Fødselsdagsfejring
Hold da op en skøn weekend. Vores store dreng fyldte 5 år i lørdags og den har stået på fødselsdagsfejring hele weekenden. Jeg havde i al hemmelighed bestilt en kæmpe levering af fodboldpynt og Noah havde selv bestilt en fodboldkage. Fredag og lørdag havde vi inviteret familie, og søndag kom vennerne over til leg i haven, skattejagt, boller og kage og fødselsdagsfejring på bedste vis.
Menuen til fødselsdagen
Fredag stod menuen på boller og kagemand om eftermiddagen og let aftensmad på grillen om aftenen. Lørdag var der lidt leftovers af al kagen til eftermiddag, og aftenen blev brugt rundt om bålet med snobrød, pandekager og pølser. Virkelig hyggeligt, og sikke et vejr vi havde med os.
Søndag kom der endnu engang en masse gæster, men til brunch. Her stod menuen bl.a. på boller, frugt, fodboldkage, chiagrød og andet godt.
Jeg tænkte derfor at jeg ville dele lidt ud fra dagen, både af billeder – men bestemt også af opskrifter. Hvis nu I står og selv har planer om fødselsdagsfejring eller andet, hvor I kunne bruge lidt idéer til menuen.
Fødselsdagsboller – idéer til brød
- bløde smørfyldte hvide fødselsdagsboller
- grovere boller, f.eks. disse grovboller eller disse gulerodsboller
- gulerodsbrud er også altid en god idé
- et hjemmebagt rugbrød
Sødt brød, som også er genialt til fødselsdagsfejring
- kanelsnegle eller kanelsnurrer
- kardemommesnurrer
- kringle
Kageforslag
- chokoladekage, det her er min favorit og den lavede vi om til en fodboldkage. Grøn glasur på toppen og kokos som græs. Vingummibamser som fodboldspillere. En ostecreme til at tegne banen op, en rumkugle som bold med hvid chokolade på. Målene er lavet ud fra …
- lagkage, f.eks. denne her med rutebiler eller denne chokoladelagkage
- kagemand (den bestilte Noah også)
- verdens bedste gulerodskage
- verdens bedste romkugler
- cookies med chokolade
Drikkevarer
Ud over kaffe, juice og varm kakao med flødeskum – kan du også servere
- smoothies, se f.eks. det her indlæg hvor jeg har samlet en masse idéer
- kakaomælk
- iskaffe, nu hvor vejret er så genialt
Forslag til brunch, som vi fik søndag
- vi fik også boller her, de grove gulerodsboller
- jeg lavede små trifli, her er to forslag: de her med mango og passionsfrugt eller disse med hindbær
- desuden blev den fodboldkage dér lavet her til (ud af denne kage)
- der var lidt frugt og grøntsagsstave
- så fik vi hjemmelavet myslibarer og cookies
- og så var der iskaffe
Tak for alle jeres søde beskeder på hans fødselsdag, nu vil jeg bruge resten af dagen på at få styr på hytten her hjemme igen og planlægge lidt mere grønt indkøb til den kommende uge.
Tidligere indlæg om fødselsdagsfejring
Se også det indlæg jeg delte sidste år på hans fødselsdag, hvor jeg desuden delte opskriften på en virkelig skøn fødselsdags chokoladekage.
〈 Frugtsalat og vaniljeråcreme 〉
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge
〈 Weekenden sluttede af med en tur ved vandet for lige at fordøje alle indtryk 〉
Kommentarer