One pot pasta med kylling

Her er endnu et bud på en one pot pasta. For et par måneder siden delte jeg nemlig denne her opskrift på en onepot med parmaskinke. Her har jeg skiftet lidt ud i retten, men alligevel minder den en del om den første udgave. Begge smager super skønt og er lynhurtige og nemme at lave.

one pot pasta

One pot pasta med kylling

 

Jeg nævnte lige oppe over billedet at denne pastaret minder en del om min forrige one pot. Denne her er bare med kylling, hvor den anden er med parmaskinke. Forårsløg fra version 1 er skiftet ud med rødløg. Spaghetti er erstattet af pastaskruer og frisk basilikum er skiftet ud med frisk timian. Det er netop det jeg synes tiltaler mig rigtig meget ved de her one pot retter. Tildels at det er nemt og hurtigt, alt skal jo bare i på én gang. Men også denne her fleksibilitet i bare at kunne skifte ud og erstatte.

One pot med kylling

Opskrift til 4

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15-20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 100 g revet squash
  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 lille håndfuld frisk timian
  • 300 g kyllingebryst
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 spsk. balsamico
  • ½ tsk. sukker
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 godt nip chiliflager
  • 1 tsk. salt og frisk sort peber
  • 3 dl vand
  • 300 g pastaskruer

Sådan gør du

  1. Så rengør grønt, riv squash groft og skær peberfrugt og rødløg i mindre stykker.
  2. Klip kyllingen i mindre stykker. Kom det hele i gryden og giv det ca. 15-20 minutter ved middel-høj varme, uden låg.
  3. Det skal lige røres i nogle gange undervejs, da det ellers brænder på. Hvis det suger lige rigeligt væske, kom blot lidt ekstra vand i.
  4. Smag til med ekstra krydderier og krydderurter.
  5. Server med friske krydderurter, et drys salt og peber og evt. parmesan hvis du synes.

Bedøm denne ret

Sådan kan du sammensætte en one pot pasta

Her lister jeg lidt forslag op til hvad du kan komme i din one pot pasta. Jeg vælger altid én slags pasta ud, en slags kød og så ellers godt med grøntsager og masser af smag til saucen. Sammensæt din personlige favorit ved at bruge ud fra nedenstående.

Pasta

  • spaghetti, enten fuldkorn eller lyst
  • pasta, enten skruer, penne eller canneloni.
  • Du kan også bruge ravioli, men så skal det i som noget af det sidste så de ikke udkoges helt.

 

Grøntsager

  • her kan du bruge squash, aubergine eller gulerod der rives
  • peberfrugter og cherrytomater
  • løg, rødløg, forårsløg og hvidløg
  • champignon, frisk spinat, frosne bønner – der er nærmest ingen grænser, brug blot det du har liggende.

 

Kød

  • brug kylling, parmaskinke, serranoskinke eller chorizopølse.

 

Sovs og smagsgivere

 

Se andre lækre pastaretter her

 

Hverdagsmad

Se også min nyeste kogebog HVERDAGSMAD her, en tyk og lækker bog fuld af nemme og hurtige hverdagsretter. Det er mit stolteste værk og jeg elsker at så mange af jer allerede har investeret i den. Den er fornyligt kommet hjem fra 3. oplag, følg med ovre på Instagram hvor jeg deler lidt fra bogen og giver mange flere tips til nemt hverdagsmad.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret