Smoothies og juice
Morgenmad & brunch
Smoothies og juice
Filter
Smoothies og juice
Smoothies og juice
Velkommen til kategorien smoothies og juice, hvor du finder opskrifter på nemme og nærende smoothies, der giver dig den perfekte start på dagen. En smoothie til morgenmad kan være det ideelle valg, hvis du ønsker en hurtig, sund og velsmagende måde at fylde kroppen med energi og vitaminer på.
Fyld på med frugt, grøntsager og godt med væske
Hos juliebruun.com er mine smoothieopskrifter skabt med fokus på friske ingredienser, masser af frugt, grøntsager og ofte plantebaserede produkter. Du finder alt fra cremede, fyldige smoothies til lette og forfriskende varianter. Alle er fuld med smag og gode næringsstoffer, så du kan få en sund morgenmad på ingen tid.
Varier din smoothie efter smag og behov
En smoothie er ikke bare et nemt måltid. Den kan også tilpasses præcis til dine smagspræferencer og ernæringsbehov.
Frugt i dine smoothies
Mange af mine opskrifter inkluderer lækre kombinationer af frugt som banan, bær og mango.
Smoothies med grøntsager
Blandet med grøntsager som spinat, grønkål, broccoli, blomkål, gulerod, rødbede eller avocado for et ekstra næringsboost. Til de grønne smoothies bruger jeg altid fra frost: grønkål, spinat, broccoli, avocado, blomkål og ja også mango, som jo går ind under frugt. Hvor imod jeg til de røde smoothies bruge rødbede og nogle gange også gulerod, begge fra køl. Allerbedst, hvis de er juicet først. Men ikke nødvendigt.
Væske til din smoothie
Jeg bruger ofte plantebaserede mælkealternativer som mandel-, kokos- eller havremælk. Det gør smoothies velegnede til både veganske og laktosefri diæter. Men oftest bruger jeg faktisk bare vand som væske.
Superfoods i smoothies
Jeg bruger også ofte superfood som chlorella, hvedegræs, proteinpulver og kollagen. Både for næringsmæssige årsager, men også fordi en proteinpulver med vaniljesmag giver vildt god sødme. Og en kollagen med smag af ananas og kokos f.eks. fungerer perfekt i en grøn smoothie. Jeg køber altid mine superfoods her, hvor du med koden JulieBruun20 kan få 20 % rabat (reklame). Chiafrø og valnødder er også perfekt i smoothies, også fordi at du optager vitaminerne bedre med fedt. Derfor er valnødder, eller lidt olivenolie eller avocado et must i også. Andre superfoods jeg elsker er bipollen, acai pulver eller havtornspulver.
Morgenmad til en travl morgen
Smoothies er perfekte til dig, der har travlt om morgenen, men stadig ønsker at spise sundt. De kan blendes på få minutter og er nemme at tage med på farten, hvilket gør dem ideelle til både børn og voksne. Mange af opskrifterne kan også laves om aftenen, så de er klar til at blive nydt med det samme, når du vågner.
Smoothie på brunchbordet
Uanset om du er til en grøn smoothie med masser af grøntsager, en sød frugtig variant eller en proteinrig smoothie, finder du masser af inspiration her. Du kan servere din smoothie som en del af en brunch også. Lav en kande og stil på bordet. Så er der lidt friskt som kontrast til de ellers mange brød, kager og hvad der ellers fylder et brunchbord.
Smoothiebowls og yoghurt
Du finder også opskrifter på smoothiebowls og plantebaseret yoghurt her. Opskrifterne på drikkevenlige smoothies og de her smoothiebowls er stort set ens, det er blot mængen af væske du skal justere på. Kom mindre i og få en tykkere smoothie, som du kan spise med ske og evt. toppe med granola og frugt. Dog kræves en lidt bedre blender, hvis der ikke skal så meget væske i. Min favorit er denne!
Plantebaseret morgenmad
Hos juliebruun.com finder du en række smoothiebowls og yoghurter, der ikke blot er nemme at lave, men også er fyldt med friske ingredienser som frugt, grøntsager og plantebaserede produkter. Smoothiebowls er perfekte til dig, der ønsker en mættende og nærende start på dagen eller et boost i løbet af eftermiddagen. Med en base af blendet frugter og grøntsager kan du skabe en skål, der er lige så smuk, som den er sund. Toppet med alt fra sprøde nødder og kerner til sød frugt og kokosflager. Du kan gså toppe med friske bær og sprød granola.
Er du til yoghurt, finder du også masser af inspiration her. Mine yoghurtopskrifter er ofte plantebaserede, hvilket gør dem ideelle for dig, der ønsker at spise mere grønt eller følge en vegansk kost. Jeg spiser ikke selv vegansk, men jeg elsker jo frugt og grønt. Jeg elsker også nødder, kerner og bælgfrugter – så derfor er mange af mine opskrifter bare ret plantebaserede. Det samme gælder de her yoghurter og smoothies.
Brug frugt og dadler for sødme
Jeg blender typisk en masse frugt, bær og grønt med havremælk og dadler. Det kan give den vildeste cremede yoghurt lignende konsistens og også en sød smag. Så kan man jo skifte ud i de her grøntsager og frugt. F.eks. er blomkålsris er nem måde at proppe lidt grønt ind, uden nogle lægger mærke til det.
Top dem med lækre toppings som hjemmelavet granola, friske bær og eksotisk frugt. Resultatet er en skål, der ikke bare smager fantastisk, men også giver dig energi til dagen.
Hurtig og nem morgenmad
Opskrifterne er skabt med fokus på at være hurtige og nemme at lave, så du kan få en sund og nærende start på dagen – også når tiden er knap. Uanset om du er til smoothiebowls, yoghurt eller begge dele. Ja så er der masser af muligheder for at tilpasse opskrifterne til din smag og dine behov.
Dyk ned i opskrifterne her og find din næste favorit til en sund og velsmagende morgenmad eller et nærende mellemmåltid. God fornøjelse!
Juice
Du finder også alle mine opskrifter på friskpresset juice her, fuld af vitaminer og antioxidanter.










