsagerne?

Ja i en original udgave af retten, bruger man stort set ikke grøntsager. Måske lige lidt løg, men det er nok ikke alle der kommer broccoli og peberfrugt i. Jeg synes det smager vildt skønt, men jeg elsker også grøntsager. Du kan sagtens skifte ud i dem. F.eks. kan blomkål bruges frem for broccoli. Du kan bruge gulerødder, aubergine eller squash til din ret. Grøntsager som er gode bagte og som ikke tager alt for meget fokus. Det er ikke kun grøntsagerne du kan skifte ud. Selve svinekoteletterne kan også udskiftes til f.eks. kyllingebryst.

 

Kan retten serveres med andet end ris?

Ja du kan også servere den med bagte blomkål. Det gør vi også nogle gange, eller med begge dele (både ris og blomkål). Men hvis det kun er med blomkål som tilbehør, skruer jeg ned for grøntsagsmængden i selve retten, evt. undlader broccolien. Ellers kan man servere den med couscous eller bulgur.

 

Kan jeg bruge andre krydderier?

Jeg har brugt oregano, timian, paprika, salt og peber i min udgave. Egentlig synes jeg at denne krydderiblanding spiller 100 %, hvorfor jeg ikke har lyst til at ændre i det. Men hvis du alligevel mangler lidt nye idéer, kunne rosmarin, hvidløgspulver og chilipulver også bruges.

 

Kan koteletter i fad fryses?

Sagtens, du kan med fordel lave en kæmpe portion, og så fryse det ned. Så kan den sagtens tages frem og lunes en anden god gang. Så er det kun at koge en omgang ris mere.

 

Er koteletter i fad børnevenligt?

Ja det synes jeg. Her hjemme skærer jeg koteletterne i mindre stykker, så kan ungerne selv sidde og hapse dem. Der ud over får de ris og sauce. De gider ikke rigtig de bagte grøntsager, men i stedet får vi (de) ofte lidt gnavegrønt ved siden af.

 

Andre lignende retter

Hvis du elsker retter i fad, så er du helt sikkert også til min pikant kylling i fad. Eller indonesisk kylling i fad. To af mine yndlings opskrifter her på siden! Ellers prøv også boller i karry, lasagne eller bolognese. Helt klassiske hverdagsretter som hele familien som regel elsker.

Følg med på min Instagram

Følg meget gerne med på min Instagram for flere madbilleder og madinspiration

Kommentarer

  1. Kokosmælk dur iikke, synes også der bør stå, at grøntsagerne skal svitses hver for sig, især svampene.

    1. Hej Annelise. Ok, ked af kokosmælk ikke virker for dig. Denne opskrift virker glimrende for mig 🙂 Både med kokosmælken og måden grøntsagerne klargøres på 🙂

  2. Kan jeg lave denne ret dagen før så den bare skal varmes, da vi skal være mange til aften, eller bliver grønsagerne kedelige..

    1. Jeg laver altid denne ret som stor portion og spiser rester dagen efter. Det synes jeg sagtens man kan 🙂

  3. Super lecker men for meget fløde! Næste gang bruger jeg lidt madstivels i fløden ! I stedet for Ris brugte jeg også frisk Pasta!

    1. Dejligt du kunne lide det 🙂 Lyder lækkert med pasta, det trækker selvfølgelig heller ikke lige så meget væske som ris gør. Så det kan sagtens tænkes man skal bruge lidt mindre fløde 🙂

  4. Har lige lavet den her til aften dig uden bacon og med frisk pasta i stedet. Var virkeligt lækkert !! ?

  5. Har lige lavet den her til aften. Dog uden bacon og med frisk pasta i stedet. Virkeligt lækkert! ?

  6. Ser vildt godt ud. Har du et forslag til et alternativ til fløden. Mine smagsløg er ikke meget for fløde ?

    1. Ihh hvordan kan man ikke lide fløde? :p Gid det var mig 😉 Du kan evt. bruge kokosmælk, hvis det er bedre? 🙂

Vis alle kommentarer (14)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret