Bao med crispy chicken

Hvis ikke I har prøvet at lave hjemmelavet bar, så er I næsten nødt til at prøve det. Det kræver lidt en dampkoger, men sådan en koster ikke særlig meget og man kan bruge den til en masse andet også. F.eks. til hjemmelavede bao med crispy chicken, det er også lækkert. Men de her baobrød bliver nemlig dampet fremfor at blive bagt. Det giver dem en finurlig blød og lidt sej konsistens, som er helt perfekt til et sprødt og krydret fyld. Mine tænder løber helt i vand, jeg må virkelig snart lave bao igen. Især de her bao med crispy kylling

bao med crispy chicken

Bao med crispy chicken

De her dampede brød er simpelthen så lækre. De er bløde og lette, nærmest lidt luftige og seje. Ret neutrale i smagen, men det er egentlig helt perfekt til et krydret fyld der eksploderer af smage og teksturer. Brødene er bare perfekte, fordi de slet ikke er lige så tunge som almindelige boller. Derfor er de også gode, hvis man serverer en masse små bao med forskelligt fyld. Så kan man nå at smage på lidt forskelligt inden man bliver alt for mæt.

Få min opskrift her og flere bud på fyld nedenfor.

Bao med crispy kylling

Opskrift til 10-12 styks, 4 personer

Ingredienser

Bao brød

  • 2 dl koldt vand
  • 15 g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 50 g smør
  • 350-370 g hvedemel
  • olie til pensling

Crispy chicken

  • 400 g kyllingebryst
  • 1 dl mel
  • 2 æg
  • 2 dl pankorasp eller cornflakes
  • 1 tsk. salt, lidt peber og evt. lidt karry

Desuden

  • 1 dl mayo + 1 tsk. hakket frisk rød chili
  • 3 strimler forårsløg
  • et bundt koriander
  • 2 gulerødder
  • en lille skål med sesam
  • evt. agurk

Sådan gør du

BAO BRØD:

  1. Kom vand og gær i en skål (gerne på røremaskine) og rør, så gær opløses.
  2. Smelt smør og kom dette + sukker og salt ved.
  3. Kom også melet ved lidt af gangen. Måske du har brug for alt melet, men tilsæt lidt af gangen imens du rører, så dejen bliver elastisk og glat i det. Den skal ikke være fedtet, da man skal kunne rulle den ud med kagerulle. Så hvis der er behov, brug lidt mere mel.
  4. Når dejen er glat og elastisk, men ikke fedtet – sættes den til hævning 1,5-2 timer på køkkenbordet.
  5. Del så dejen i 10 eller 12 stykker, form dem til boller som rulles fladt ud (højde på 3-4 mm). Pas på de ikke klistrer fast i bordet.
  6. Pensl med olie og klap så den flade bolle sammen, så det danner et “D” med olien indad.
  7. Efterhæv i 30 minutters tid og gør imens din dampkoger klar.
  8. Bollerne skal ligge på et stykke bagepapir i dampkogeren, men der skal masser af huller i – så dampen kan trænge igennem. Så prik en masse huller i bagepapiret (gerne to stykker bagepapir, så du kan køre to etager i kogeren)
  9. Sæt så dampkogeren ned i en wok med vand i. Vigtigt at der hele tiden tilsættes nyt vand til kokken, så den ikke pludselig er tom og dampkogeren så brænder på. Men der skal heller ikke være så meget vand at det rører bagepapiret i dampkogeren. Så ca. 2-3 dl vand i bunden og så dampkogeren over med det prikkede bagepapir i. Tænd for varmen og få vandet meget varmt!
  10. Kom så de her foldede bar ned på bagepapiret, der kan være 3 stykker pr. etage her i. Kom låget på og giv dem 20 minutters tid.
  11. Kom dem over på et fugtet viskestykke og fortsæt sådan til alle dine bar er færdig dampede.

 

FYLD:

  1. Kom mel i en skål, slå æg ud i en anden og rør det sammen og kom rasp og krydderi i den sidste skål. Bruger du cornflakes fremfor rasp, skal disse knuses ret fint.
  2. Skær kylling ud i mindre stykker og vend dem først i melet, så æg og til sidst i rasp.
  3. Kom demi en airfryer, hvis du har olie påspray, kan du give dem en lille tur – ellers kan de sagtens bages uden fedtstof.
  4. Sæt dem til at bage 20 minutters tid efter et ønsket program på din airfryer. Jo mindre stykker du har skåret kyllingen i, jo kortere tid skal det bages.
  5. Rør mayo og finthakket chili sammen
  6. Skyl dit grønne fyld og anret i små skåle, gulerod skærer jeg i små strimler.
  7. Nu skal dine bao ellers bare fyldes med mayo, kylling og grønt. Velbekomme

Bedøm denne ret

bao med crispy chicken

Bao med crispy chicken og chili mayo

I de her har jeg valgt at komme sprød kylling og chilimayo + lidt grønt. Kyllingen kan steges på en pande, bages i ovnen eller kommes i en airfryer. Det har jeg gjort og det gav et resultat af saftig kylling med sprød kant. Det kan paneres i kokosmel, cornflakes eller pankorasp.

 

Andet fyld til bao

Hvis ikke du vil servere dine bar med kylling, så kan du også lave crispy pork belly – marineret sprødt svinekød (stegeflæsk) man steger helt sprødt og lækkert. Du kan også komme pulled pork eller pulled duck her i, jeg har f.eks. også en opskrift med confiteret and her. Du kan også lave dem vegetariske, og servere med tofu.

 

Andet lækkert asiatisk mad

Elsker du også det asiatiske køkken? Så prøv nogle af nedenstående retter, de er nemmere end man tror og kan imponere gæsterne, hvis du inviterer på asiatisk middag

 

Bliv inspireret på Pinterest

Jeg har på det seneste brugt en del tid på min Pinterest profil. Så der er oprettet kategorier med opskrifter under hver. Måske I har lyst til at kigge forbi og følge med? Det ville betyde meget. Det foregår her JULIE BRUUN PINTEREST

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret