Hurtige desserter

Har du brug for en hurtig dessert, der stadig smager fantastisk? Så er du landet det helt rigtige sted. Her finder du inspiration til nemme og hurtige desserter, som kan laves på 10–30 minutter – perfekt til både hverdag og gæster. Det er guld værd at have nogle hurtige desserter, der kan laves på nul komma fem og her har jeg samlet mine absolut bedste idéer til desserter på 15 minutter, så du nemt kan finde noget, der både smager skønt og ikke kræver hverken bagetid eller vilde indkøb.

Mange af desserterne her er lavet på få ingredienser, nogle af dem er helt uden bagning, og flere af dem er perfekte, når man står i sidste øjeblik og skal trylle noget frem til gæster. Det er med andre ord mine bedste “livredder-desserter” – hurtige, simple og totalt overskuelige.

Uanset om du er i humør til noget med chokolade, en frisk frugtdessert eller en kølig is-variant, så finder du masser af nemme muligheder her. Rul ned og lad dig inspirere af mine favoritdesserter, som alle kan laves på 10–15 minutter og giver et lille “wow” uden bøvl

 hurtige desserter

Hurtige desserter på 15 minutter

 

Jeg har her samlet en god håndfuld meget nemme desserter til jer. Det sker ret tit at jeg har lyst til noget sødt, og ikke har det vilde i hytten. Her er lidt inspiration til noget som ikke tager alverdens tid at smække sammen, til når din søde sult melder sig. Eller måske du har brug for opskrifter på hurtige gæste desserter opskrifter – perfekt når du har eller får gæster og kun har få ingredienser i skabet. Så selvom det r hverdag og vennerne kigger forbi spontant, har du her en dessert til travle dage, som kan laves på ingen tid.

Eller sidste mulighed, som jeg også støder på engang i mellem. At man har gæster og har brugt alt sit krudt på aftensmaden. Man orker ikke rigtig at lave den helt vide dessert efterfølgende, men vil alligevel gerne diske op med et eller andet, bare lidt. Hvor der har været god til til at få handlet, men hvor man bare ikke orker at stå i køkkenet mere.

 

7 slags kugler og små snacks på ingen tid

De her mindre snacks er geniale at lave til fryseren. Så har du altid en snack ved din side.

Pistaciesnacks med pistaciecreme, mørk choolade og dadler. Lynhurtige, perfekte til fryseren og mere nærende end så mange andre kager og slik.

Kokostoppe. De her er lavet på 3 ingredienser. Kokosmel og kondenseret mælk røres sammen. Toppene formes og bages. Bunden vendes i smeltet chokolade. Virkelig også nemt. Til disse skal man heller ikke handle særlig meget, de er til at huske når man står i Føtex. De kan også sagtens opbevares i fryseren og blot tages frem en af gangen, når den søde sult melder sig.

desserter på 15 minutter

Jordbær med chokolade. En hurtig snack hvor jordbær vendes i smeltet chokolade og evt. hakkede nødder. Jeg bruger bagte afskallede hasselnødder her. Her har du jo virkelig en dessert på 10-15 minutter. Ikke optimal til frost dog. Men stadig god.

Rockyroad. kom skumfiduser og nødder i en form og hæld smeltet chokolade over. Lad det stivne og skær derefter i små bidder. En ret nem og lækker snack, som er perfekt til kaffen. Man kan variere disse i uendeligheder, vi laver dem altid til jul. Eller de her snickers rocky road

Havregrynskugler – bare så gode (ikke kun til jul) og perfekte til fryseren.

Desserter på 15 minutter

Bountykugler med kokosmel, flødeost, kokosolie, lidt salt og agavesirup blandet sammen. Pres og form små kugler, som vendes i mørk chokolade. Igen meget simpelt og helt perfekt til kaffen. De kan sagtens opbevares i fryseren, så kan de tages frem 5 minutter inden spisetid.

Mini chokoladebomber som byder på nødder, tahin, dadler og chokolade.

 

Isdesserter og andet der spises med ske

Vil du servere desserter i skål, som kan laves på ingen tid. Så er her en håndfuld desserter

desserter på 15 minutter

Frugtsalat. Vaniljeråcremen kan jo laves inden ma får gæster, så skal der blot hakkes lidt frugt. Men hvis én står og snitter frugt og en anden pisker en omgang vaniljeråcreme sammen, så har man en skøn og nem dessert på ingen tid. Jeg topper helst med mørk chokolade og/eller daim.

desserter på 15 minutter

Isdessert med lime og mynte. Her skal der blot blendes en dejlig tyk og cremet smoothies bestående af frossen mango, kokosmælk, limesaft og frisk mynte. Den hældes i en skål, toppes med en skefuld vaniljeis og så lidt høvlet hvid chokolade og limeskal på toppen. Igen nemt og hurtigt, og meget frisk.

 

Blåbæris med cookiedough – simpelt og virkelig godt.

 

Rabarbertrifili, denne her overgår måske tidsplanen med 5 minutter. Man skal nemlig lige have lavet sig en hurtig kompot af f.eks. rabarber. Jeg skyller, snitter og koger dem op med lidt jordbær og sukker. Man kan også gøre det hurtigere ved kun at bruge frosne jordbær her til. Så skal der ikke skylles og snittes. Så er det bare i med jordbær, lidt vand og lidt sukker i en gryde. Kog op i 5 minutters tid. Så skal der piskes en flødeskum og begge dele kommes i et glas med knuste makroner.

Isvafler. Her er lidt en sommerdessert, men jeg lover jer for – denne her er hurtig. Køb nogle gode isvafler (jeg køber de her skåle betrukket med chokolade), køb noget lækkert is. Pisk evt. en guf sammen eller top med frisk frugt og chokoladespåner/knapper. Mulighederne er mange og resultatet er lækkert.

 

De helt nemme kager

desserter på 15minutter

Crumble. En crumble tager ikke lang tid at lave. Den skal dog have lidt tid i ovnen, men her kan du jo sidde og hygge med dine gæster imens. Arbejdstiden er ca. 20 minutter og det er ganske simpelt at smække en crumble sammen. Denne her er med rabarber og jordbær. Men du kan også bruge æble, pære eller andre slags bær.

Denne lynhurtige lagkage med rutebils flødeskum og bananer.

Lynhurtig æblekage med revet æble, makroner og flødeskum

 

Voksendesserter og kaffe

Iskaffe med vaniljeis og baileys. Én der kunne minde om ovenstående. Her er vi ude i en klassisk iskaffe, men med en skefuld vaniljeis i også – og en sjus Baileys. På toppen er der høvlet mørk chokolade. Virkelig heller ikke værst.

En klassisk iskaffe eller en tiramisu er jo heller ikke værst.

 

Desserter på under 30 minutter

De ovenstående desserter kunne laves på 15-20 minutter. Her kommer et par stykker, som tager lidt længere tid. Men som stadig er super hurtige og nemme.

 

Desserter hvor tilberedningstiden er lille, men den lige skal stå og passe sig selv

 

Hvad gør en dessert hurtig og nem?

  • At du kan undgå bagetid, og i stedet lave noget der ikke skal i ovnen. 
  • At du bruger så kort tid som muligt på at snitte, hakke og forberede.
    • Det er jo fantastisk når der ikke er noget der skal hakkes, skrælles, pilles eller lignende. Når ingredienserne bare blendes sammen f.eks. – så er det ok nemt at kunne lave desserter på 15 minutter. Opskrifter med få steps kunne være kikærtekugler (bedre end de lige lyder), bønnemuffins med snickers fyld, Eller de her pistaciebarer

 

Få ingredienser og brug af det man allerede har

  • At du kun skal bruge få ingredienser
    • En nem dessert uden mange ingredienser er også praktisk, hvis der kommer gæster. Så du nærmest ikke behøver en indkøbsseddel, men måske kan slippe afsted med at huske 3-4 ting. Jo færre ting, jo bedre – sådan har jeg hvert fald erfaret at rigtig mange foretrækker. Et eksempel på en dessert med få ingredienser kunne være kokostoppe, Pistacieknapper har også ganske få ingredienser. Der er masser at gå i krig med, hvis du søger en nem dessert med få ingredienser.
  • At du får tømt ud i køleskabet, så du bruger ingredienser man alligevel har på lager
    • Absolut også en fordel, og de fleste har f.eks. mel, havregryn, æg og sukker på lager. Så nogle gange kan man sagtens kreere en dessert helt uden at handle. F.eks en chokoladekage eller en brunsviger 
  • At en kan laves i god tid inden gæsterne kommer og måske bare opbevares på frys.
    • En sidste faktor som spiller ind når man skal lave hurtige desserter på 15 minutter f.eks. – er at forberedelserne er klaret inden gæsterne kommer. Man kan sagtens lave hele desserten dagen inden, og blot pynte/ anrette når gæsterne er der. Det har jeg også samlet lidt opskrifter på her: S´mores kan forberedes inden og blot brændes på toppen ved servering, det er også lidt sjovt og eksklusivt at se på for gæsterne. Cookies eller mælkesnitter kan også laves inden gæsterne kommer og blot tages frem ved servering

 

Variationer af nemme desserter på 15 minutter

Herunder linker jeg til forskellige andre kategorier på min blog. Der er nogle opskrifter under hver kategori som tager lidt længere tid, men der er bestemt også opskrifter under hver kategori som er super hurtige og nemme.

  1. Kan du godt lide de lidt mere sunde desserter, så kig med her?
  2. Kan du godt lide de bagte og stadig hurtige desserter? Så kan du måske prøve valnøddebrownie, eller den du ved nok kage
  3. Skal det være desserter i glas?
  4. Skal det være kugler og barer?
  5. Eller måske pandekager og vafler?

 

Ofte stillede spørgsmål om hurtige desserter

Hvilke hurtige desserter passer godt til gæster?

Når du får gæster, er det oplagt at gå efter desserter, der både er enkle og nemme, men som ser lidt imponerende ud. Tænk trifli, eller andre desserter i glas som en hurtig chokolademousse, noget med friske bær med mascarponecreme eller små dessertglas med kompot og knas. Det ligner, du har gjort dig umage, selvom det kun tager 10–15 minutter.


Kan jeg lave en hurtig dessert uden æg?

Ja, sagtens! Mange af de letteste desserter er faktisk uden æg. Prøv for eksempel en cheesecake, frugtsalat med chokolade uden vaniljecremen eller med en skyr-vanilecreme i stedet. Diverse dadel, nødde, chokoladebarer. En banan-is blendet på frosne bananer, måske riskiks med peanutbutter og chokolade eller mascarpone/cremefraiche-blandinger. De kræver nærmest ingen teknik – og ingen æg.


Hvordan laver jeg dessert uden bagning?

No-bake desserter handler om at kombinere ting, der smager godt sammen, uden at ovnen skal i brug. Se f.eks. her jordbær koldskål eller en klassisk koldskål. Det kan også være banan snickers snacks, chokoladebarer med dadler og peanutbutter eller hjemmelavet toffifee


Hvad er den nemmeste dessert med få ingredienser?

En af de hurtigste must-try kombinationer er yoghurt eller mascarpone rørt med lidt honning, citronskal og vanilje – toppet med bær og chokolade. Eller du kan smelte chokolade og dyppe jordbær. Tre ingredienser, nul stress, altid et hit. Frosne bananer blendet til is er også et sikkert bud.


Hvad er en nem dessert, når man har travlt?

Når tiden er knap, er det bedst at vælge noget, der ikke skal køle, bage eller sætte sig. Dessertglas, friske bær med creme, hurtig mousse eller en færdigkøbt is toppet med hjemmelavet chokoladesauce tager max 10 minutter og smager som om, du har brugt længere tid. Uanset om du leder efter en dessert uden bagning, en nem dessert med få ingredienser eller en hurtig dessert med chokolade, er der masser af muligheder. Mange af opskrifterne kræver kun få ingredienser og minimal forberedelse, så du hurtigt kan trylle noget lækkert frem.


Brug for mere inspiration til weekenden

Server gerne en af de her desserter til gæsterne i weekenden. Mangler du andre bud på noget lækkert weeekendmad, så kig med her. Jeg har nemlig lavet en komplet guide til weekendmad, hvor du både finder lækre desserter, men også aftensmad der er lidt mere luksus og hyggeligt. Brunch idéer, coktails og snacs. Så lad dig inspirere til din weekend her.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

I skal være så velkomne til at følge med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter, men også træningsinspiration og lidt mere private billeder og videoer. I kan også tilmelde jer mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. De er grønne og familievenlige med hverdagsnemme opskrifter. Her medfølger også en indkøbsliste hver uge.