Hønsefrikasse

Her er en opskrift på hønsefrikasse, en rigtig mormorret som jeg helt ærligt elsker. Det minder jo rigtig meget om tarteletter med høns i asparges – en kæmpe livret blandt mine børn. Men denne her ret er med en anelse mere grønt og så spises den med kartofler frem for de her butterdejsskaller.

Hønsefrikasse

En klassiske opskrift på frikassé med opbagt sauce, en hel kogt kylling, ærter og gulerødder. Jeg synes sådan en hvid sauce er perfekt med kartofler, så det er hvad denne bliver serveret til. Dog kommer jeg med andre serveringsforslag nedenfor. Velkomme.

 

Hønsefond

Jeg bruger en hønsefond i min ret, som tager en del tid at lave – da den skal stå og trække mange timer. Vil du lave den fra bunden, skal du i gang 5-6 timer inden mad. Måske du allerede har en fond på lager eller bruger bouillon, så skal du kun i gang en lille time inden servering. Hvis du ønsker at koge kyllingen i en masse smag og på den måde kreere en hønsefond både til retten her, men også en der kan gemmes til andre gode retter. Så se en opskrift på den her. Elers kan du blot koge kyllingen i 45 minutters tid – den opskrift deler jeg her

Hønsefrikasse

Opskrift til 6 personer

Se opskrift på hønsefond her.

 

Samlet tid

1 time (hvis du har en fond)

Ingredienser

Frikassé

  • 1 hel kylling eller kyllingebryst for den nemme version.
  • vand til kogning, cirka 4-5 l
  • rigeligt salt og lidt peberkorn
  • evt. laurbærblade eller frisk timian til kogevandet
  • 2 gode spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl fond
  • 2 dl sødmælk eller fløde
  • ekstra salt og peber, efter smag
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 dl ærter
  • 1 stor gulerod
  • evt. lidt hvide asparges, hvis man synes
  • server med kartofler og ærteskud

Sådan gør du

  1. Tjek kyllingen efter om der er noget der skal kasseres eller rengøres. Ellers kommes den blot i en gryde med vand, salt, peberkorn og evt. laurbærblade og/eller frisk timian. Lad det komme op og koge og giv nu kyllingen 45 minutters tid i vandet, til den er mør. Undervejs kan der komme lidt skum på toppen, som blot kasseres.
  2. Imens kan du klargøre kartofler som tilbehør, der også skal koges og finde ingredienser frem til saucen. Kom guleroden med i kogevandet med kartoflerne. Når den er lidt mere blød, men gerne stadig med lidt bid – tages den op og skæres i mindre stykker.
  3. Når kødet er mørt, pilles det af og kommes i en skål
  4. Lav din opbagte sauce ved at smelte smør i en gryde og komme melet ved, rør rundt til det er en lille melbolle. Kom så fond ved lidt af gangen, mens du konstant rører melklumpen ud.
  5. Kom så sødmælk eller fløde ved, også lidt af gangen imens du rører.
  6. Smag til med ekstra salt og peber + citronsaft
  7. Kom ærter og de her stykker af den kogte gulerod i. Evt. lidt hvide asparges skåret i mindre stykker.
  8. Server retten med kartofler og friske ærteskud eller persille og/eller dild. Har du mulighed for det ift. årstiden, er det også super lækkert med friske grønne asparges, gulerødder med top og ja, danske kartofler.

Bedøm denne ret

Video af hønsefrikasse

hønsefrikasse

Server den sammen med

Hønsefrikasse er en klassisk ret, der går godt sammen med flere lækre tilbehør. Her er nogle forslag til, hvad du kan servere sammen med hønsefrikasse:

  1. Kartoffelmos eller bare kogte kartofler som her:
    • Den bløde og cremede konsistens af kartoffelmos passer perfekt til den saftige kylling og saucen. Det kan også være sød kartoffel mos. Dog føler jeg der mangler lidt knas, hvis tilbehøret er blødt. Så du kan riste lidt bacon eller parmaskinke sprødt og drysse over.
  2. Ris:
    • Hvide ris eller basmatiris fungerer godt som en neutral base, der absorberer den lækre sauce fra hønsefrikassen. Det er så i stedet for kartofler man kunne servere ris til.
  3. Brød:
    • Friskbagt brød eller flutes er ideelle til at dyppe i saucen. Prøv f.eks. de her flutes 
  4. Ærter og Gulerødder:
    • Ekstra dampede ærter og gulerødder, jeg elsker personligt det grønne her i og mine børn går helst uden om. Så du kan jo servere det ved siden af i stedet.
  5. Grønne Bønner:
    • Let kogte grønne bønner eller haricot verts kan tilføje friskhed og knas til retten.
  6. Asparges:
    • Kom gerne hvide eller grønne asparges i retten eller server dem ved siden af.
  7. Salat:
    • En simpel grøn salat med frisk dressing kan være et super supplement. Prøv f.es. denne.

 

Sommermad

Egentlig er hønsefrikasse måske mest sommermad, i hvert fald hvis man øsnker at komme friske ærter i, gulerødder med top og asparges. Men man kan altså sagtens servere retten om vinteren også. Så bruger man bare ærter fra frost og undlader de grønne asparges. Man kan jo evt. komme hvide asparges fra glas i retten. Den bliver heller ikke serveret med lige så gode danske kartofler, så det er klart at den er endnu bedre når råvarerne er gode. Men har du lyst til hønsefrikasse nu – så lav den nu.

hønse frikasse

Kan der tilsættes mere grønt?

Hvis du også elsker grøntsager, så skru endelig op for det i din hønsefrikasse. F.eks. er blomkål glimrende her i, da det ikke afgiver den helt store smag. Men det giver lidt bid og fylde, mæthed og sundhed. Du kan også komme grønne bønner her i eller edamammebønner. Porre kan også give en mild løgsmag og ekstra struktur til retten. Du kan komme bladselleri i, det har dog en ret intens skarp smag. Men er man til det, syne jeg faktisk godt det kunne passe her i. Små broccoli-buketter kan tilsættes mod slutningen af tilberedningen for at bevare deres friskhed og give et indspark af grønt.

Hønsefrikasse og mere mormormad

Sådan en omgang hønsefrikasse er bare ægte comfort food, som mormor lavede (laver) det. Se også en af de retter nedenfor her, for at få endnu mere mormormad inspiration. Velkommen til ægte dansk hygge på tallerkenen!

 

Besøg gerne min Pinterest profil

Den er spækket med god inspiration, og jeg har for nyligt ryddet op og gjort det pænt derinde. Så det ville da være super dejligt med lidt nye følgere på det medie også. Følg med lige her. 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret