Frugt og grønt i sæson juni-august

Frugt og grønt i sæson juni-august! Når du laver mad med frugt og grønt i sæson, hjælper du både miljøet og er lidt ekstra god ved din egen pengepung. Og i sommermånederne fra juni-august er der mange dejlige grøntsager og frugter i sæson her i Danmark. Du kan jo købe rigtig mange grøntsager og frugter året rundt, men når det er danske råvarer, der ligger fremme i grøntafdelingen, så kan man altså godt smage det. Er der for eksempel noget, der slår smagen af et dansk jordbær, søde, danske ærter eller nye, danske kartofler? Jeg tror det næsten ikke.

Jeg har lavet et lille overblik over frugt og grønt i sæson juni-august, som jeg håber kan bruges som inspiration til, hvad du måske skal kreere i køkkenet henover sommeren.

 

Frugt og grønt i sæson i juni

Frugt og grønt i sæson juni-august

I juni begynder sommerens første grøntsager at gøre deres indtog. En af de mest populære grøntsager på denne tid er asparges, som har en kort, men intens sæson. De kan nydes friske i salater, let stegte eller grillet. Smagen er jo sådan lidt sød og let bitter, så jeg synes, de går godt med cremede og salte råvarer, for eksempel svøbt i bacon, sammen med rejer eller i en risotto. Du kan også smide dem i en omgang tarteletter. Og når det kommer til hvide asparges kan du nyde dem med rejer og hollandaise – en rigtig klassiker, mums!

Frugt og grønt i sæson juni-august

Radiser og salater som romainesalat, hjertesalat og iceberg er også på sit højeste her i juni, og deres sprødhed og friske smag er perfekt til sommerens grill-salater. For eksempel har jeg en opskrift på agurkesalat med radiser, som er super dejlig, let og sommeragtig. Salaterne kan jo bruges i alverdens kombinationer. Jeg har rigtig mange gode bud på både måltidssalater og salater som tilbehør, og tilføj så selv den salattype, der ser bedst ud i grøntafdelingen eller ved vejboden. Både romainesalat, hjertesalat og iceberg er også gode i sandwiches, burgere, wraps og lignende. Ja, de kan jo egentlig bare bruges til det meste.

Frugt og grønt i sæson juni-august

Nye kartofler er en anden favorit, som jo bare er smagen af sommer i Danmark. De er så delikate, når man bare koger dem og serverer dem som tilbehør til en grillmiddag. Men nye kartofler er også selvskrevet i en klassisk hjemmelavet kartoffelsalat – eller i en smashed potato salat. Eller til kartoffelrosti med laks og creme fraiche. Sidstnævnte er en god starter eller forret til sommerens gæster.

Frugt og grønt i sæson juni-august

På frugtsiden finder man de første jordbær, som for mange er selve symbolet på dansk sommer. Deres sødme er perfekt til desserter, for eksempel en jordbærtærte men de er også skønne bare at spise, som de er. Og jordbær kan også kombineres med tomater og serveres som bruchetta med cherrytomater, burrata og jordbær.

Frugt og grønt i sæson i juli

Ærter

I juli er udvalget af grøntsager og frugter endnu større. Det er nu for alvor tid til at nyde ærter og bønner, som er sprøde og fulde af smag. Ærter i bælg er en virkelig dejlig og sund snack, og bønner kan bruges i en salat med broccoli og sprød chorizo.

Tomater

Tomater begynder også at modnes, og når man endelig kan få fat i danske tomater… smagen! Den slår alle de tomater man spiser resten af året. Tomater kan for eksempel bruges i:

Blandt frugterne begynder hindbær og blåbær så småt at dukke op og kan bruges til alt fra morgenmad til desserter. Prøv for eksempel en morgenmadstrifli med hindbær og chiagrød, en mazarinkage med hindbær og smoothiebowls med blåbær og granola.

Dild

Og blandt krydderurter har vi dild. Jeg elsker dild. Både i salater, dressinger og ovenpå nye kartofler. Og så går dild jo bare godt i spænd med fisk og skalddyr. Som for eksempel her i en lakserilette med æble, dild og purløg eller i en speltsalat med krebsehaler og dild. Men jeg kan også på det varmeste anbefale en pastasalat med dilddressing til sommerens grillaftener.

 

Frugt og grønt i sæson i august

Majs

I august er der stadig masser af grøntsager og frugter i sæson. Majs er nu klar til høst, og de er perfekte til grillede retter eller som tilbehør.  Jeg elsker at koge en majskolbe og så skære dem af i stykker langs kolben og bruge dem i salater. Squash og zucchini er også på deres bedste og kan bruges i alt fra salater til varme retter. Prøv for eksempel en pastasalat med grillet squash og burrata eller en zucchini-bolognese.

Pærer

Æbler og pærer begynder at modne i slutningen af august. Deres friske og sprøde smag gør dem til en favorit både i rå form og i bagværk. En luksus gammeldags æblekage med crumble er i hvert fald altid på listen hos mig, når det bugner med modne, danske æbler. Men også en pærekage med marcipan.

Blommer

Blommer er også i sæson og kan bruges til både søde og salte retter. Lav en lækker blommekompot og brug den på chiagrød. Og prøv også en salat med bagte blommer og gedeost eller en bulgursalat med blommer og bær.

Køb frugt og grønt i sæson juni-august

Så altså næste gang du handler, så kan du jo kigge efter de friske, danske råvarer. Der er altså meget at hente på smag – og så er det også godt til samvittigheden at støtte dansk produktion, synes jeg.

For at skrive dette indlæg om frugt og grønt i sæson juni-august, har jeg fundet inspiration hos Bilka ToGo, De grønne slagtere, Tænk, Arla, Spis Bedre og Fødevarestyrelsen.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret