Kokostoppe – verdens nemmeste

Kokostoppe lavet på kun 2 ingredienser! Og selvfølgelig lidt chokolade, hvis du vil. De her nemme kokostoppe er lynhurtige og er derfor også perfekte til uventede gæster! Opskriften kræver en dåse kondenseret mælk, en pose kokosmel og gerne også lidt chokolade. That’s it. Og så smager de hammergodt.

KokostoppeKokostoppe

 

Kokostoppe

Opskrift til 13 kokostoppe

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 1 dåse kondenseret mælk (findes blandt bageartikler i et supermarked)
  • 300 g kokosmel
  • 100 g mørk chokolde

Sådan gør du

  1. Åben dåsen med kondenseret mælk, og kom det i en skål sammen med kokosmelet
  2. Rør det sammen, og form en masse kokostoppe
  3. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og giv dem 15 minutter i ovnen ved 150 grader
  4. Sæt et vandbad over med chokolade
  5. Når kokostoppene kommer ud af ovnen, dyppes bundene her i. Placer dem med bunden op ad på bagepladen, så chokoladen kan stivne
  6. Stil dem evt. lidt på køl og spis

Bedøm denne ret

 

Opskrift kokostoppe

Jeg var meget begejstret, da jeg smagte disse kokostoppe første gang. De er perfekt sprøde i kanten og dejligt bløde i midten. Og at finde ud af, hvor nemme de er at lave, gjorde kun sagen bedre! De hurtige kokostoppe er perfekte til impulsive aftaler og til at stille den lille lækkersult sammen med en kop kaffe.

Ingredienserne kan holde sig i evigheder, så man kan nemt lave et lille lager af kondenseret mælk og kokosmel derhjemme i skuffen. Så har man altid mulighed for at bikse en omgang nemme kokostoppe sammen.

Det kan du føje til dine kokostoppe

Du kan pifte kokostoppene en smule op ved at tilføje et nip vaniljesukker, en lille smule revet citron- eller appelsinskal eller en stump revet marcipan. Det er dog slet ikke nødvendigt. De er også helt perfekte, som de er.

Desuden kan du jo selv bestemme, hvor store de skal være. Husk blot at justere bagetiden efter det.

Kokostoppe Toppe med kokos

Andre virkelig nemme snacks

Se også opskriften på de bedste trøfler med dadler og digestive kiks eller cookies med chokolade og peanutbutter. Trøflerne er mine yndlings, dem laver jeg virkelig ofte. Smagen af de her bagte mandler, romessens og de sprøde digestive kiks er lige i øjet. Ellers skal I prøve mine træstammer eller hjemmelavede twix. 

 

Instagram og gratis madplan på mail

Du er meget velkommen til at følge med ovre på min instagramprofil for flere opskrifter og inspiration til nemt mad. Jeg sender også nyhedsbrev ud hver weekend, du kan tilmelde dig her og modtage mine madplaner helt gratis.

Kommentarer

  1. Jeg har sat dem med to theskeer og fået ca. 40 stk.!
    150˚C i varmluftovn 15 min.
    Brugte orangestænger som bund.
    De kan fint fryses, hvis de ikke er spist længe inden de rammer frosten!😊🤗

  2. Oki – de her kokostoppe er de bedste og nemmeste ever👍😍 Familien råber på flere igen og igen.

  3. Så er kokostoppene lavet og netop prøvesmagt? De er simpelthen så gode!? Tak for opskrift og altid dejlig inspiration?

Vis alle kommentarer (11)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret