Hovedretter til gæster

Nyeste opskrifter

Hovedretter til gæster

Her finder du en masse hovedretter til gæster. Måske du har forretten på plads til din næste gæstemiddag og mangler en hovedret, så kan du kigge dig omkring i denne kategori og se om du finder det du søger.

Her er både de klassiske bud, som steaks, kartofler, salat og saucer. Her er gryderetter og mad i fad. Her er forskellige saml-selv-mad, altså retter der bygges. Som burger, gourmet hotdogs, asiatiske bao eller vafler med fyld.

Jeg har fundet lidt af hvert frem til jer, hvad end I søger vegetariske sommer gæstemad, mad der kan laves dagen i forvejen eller hovedretter med inspiration fra andre verdenskøkkener.

God hovedret til gæster

En god hovedret til gæster skal først og fremmest smage fantastisk. Men den må også gerne være nem at forberede, så du kan nyde tiden med dine gæster uden for meget stress i køkkenet. Overvej retter, der kan forberedes i forvejen, og som kan serveres i store portioner, så alle får nok. Her er gryderetter jo geniale.

Først til de klassiske bud på en hovedret til gæster:

Find hvilket kød du vil servere her, hvilke slags tilbehør du vil servere til, f.eks. en af disse med kartofler eller en af disse tilbehørssalater, og her kan du finde diverse dips og saucer. I denne kategori hovedretter til gæster, har jeg klikket af så alle slags kød, kartofler, saucer og simple grønne tilbehør ligger her i. Så gå endelig på opdagelse og sæt sammen på kryds og tværs. Tænk meget gerne sæsonens råvarer ind, når du vælger retter. Så sikrer du at dine retter er fulde af smag og friskhed.

Byg selv:

Ellers kan du vælge det her med at bygge selv. Server de forskellige ting i små skåle på bordet, så gæsterne selv kan bygge deres burger, deres sandwich, samle deres madpandekager eller hvad du ellers finder på. Bud på sådan noget kunne være:

  • burger, gerne sliders: helt små burgere, så man kan smage på en masse forskelligt.
  • bahn mi bowls med ris, marineret svinekød eller kylling, lækre asiatiske dressinger og marineret kål.
  • bao: også en virkelig lækker asiatisk specialitet, når det gælder byg selv mad til hovedret. prøv dem med prak belly, crispy chicken eller confiteret and
  • vafler med fyld: jeg har både opskrifter på sød kartoffel vafler med cheddar, blomkålsvafler eller de her med quinoa. Fyld dem
  • pandekager med fyld, f.eks. de her spinatpandekager. Server forskellige toppings, dressinger, falafler eller kød ved siden af og ladgæsterne bygge selv.
  • mexicanske wraps, server salsa, guacamole og den slags ved siden af
  • græsk gyros med tzatziki, pommes og andet godt.
  • bagels med fyld – bag bagels selv eller køb nogle og lav lidt forskellige ting som dine gæster kan fylde i.

 

Mad med tema, verdenskøkkener

Du kan også servere mad med et bestemt tema når det gælder hovedretter til gæster. F.eks. vælge et bestemt verdenskøkken:

F.eks. kan du køre det rent asiatisk, rent græsk, mellemøstligt eller indisk. Vælg et verdenskøkken du elsker og gå på opdagelse i de forskellige retter.

Et andet tema kunne også være tapas eller sushi

 

Præsentation og Servering

En smuk præsentation kan løfte enhver hovedret til nye højder. Brug flotte serveringsfade, sørg for at skære kødet korrekt, og pynt med friske urter eller et drys af flager af havsalt. Tænk også på farverne på tallerkenen – en kombination af forskellige farver gør retten mere appetitlig.