Juice – 3 forskellige slags

Reklame for Kitchen One

juice

juice

Juice – få 3 opskrifter i indlægget her

 

Jeg har testet en juicepresser af på det seneste, noget som er gået hen og blevet en virkelig god og uundværlig ven. Jeg indser nu hvad jeg er gået glip af de sidste år af mit liv. Det er jo helt vildt lækkert med friskpresset juice, især de dage her hvor vejret er skønt. Et glas iskold hjemmelavet juice på terrassen er ret undervurderet. Det er også en virkelig god måde at få flere grøntsager på.

 

Samarbejde med Kitchen One

Min juicepresser er en slowjuicer fra Kitchen One, og jeg er som sagt virkelig glad for den. Den er nem at samle, den fungerer upåklageligt og er larmer meget lidt. Den har en si som gør at man får en glat juice med op til 30 % mindre frugtkød end tidligere. Den presser rigtig meget af væsken ud af de her grøntsager og frugten, så den pulp som kommer ud – er meget tør. Når den skal rengøres er dette også super nemt. Det er nemlig noget af det jeg husker fra min tidligere juicepresser, som var et helvede. Jeg orkede ikke at lave juice, da rengøringen var så omstændig. Her kan det hele komme i opvaskeren og man får sådan en rengørings”dimsedut” med, som nemt gør sien ren.

 

Juice opskrifterne

Selve opskrifterne kommer her, jeg har både lavet en orange (som jeg viser en video af på min Instragramprofil lige her). En grøn med ananas og spinat, og en pink én med rødbede. Alle opskrifterne svarer til 3-4 glas.

 

Juice opskrifter

Opskrift til 4 glas pr. opskrift

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

Gulerodsjuice

  • 500 g gulerødder
  • 5 æbler
  • 15 g frisk ingefær
  • 1 appelsin
  • 1 lime
  • 1 citron

Grøn juice

  • 400 g ananas
  • 150 g agurk
  • 15 g frisk ingefær
  • 1 citron
  • 200 g frisk spinat

Rødbedejuice

  • 300 g rødbede
  • 5 æbler
  • 1 citron
  • 1 limefrugt
  • 1 appelsin

Sådan gør du

  1. Til hver juice klargøres grøntsagerne. Jeg skærer dem blot i stykker, så de kan komme igennem min juicepresser og fjerner skralden på citrusfrugterne.
  2. Kør frugten og grøntsagerne igennem til hver juice
  3. Server med isterninger

Bedøm denne ret

juice

juice

Andre opskrifter på forfriskende drikke

Kommentarer

    1. Jeg tænker en 3-4 dage. Det er hvert fald typisk det vores får lov til at stå, hvis vi da ikke har drukket det inden 😀

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret