Vegetar aftensmad

Vegetar aftensmad behøver hverken være kedeligt, tidskrævende eller mangle smag – tværtimod. Det behøver heller ikke være lave på proteinindhold eller mangle fylde og mæthed. Jeg har lavet en masse grønne retter, der er nemme at lave, mætter godt og smager så godt, at hele familien har lyst til at spise med.

Uanset om du leder efter hurtige hverdagsretter, sunde måltider fyldt med grøntsager eller vegetariske versioner af klassiske favoritter, så er du landet det helt rigtige sted. Opskrifterne er udviklet med fokus på smag, gode teksturer og højt proftein- og fibreindhold, så de mætter godt. Jeg vil gerne vise at det er nemt at lave hjemmelavet mad fra bunden.

vegetar aftensmad

Vegetar aftensmad – inspiration til grønne retter

Du finder her alt fra cremede pastaretter og fyldige gryderetter til sprøde salater og simple måltider, der kan laves på kort tid. Fælles for dem alle er, at de er vegetariske, nærende og skabt til en travl hverdag, hvor maden gerne må være både sund og virkelig lækker. Se med herunder hvor jeg uddyber lidt omkring, hvad jeg synes er vigtigt i vegetariske måltider. Samt linker til forskellige opskrifter her fra siden.

 

Hvad er vegetar aftensmad?

Vegetar aftensmad dækker over måltider uden kød og fisk, hvor fokus i stedet er på grøntsager, bælgfrugter, kornprodukter, nødder og mejeriprodukter (hvis man ikke spiser vegansk). God vegetarisk aftensmad er retter, der er fyldt med smag, mæthed og gode næringsstoffer. Retter som er nemme og lige til, og gerne retter hvor du som kødspiser tænker “ej jeg mangler slet ikke kødet”.

I praksis kan vegetarisk aftensmad være alt fra en cremet pastaret og en fyldig linsegryde til sprøde salater og ovnbagte grøntsager. Mange klassiske retter kan også nemt laves i en vegetarisk version, hvor ingredienser som linser, bønner eller svampe erstatter kødet og stadig giver en god og tilfredsstillende tekstur.

For nogle er vegetar aftensmad en fast del af hverdagen, mens det for andre handler om at spise mere grønt et par gange om ugen. Uanset hvad, er det en nem måde at få flere grøntsager ind i kosten – uden at gå på kompromis med hverken smag eller mæthed.

Mine 10 yndlings vegetariske aftensmadsretter

  1. Svampelasagne, den smager så godt
  2. Vegetar gryderet med blomkål og kartofler
  3. Couscoussalat med bagte gulerødder, syltede rødløg og avocado
  4. Hjemmelavede falafler, som du kan bruge i de her falafelbowls
  5. Spinattærte med karamelliserede rødløg og gedeost
  6. Rispapirstærte med burrata og tomat
  7. Polentapizza med kartofler
  8. Græskarsuppe
  9. Sprød quinoasalat med peanutbutter dressing
  10. Chili sin carne

 

Nem vegetar aftensmad til hverdagen

 

Nogle gange må maden gerne bare være super nem og lynhurtig. Det er ikke hver dag man lige orker at skulle stå i køkkenet i lang tid. Når hverdagen spiller og ungerne render til sport, vasketøjet skal fikses og lektierne skal laves, så er det fedt med en håndfuld go to retter. Nem vegetarisk mad alle kan være med på. Her finder du hurtige vegetariske retter der kan laves på 20 minutter. Aftensmad uden kød med få ingredienser og mad, du kan preppe dage inden. Prep gerne til flere dage frem, så du går en super nem uge imøde. Se denne guide ift. hvordan du prepper, forbereder, planlægger og sparer tid i køkkenet. Eller se denne guide som ikke kun er vegetar aftensmad, men alle retter indenfor aftensmad – der til gengæld er lynhurtige alle sammen.

5 bud på hurtig og nem vegetarisk aftensmad

  1. mac and cheese er et glimrende bud på hurtig vegetar aftensmad, en der er lynhurtig at lave – men som lige skal passe sig selv lidt i ovnen
  2. kimchitoast med avocado
  3. dhal, som jo ikke tager særlig lang tid at lave. Den skal dog stå og småsimre i lang tid, men den tager ingen tid at lave
  4. vegetarisk shakshuka
  5. wraps med salsa, guacamole og bønnefyld. De her mexi pandekager tager en halv times tid, hvs du selv laver både salsa, avocadocreme og bønnefyldet. Men du kan jo købe dig til en salsa og spare 10 minutter i køkkenet. Så rammer du en vegetarret på 20 minutter

 

Sund vegetar aftensmad med masser af protein

Sund vegetar aftensmad handler ikke kun om grøntsager – men om at sammensætte måltider, der både mætter godt og giver kroppen det, den har brug for. Med de rette råvarer kan vegetarisk aftensmad sagtens være rig på protein, fibre og sunde fedtstoffer, så du holder dig mæt og energifyldt hele aftenen.

Gode proteinkilder i vegetarisk mad kan være linser, kikærter, bønner, tofu, æg og mejeriprodukter. Ved at kombinere dem med masser af grøntsager og fuldkornsprodukter får du en sund vegetar aftensmad, der både er nærende og fyldt med smag.

Det behøver altså ikke være kompliceret og bøvlet. En nem vegetar aftensmad med masser af protein kan for eksempel være en fyldig linsebolognese, en cremet kikærtegryde eller en sprød salat toppet med ristede kikærter og en god dressing. Du kan også bare smide lidt på en tallerken, frem for at lave en ret.

Eksempler på simple anretninger med protein

  • Kog et æg og kom på tallerkenen, sammen med en god skefuld hytteost. Åben en avocado og kom på og krydr alle tre ting. Læg lidt agurke-, æble- og gulerodsstave på og slut med lidt nødder.
  • Det kan også være lidt fintsnittet spidskål som du hælder en smule olivenolie over, drysser med lidt salt og peber og presser citronsaft over. Kom lidt ristede kikærter ved, et par skiver appelsin, et par falafler fra frost og et par cherrytomater.

 

Børnevenlig vegetar aftensmad

Vil du gerne lave familievenlige vegetariske retter? Nogle som ungerne rent faktisk også gider spise, for det er ikke alle børn der bare elsker linser, tofu og bælgfrugter. Ja så handler det i høj grad om genkendelighed og smag. Retter som pasta, lasagne, wraps eller frikadeller i vegetariske versioner er ofte et hit, fordi de minder om klassikere, børnene allerede kender. Server dine ingredienser i små skåle, så de selv kan sætte måltidet sammen. F.eks. hvis det er en salat, så kan der være pasta i en skål, dressing i en skål, grøntsager i hver sin skål osv.

 

Billig vegetar aftensmad

Vegetar aftensmad er ofte en af de nemmeste måder at spise både sundt og budgetvenligt på. Råvarer som linser, bønner, kikærter og sæsonens grøntsager er ikke bare nærende, men også billige og drøje i brug. Med få ingredienser kan du lave mættende retter, der rækker langt – perfekt til hverdage, hvor det gerne må være både nemt og økonomisk. Nogle af mine billigste retter på siden er de vegetariske. Se f.eks. min billig-mad-guide her hvor jeg har fremhævet en masse billige opskrifter, så kan du også se hvor mange der er kødfri der.

Vegetariske versioner af klassiske retter

Måske du savner de her klassiske familievenlige retter, men har besluttet at droppe kødet helt. Eller bare gerne vil skære ned på det. Så har jeg fremhævet en håndfuld her, hvor kødet er byttet ud med vegetariske alternativer.

 

Mere smag i dine vegetar aftensmad

Når du laver vegetar aftensmad, er smagen super vigtig. Og der er flere måder, hvorpå man kan proppe godt med smag ind i retterne.

  • En af de vigtigste nøgler er at arbejde med umami, som giver den der dybe, tilfredsstillende smag. Ingredienser som svampe, tomatkoncentrat, sojasauce, parmesan og ristede grøntsager kan gøre en kæmpe forskel og give dine retter mere fylde.
  • Balancen mellem surt-sødt-salt-stærkt, jeg kommer altid ingredienser i retterne så de får lidt af alle de her smage. F.eks. en salat: sødme fra sirup eller honning i dressinger, dadler eller tørret frugt i, frisk frugt eller balsamigoglace kunne være bud på sødme. Syre fra citron, appelsin, eddike mm. Stærk: chili, ingefær, hvidløg, og den slags. Salt fra almindelig salt, fetaost, soja mm.
  • Samtidig spiller sæsonens grøntsager en større rolle, end mange tror. Når grøntsager er i sæson, smager de ganske enkelt bedre, er mere sprøde og kræver mindre forarbejdning for at shine i en ret.
  • Tilberedningen er også vigtig. At riste, stege eller bage grøntsager fremfor blot at koge dem fremhæver sødme og giver mere dybde i smagen. Kombinér det med gode krydderier, syre fra fx citron eller eddike og lidt fedme fra olie, ost eller nødder – så har du fundamentet for vegetar retter, der både mætter og virkelig smager af noget.

 

Kategorier inden for vegetarisk aftensmad

3 pastaretter uden kød

 

vegetariske gryderetter

 

3 bud på pandekager og vafler

 

3 slags sandwich, burger eller pita

 

mættende måltidssalater uden kød

 

3 supper uden kød

 

Følger du mon med på Instagram eller TikTok?

Hvis du kunne tænke dig at følge med, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, at vi ses derude! 🙂