Aftensmad

Nyeste opskrifter

Kød og fisk

Se alle Kød og fisk

Verdenskøkken

Se alle Verdenskøkken

Sæson

Se alle Sæson

Tunmouse

Aftensmad

Sund aftensmad som er nemt og overskueligt

Her er et hav af aftensmad ideer, familiefavoritter og livretter. Lækker og nem aftensmad, der indeholder masser af grøntsager, som alle kan være med på, mad hvor alle råvarer kan købes i dit lokale supermarked. Langt de fleste opskrifter vil jeg endda mene hører under sund aftensmad – igen fordi de er proppet med grøntsager, og det er mad, der mætter og giver masser af god næring.

Dette prioriterer jeg, når jeg laver aftensmad

Herunder kommer de krav, jeg sætter til mig selv og min mad, når der skal kokkereres. Det skal nemlig både smage godt, det må meget gerne være aftensmad med grøntsager – retter som er sunde og nærende. Så skal det være nemt og tilgængeligt, så det er hurtigt og overskueligt at bikse sammen. Det må meget gerne være pænt – man spiser virkelig meget med øjnene, og farverigt og pænt anrettet mad smager bare bedre. Så skal det være børnevenligt og ikke alt for dyrt. En masse krav, men jeg synes faktisk nærmest al mad her på siden lever op til det. Nedenfor beskriver jeg lidt mere punkt for punkt.

Smagfuld

Jeg vil så gerne vise, at det ikke behøver at være besværligt at lave god kvalitetsmad. Mit største krav, når jeg laver aftensmad er, at det skal smage godt. Rigtig godt. Det er det vigtigste for mig med min mad – at der skal være masser af smag. Det skal være afstemt ift. salt, sødme, fedme, sprødhed osv. Så alle sanserne er tilfredse.

Næringsrig og sund aftensmad

Dernæst kommer, at det skal være “ordentligt” mad, mad, som gør os mætte og glade. Sund mad og sunde opskrifter, der er fuld af næring. Jeg bruger også fløde og smør i mine opskrifter, men jeg sørger altid for at få en masse grøntsager med i retter og gøre dem mættende. Jeg bliver ofte spurgt ind til kalorier, og det går jeg ikke så meget op i. Faktisk synes jeg det er virkelig ærgerligt at tælle kalorier og måle sin mad. Jeg føler hele nydelsen forsvinder. Jeg går heller ikke ind for dårlig samvittighed. Jeg nyder min mad og har det altid godt mentalt efter at have spist, også en stor flødekage. Så vil jeg hellere træne ved siden af eller spise godt med grøntsager til maden. Der skal være plads til alting, og jeg har også nærmest al slags mad her på stedet. Det er for mig vigtigt at sætte pris på sin mad og nyde hver en bid. Så det håber jeg i vil gøre med alle mine aftensmad opskrifter og idéer, både de mere syndige og alle mine salater og andre bud på sund aftensmad med grønsager.

Nem aftensmad

Så må letheds-kravet komme her efter. Altså, vigtigst var smagen. Så kommer at det skal være sundt og næringsrigt. Her efter kommer så at det skal være nemt og at jeg skal kunne lave hurtig aftensmad. Hvad er hurtigt? Det er selvfølgelig ret forskelligt, hvor meget tid man har og ønsker at sætte af i køkkenet. Vi bruger sjældent mere end 30 minutter – da ulvetime og små børn er en realitet herhjemme, og nærvær betyder meget. Derfor skal maden være nem og hurtigt. Alle mine retter er nemme, hurtige og springer egentlig over hvor gærdet er lavest, hvis det kan lade sig gøre uden at forringe kvaliteten. Jeg er vild med at lave hurtig aftensmad, aftensmad på 30 minutter. Sådan er de fleste af opskrifter her på stedet.

Flot mad giver én mere lyst

Sidst, men ikke mindst – må maden meget gerne være pæn, så man bliver glad af at spise den. Farver gør så meget for lysten til mad. Så næsten alle retterne her er farverige, og jeg synes personligt det frister mig mere, hvis maden syner lækkert.

Grønt – sund aftensmad med grøntsager

Jeg kommer altid en masse grøntsager i min aftensmad. Jeg elsker grøntsager, de mætter, fylder godt i maven og giver god konsistens til de fleste retter. Så hvis du ikke er til sund aftensmad med masser af grøntsager i, så er du ikke helt havnet det rigtige sted. Jeg vil så gerne vise at grøntsager ikke nødvendigvis kun er kogte ærter og broccoli, rå gulerodsstave eller en omgang iceberg salat med majs og peberfrugt. Grøntsager kan så meget mere end det.

Mad alle kan lave – tilgængelighed

Alle kan være med på mine aftensmadsopskrifter. Her er ikke lange ingredienslister eller krav til specialbutikker. Du kan købe alle varer i dit lokale supermarked og du har sikkert en masse af råvarerne liggende allerede. Det skal ikke være besværligt at lave mad, det skal være sjovt, hyggeligt og overskueligt. Så her på siden finder du meget nem hverdagsmad som er hurtig, også ofte bilag aftensmad.

Mad til børnefamilier

Jeg har selv børn, 2 små drenge som har en kritisk sans, når der kommer aftensmad på bordet. Jeg bliver ofte spurgt, om de bare spiser alt, og det gør de desværre ikke. De gider ikke friske krydderurter, grønne blade, løg og en masse andre ting. Derfor har jeg på siden her samlet en helt masse inspiration til børnefamilier. Børnevenlig mad – børnevenlige retter, som vi får igen og igen, og som ungerne elsker.

Aftensmad inspiration, hvilke retter kan du finde her

Spørger du også ofte dig selv “Hvad skal vi have til aftensmad?” Jeg håber, jeg kan hjælpe lidt her og give inspiration til aftensmaden. Her finder du nemlig opskrifter på lune lækre simreretter og supper, en helt masse skønne salater, nemme og grønne pastaretter, mormormad, nyfortolkninger af klassikere, tilbehør og tapasinspiration. Her er aftensmad med kylling, oksekød, vegetarretter og meget mere. Her er primært hverdagsmad, men også en masse bud på aftensmad til gæster – eller det man kunne kalde fredagsmad eller gæstemad. Jeg håber, du finder noget, du kan lide. Der vil hele tiden komme nye retter til. Jeg elsker nemlig at eksperimentere i køkkenet. Jeg elsker at sammensætte, smage, bruge mine sanser, lave sunde opskrifter og videreudvikle på gamle klassikere. Skriv mig gerne en mail, hvis der er noget du synes mangler. Tak fordi du kigger med i mit madunivers, håber du kan finde dig lidt sunde opskrifter og aftensmad inspiration.

Kh. Julie Bruun