Gulerodskage

Her er mit bud på verdens bedste gulerodskage. Den er simpelthen så saftig og let, sød og fuld af smag. Jeg har godt med gulerod i, og på toppen har jeg lavet en ostecreme med let syrlig smag af citronskal. Vi holdte Arthurs 2 års fødselsdag i sidste weekend, hvor jeg bagte denne her samt en banankage, som jeg også deler opskriften på snarest. Håber I kan bruge min gulerodskage opskrift

Gulerodskage
Gulerodskage med den lækreste saftige og luftige kage samt en blød, fed ostecreme med let syrlig smag af citronskal

Gulerodskage

Opskrift til 8 stykker

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

35 minutter

Samlet tid

55 minutter

Ingredienser

Kage

  • 80 g sukker
  • 80 g brun farin
  • 100 g blødt smør
  • 4 æg
  • 300 g gulerod
  • 235 g hvedemel
  • 2 tsk. kanel (måske endda mere, hvis du synes)
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • evt. lidt stødt ingefær eller kardemomme hvis du synes

Frosting

  • 100 g blødt smør
  • 250 g flødeost naturel
  • 180 g flormelis
  • 1 økologisk eller usprøjtet citron (skallen kun)
  • Til pynt: en god håndfuld valnødder og ekstra citronskal

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft og lad en bageplade stå derinde i midten af ovnen
  2. Pisk sukker, brun farin og smør sammen i en skål
  3. Tilsæt æggene og pisk igen.
  4. Riv gulerødder groft og kom i dejen
  5. Kom så mel, bagepulver, kanel og salt i og rør dejen sammen en sidste gang
  6. Tag en springform og beklæd den med bagepapir (min måler 22 cm i diameter)
  7. Stil kagen ind på bagepladen og lad den bage i ca. 35 minutter – til du kan stikke i den uden at der hænger dej fast.
  8. Lad kagen køle af imens du laver din frosting: kom de 4 ingredienser sammen i en skål og pisk det sammen med en elpisker. Det er ret vigtigt at smørret er blødt, da det ellers er meget svært at undgå smørklumper. Hvis du alligevel får smørklumper i din frosting, kan den sagtens sies, så de forsvinder.
  9. Kom frosting på den afkølede kage og top med grofthakkede valnødder og ekstra citronskal

Bedøm denne ret

 

Gulerodskage med ostecreme

 

Jeg har bagt min gulerodskage med lige del sukker og brun farin, dog en anelse mindre end mange andre opskrifter på gulerodskage. Jeg har desuden brugt smør, æg, kanel, bagepulver, lidt salt, hvedemel og selvfølgelig revet gulerod. Hvis du ikke bryder dig om smagen af kanel, kan dette undlades. Du kan også give den endnu flere varme krydderier og tilsætte kardemomme, stødt ingefær og nelliker f.eks. Den hvide hvedemel kan du sigte ud med grahamsmel, hvis du ønsker en variant med mere fuldkorn. Her er mit bud på den allerbedste version, som giver en super saftig gulerodskage.

 

Sund gulerodskage

Jeg har tidligere bagt lidt sundere gulerodskager, men jeg har faktisk aldrig bagt en helt klassisk gulerodskage med sukker i. Jeg elsker ellers sådan en klassisk kage. Dog synes jeg ofte der er alt for eget sukker i, så meget at det er det eneste jeg kan smage. Så jeg har skruet en lille smule ned for mængden af sukker og i stedet brugt godt med revet gulerod. Jeg synes kagen er helt perfekt sød og afstemt i smagen. Jeg håber I enige. Hvis I blev nysgerrig efter en opskrift på en sundere gulerodskage – så kig med her.

Gulerodskage med ostecreme

Hvordan laver man gulerodskage?

Det er meget simpelt og nemt at bage. Først pisker jeg sukker, brun farin og smør sammen i en skål og tilsætter æggene. Så kommes de tørre ingredienser i og de revne gulerødder. Det hele vendes sammen og kommes i en springform. Kagen bages i ovnen og køler af efterfølgende. I køletiden kan du røre din ostecreme sammen og toppe kagen med.

 

Ostecreme til gulerodskage

Den topping jeg har oven på er lavet på flødeost, flormelis, smør og lidt citronskal. Den er måske knap så sund, men wauw det smager godt og jeg synes det er lidt et must til kagen. Det løfter den i hvert fald til nye højder. Her er det først og fremmest vigtigt at du vælger en flødeost uden smag, altså uden pikant eller krydderurter. Jeg tænker dog godt du kan bruge en mascarpone også. Om du kommer citronskal i er ganske valgfrit, jeg elsker den friske smag det giver. Du kan også bruge limeskal, men husk at de her citrusfrugter skal være økologiske eller usprøjtede. Du kan også kommer vanilje i din ostecreme.

 

Hvordan får man en fløjlsblød ostecreme?

Det er vigtigt at den smør du bruger er blød, da det er ret svært at piske en helt kold og hår smør ordentligt ud. Der kommer nemt klumper. Hvis du alligevel får små klumper i din ostecreme, kan den sies.

 

Andre idéer til en børnefødselsdag

Jeg serverede denne kage til en børnefødselsdag sammen med lidt andet. Jeg lister lige de andre sager op her, hvis du står og skal holde fødselsdag eller andet hygge og har brug for nogle serveringsidéer.

 

Hvordan opbevares kagen?

Jeg opbevarer min gulerodskage på køl. Jeg kommer blot lidt film over kagen, så kan den sagtens stå 3-4 dage i køleskabet. Den bliver faktisk ved med at være saftig og har ikke tendens til at blive tør. Du kan også sagtens fryse kagen, det gjorde jeg med den sidste fjeredel, som vi ikke nåede at spise inden for dagen efter.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Undskyld sent svar.. :/ Nej den kan du egentlig godt lave et par dage inden også. Den står så fint efter et par dage også 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret