Glutenfri

Glutenfri

Glutenfri opskrifter – her har jeg samlet alle mine opskrifter uden gluten.

Glutenfri bagværk

Det er primært bagværk jeg har kommet i denne kategori. Der er rigtig mange opskrifter i blandt aftensmad også uden gluten, men det er ofte brød og boller der kan være svært at bage helt fri for gluten. Så derfor er det mest bagværk jeg har samlet her.

Endelig fundet en metode som holder

Glutenfri bagning kan nogle gange volde lidt problemer, da man står med tørt og kedeligt brød, som smuldrer eller smager lidt af hø – det har jeg prøvet mange mange gange tidligere. Men jeg har efterhånden fundet en metode med udvalgte råvarer, som jeg synes giver det bedste resultat. Det giver bløde og luftige brød og boller, som på mange måder minder utrolig meget om klassisk brød. Der er bestemte typer glutenfri mel jeg synes, fungerer bedre end andre. Og metoden man bager på er heller ikke ligegyldig.

 

Eksempler på glutenfri opskrifter

Så for folk med cøliaki, eller hvis man bare gerne vil skrue ned for gluten – så er der lidt forskelligt at vælge ud fra her. Chokoladeboller, pølsehorn, hveder med mere. Jeg håber I kan bruge lidt inspiration herfra og tage for jer af glutenfri opskrifter. Sig endelig til hvis du har nogle spørgsmål eller selv kender til gode tips og tricks til fantastisk bagværk uden gluten