Grøn smoothie med banan, basilikum og ananas

Grøn smoothie med ananas, banan og dadler for sødme, citron for syrlighed og frisk basilikum for at give den lidt kant. Jeg håber denne grønne sag kunne være noget for jer.

grøn smoothie

grøn smoothie

Grøn smoothie som er både sød og frisk

 

For det meste laver jeg mine smoothies ret tykke og cremede, så de kan spises med ske og granola på. Jeg kan egentlig bedre lide at spise, frem for at drikke mig mæt. Men nogle gange sker det dog at jeg laver mine smoothies mere tynde i det og drikker dem i stedet. Det er tilfældet her. Lækre tynde og næsten juice-agtige smoothies proppet med vitaminer og gode sager. Denne grønne smoothie er med grønkål, ananas, banan, citronsaft, avocado og et par dadler til at søde. Jeg har desuden lidt frisk basilikum i som smager overraskende godt i smoothies. Ananas, grønkål og avocado er noget jeg har brugt fra frost, men du kan også sagtens bruge frisk ananas og avocado. Omvendt har jeg brugt lidt af en frisk banan, og denne kunne lige så godt have været fra fryseren.

Du kan sagtens skifte grønkål ud med spinat, hvis dette er hvad du har. Hvis du bruger frisk grønkål eller spinat, så tilsæt ekstra isterninger. Jeg bruger altid bare frossen grønt.

Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af på grøn smoothie. Den giver 2 glas.

Grøn smoothie

Opskrift til 2 store glas

Forberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

5 minutter

Ingredienser

  • 6 kugler frossen grønkål (eller spinat)
  • 1/2 banan
  • 1/2 avocado
  • 2 bløde dadler (uden sten)
  • 2 spsk. citronsaft (eller limesaft)
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 4-5 store stykker ananas (ca. 1 dl)
  • 4 dl koldt vand

Sådan gør du

Fjern stenene fra dadlerne og kom disse og resten af ingredienserne i en blender. Kør til det er helt blendet ud og server iskolde.

Bedøm denne ret

grøn smoothie

grøn smoothie

Andre gode smoothie opskrifter

Hvis du er vild med smoothies og sådan en grøm smoothie som her, så læs gerne dette indlæg hvor jeg deler mine bedste smoothietips og tricks, og samler en masse opskrifter til jer. Ellers har jeg min bedste jordbærsmoothie her, en anden grøn sag her eller min favorit lige for tiden: en chokoladesmoothie.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter samt lidt mere private billeder i ny og næ. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Mine madplaner er grønne og familievenlige og der medfølger en indkøbsliste altid, så det er super nemt og overskueligt.

Kommentarer

  1. Hvilke type blender bruger du, syns det er svært at finde en der kan blender frossen grønt og frugt 😁

    1. Jeg bruger en der hedder Novis pro. 880 L. Den er jeg rigtig glad for. Den er dog en smule dyr, med mindre du vælger den i en knap så populær farve. Så fåes den ganske billigt 🙂 Du kan prøve at google den

  2. Hej Julie,
    Jeg bliver lidt forvirret over opskriften.. skal der frossen grønkål eller spinat i? Bare fordi der bliver skrevet forskelligt i teksten og opskriften 🙂

    1. Hej Louise. Det forstår jeg godt, jeg kan godt se at jeg har skrevet spinat fremfor grønkål. Jeg mener grønkål 😉 Dog kan du sagtens bruge begge dele.

  3. lækker kombi, den må vi også prøve derhjemme. Nogle gange kniber det med fantasien, så jeg ender tit med at lave en smoothie med frossen grønkål, banan, peanutbutter og mandelmælk. Det smager nu også ganske godt:)

Vis alle kommentarer (6)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret