Frokost til gæster
Frokost
Frokost til gæster
Filter
Frokost til gæster
Her i kategorien kan du finde en masse inspiration til frokost til gæster. Vi får selv ofte frokostgæster og her er det rart at have et sted, hvor man kan finde inspiration til frokost til gæster. Så det vil jeg gerne skabe.
Find en masse masse idéer til, hvad du kan servere for dine frokostgæster. Det kan være mættende måltidssalater, sandwich, bagels, bowls, en form for byg selv (wraps, panini eller lignende). Ja alt det jeg kunne finde på at servere for mine frokostgæster.
Husk også noget til kaffen bagefter. Kig forbi min dessert kategori for mere inspiration hertil.
Eksempler på lækre frokoster
Mens denne kategori med frokost til hverdag byder på de helt nemme, hurtige og simple frokostløsninger. Så byder kategorien her på de lidt mere festlige frokostanretninger. Dem du kan servere for gæster eller til jer selv i weekender, hvor tiden er til det.
Her er f.eks. panini – sandwich man griller i et paninijern. Prøv at komme en løgkompot i en panini og du går aldrig tilbage. Her er tarteletter, en hulans masse forskellige sandwich. Her er stjerneskud, pitaer, wraps og bagels.
Her er snaskede salater og den slags salat man kommer på brød. F.eks. hønsesalat, lakserilette, æggesalat og tunsalat.
Jeg har også inspiration til sund frokost, som samtidigt er hurtig frokost – og ikke mindst nem frokost, der kan laves med et barn på armen, men som stadig indeholder godt med grønt.
Derudover er der idéer til frokostbordet ved højtider, nemlig påskefrokost og julefrokost.
Jeg håber, du finder lidt frokost inspiration, og at du finder noget, du har lyst til at kaste dig ud i at prøve.
De kolde retter er måske især dem, der også kunne egne sig til at komme i madpakken. Hvis du vil have mere madpakke inspiration, så kig i kategorien “madpakke“.
Hvis du gerne vil servere en varm ret til dine frokostgæster, kan du helt sikkert også finde mere inspiration i min kategori “aftensmad“. Disse retter kunne jo også fungere glimrende til middagsmaden til f.eks. fødselsdage eller anden familie-kom-sammen.