Madbrød

Madbrød

Her finder du mine bedste madbrød. Brød der kan serveres til suppe, til gryderetter, sammen med en omgang lasagne eller bolognese.

Madbrød er perfekte til grillaftener, mange af disse kan sagtens varmes op på grillen. Ellers er de også glimrende til tapas eller buffet, hvis du ønsker at gøre lidt mere ud af det end bare at købe flutes.

Jeg har en kæmpe svaghed for citron, ost og hvidløg – så du kan være helt sikker på at finde brød der indeholder disse ting her på siden. Jeg har også forslag til hvordan man pimper et købt brød op. F.eks. kan du skære det ud og fylde det med persille-hvidløgs-smør.

Jeg har også samlet mine pølsehorn, pizzasnegle, snurrer og den slags i denne kategori. Madbrød som er perfekte til madpakken. Der er også opskrifter på en pizzadej, bagels og pitabrød. Alt sammen brød der er en del af aftensmaden.

De kan alle sammen fryses ned, så det er nemt til en anden god gang. Jeg har altid en form for brød i min fryser, så der er noget til uventede gæster eller til aftener hvor man ikke orker at lave det helt store

Jeg håber du finder lige det madbrød du søger, ellers sig endelig til. Jeg vil elske at kaste mig ud i nye smage og kreationer. Jeg arbejder hele tiden på at øge samlingen af opskrifter her på siden.

Se også alle opskrifter på boller her, glutenfri brød her eller sødt bagværk som kanelsnegle, chokoladeboller og den slags her.