Snickers rocky road

Snickers rocky road er små chokoladebarer med snickers og skumfiduser i samt lidt nødder. Det hele hænger sammen pga. chokoladen og det smager bare så godt. Det er en meget nem måde at imponere gæsterne til din fødselsdag.

snickers rocky road

I dag er det min fødselsdag (wuhuuu, 26 år – gamle kvindemenneske)! Hører I til dem der bare glæder sig helt vildt til sin fødselsdag eller mere til dem som frygter at blive ældre? Jeg synes fødselsdag er fantastisk! Gæster, hygge, god mad, en masse kærlighed og søde mennesker til at fejre én. Det er da ikke så skidt?

Jeg startede dagen ud med en omgang hjemme-brunch med min kæreste. Senere idag får jeg nogle tøser på besøg til kage, hjemmebagte boller med ost og varm kakao med flødeskum. I aften skal min kæreste og jeg ud og spise lækker mad. Så jeg klager bestemt ikke. Slet ikke når jeg er så heldig at have fri idag.

Nå men det, det egentlig skal handle om – er disse små snacks som jeg lavede i weekenden. De er knap så sunde som alt jeg ellers plejer at poste, men nu hvor det er min fødselsdag må man vel gerne? 😀 Hvis jeg spiser slik, så er snickers altså en af mine favoritter. Især snickers is – mums! Ok, sidespor (igen) beklager. Snickers var det vi kom fra, og det er der i disse. Sammen med skumfiduser, mandler, dadler og mørk chokolade. Opskriften kommer her:

 

Snickers rocky road

 

Snickers rocky road

Ingredienser

  • 50 g. snickers
  • 100 g. mørk chokolade (80%)
  • 50 g. mandler
  • 10 bløde og saftige dadler
  • 10 skumfiduser

Sådan gør du

  1. Hak snickers, mandler, dadler og skumfiduser og læg det ud på en bageplade (ganske tæt).
  2. Smelt den mørke chokolade og hæld det ud over.
  3. Kom det på frys ind til chokoladen er helt stivnet.
  4. Skær det nu ud i passende stykker og server 🙂

Bedøm denne ret

 

Jeg opbebarer dem på frys og tager dem op få minutter før servering. Armen altså, det er for lækkert!
rocky road

snickers rocky road

Ha en dejlig dag, – nu vil jeg holde min fødselsdag og nyde resten af dagen med al den opmærksomhed og kærlighed der hører til ;o)

 

Se i øvrigt flere fødselsdagsopskrifter her

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret