Klimavenlig kost

Reklame

klimavenlig kost

Klimavenlig kost

 

Jeg var i København i weekenden, hvor det var meningen, vi skulle have afholdt en food talk på Europa Plads. En lille snak omkring klimavenlig kost og om, hvordan vi danskere kan forsøge at presse mere grønt og bælgfrugter ind i vores kost. Det var et udendørs arrangement, som desværre endte med at blive lavet om i sidste øjeblik pga. utrolig meget regn. Så frem for en åben dialog/interview foran en masse gæster blev det til en lille video, vi klippede sammen. Jeg havde læst en hel del op til dagen for at kunne foretælle en masse om klimavenlig kost og kostændringer – men fik det nærmest ikke brugt. Så for at min nye viden og alle de her gode budskaber ikke skal gå til spilde, kan jeg jo dele det med jer her. Så herunder kommer de spørgsmål, jeg kunne forvente at få, samt de svar jeg nok ville have svaret.

 

Hvad er klimavenlig kost?

Først vil jeg lige forklare kort, hvad klimavenlig kost er. Når vi snakker klimavenligkost, er det selvfølgelig mad, som skåner klimaet mest muligt, altså mad, hvis produktion og transportering har udledt mindst muligt CO2. Så her er grøntsager og bælgfrugter f.eks. rigtig gode ved klimaet, mens mørkt kød er noget af det, der belaster mest. For mig handler det ikke om at undgå nogle madvarer helt, det passer ikke ind i vores måde at spise på. Men derfor kan man jo sagtens tænke over det og tilvælge en masse lækre grøntsager og retter med bælgfrugter. Mere om dette herunder.

 

Nu er du jo kostvejleder, hvilke erfaringer har du med kostændringer i hverdagen?

Det er mega svært og krævende at lave kostændringer. Folk er som regel motiverede i starten, og især når de er mætte og tilfredse. Men så snart man er sulten og får lyst til mad NU eller sukker, så er det svært at overskue at vælge noget andet end det, man plejer.

 

Så først og fremmest handler det om forberedelse.

  • Gør det nemt og tilgængeligt for dig selv
    • Nogle gange er det helt ok at springe over, hvor gærdet er lavest. F.eks. ved at bruge grøntsager fra frost eller bruge kikærter og bønner fra dåse, fremfor at udbløde selv.
    • Vælg retter, du kan overskue, med forholdsvis få ingredienser – og hvor du kan nøjes med at handle et sted. Måske også med råvarer, som er nemme at tilberede, og som du kender, så du ikke skal bruge en masse krudt på at skulle i helsekost og sætte dig ind i nye råvarer.
    • Ved at have køleskabet fyldt op med grønt, det er meget nemmere at tage det grønne valg, hvis råvarerne står friske foran dig
    • Fyld også køkkenskuffer op med bønner, linser, kikærter og den slags.

 

Så handler det om at gøre det fristende

  • Gør det til et tilvalg frem for fravalg. Ved at gøre de her grønne retter og vegetariske alternativer lige så skønne som dine vante kødretter er der meget større sandsynlighed for, at man vender tilbage og gentager succesen.
  • Find grønne og kødfri retter, der smager godt (f.eks. kan det være, du elsker veggiedeller, linsebolognese, vegetarisk lasagne, rødbedebøffer, gryderetter med blomkål, kartofler, kikærter og den slags. Det kan være spinatpandekager med falafler eller hvad ved jeg). Der findes så mange gode grønne retter, og når først man har fået øjnene op for dem, er jeg sikker på, du med glæde vil vælge dem til.
  • Klargør grønt og kom det i overskuelige bøtter – når man åbner køleskabet, og man møder et syn af friske og sprøde grøntsager, får man nok lidt mere lyst til at spise dem.
  • Sørg for at spise varieret, til dels så man dækkes ind på næringsstofferne og får nok vitaminer og mineraler. Men også for at få forskelligt mad, så man ikke kører træt i altid at lave det samme vegetariske alternativ.

 

Så handler det også lidt om viden og information

  • Det er meget nemmere at foretage en kostændring, hvis man forstår hvorfor. Så sæt dig ind i, hvorfor det f.eks. kunne være en idé at spise mere klimavenlig kost. Det kan være ens formål er at tabe sig, at spise mere fuldkorn eller f.eks. at spise sig til en bedre fertilitet (som jeg jo primært laver kostvejledninger omkring i min klinik). Lige meget hvad, er det nemmere at holde fast, hvis der er en gulerod i sigte.

klimavenlig kost

Hvad kan der være af udfordringer, når man ændrer sine kostvaner?

  • Det er udfordrende, når du er sulten og har brug for mad nu. Så kan man bedre overskue det, man plejer. Igen tænk i nemme og overskuelige retter.
  • Det kan være udfordrende, hvis man får gæster og er bange for, de bliver skuffet over, der ikke er kød. Du kan servere en lille smule kød og en masse tilbehør, ofte er det tilbehøret, der er mest begejstring for, og som faktisk ryger hurtigst. Jeg har en masse forslag til tilbehør her.
  • Det kan være udfordrende at få ungerne (og måske også mænd) til at spise mere klimavenligt. Da de ofte elsker kød, og man ved, at kød mætter og giver protein. Igen er jeg ikke fortaler for at undvære noget helt, og jeg vil også gerne have at mine børn får kød. Men du kan f.eks. komme en masse grøntsager i farsen til frikadeller eller kyllingefrikadeller. Ellers laver vi tit spinatpandekager og vafler, blomkålsbrød til toast og grønne smoothies – alle sammen en vildt god måde at få flere grøntsager på. Måske opdager de det slet ikke. Lad bare vær med at italesætte, at det er vegetarisk. Ellers tag dem med i madlavningen, det gør jeg tit, og det får dem klart til at være mere interesseret i maden. Del op og gør det overskueligt for dem også, så de kan se, hvad de spiser. Hvis det her med børn og mad interesserer dig, har jeg en hel kategori om emnet her.

Hvad skal der til for at få nye vaner?

  • At turde kaste sig ud i nye smage og nye råvarer, man ikke har prøvet før.
  • At opdage, at der findes mere end det, man plejer
  • At vænne sig til noget nyt, f.eks. drikker vi kun havremælk her hjemme nu.

 

Klimavenlig madpyramide

  1. Klimavenlig kost er mere grønt, kartofler, rugbrød, bælgfrugter og gryn
  2. I midten af pyramiden er yoghurt, frø, kerner, nødder, lysere brød, pasta og frugt og bær. Så kommer fisk, kylling og æg.
  3. I toppen (det som vi skal skære ned på) er der mørkt kød især og fedtstof. Kylling og svinekød (lyst kød) belaster klimaet noget mindre end mørkt (okse og lam).

 

Klimavenlige kostråd

Fødevarestyrelsen offentliggjorde de nye kostråd tilbage i januar, hvor fokus netop også er flyttet over på at spise mere klimavenligt. Her er rådene og lidt idéer til hvert punkt. Jeg slår lige de første to sammen:

 

Spis planterigt, varieret og ikke for meget & spis flere grøntsager og mere frugt.

For at spise mere planterigt skal der skiftes lidt ud. Få så mange grøntsager ind i kosten som muligt. Blomkål, champignon og kartofler er råvarer, jeg ofte bruger i det vegetariske køkken. Herudover er det nemt at tilføje gulerod, spinat, aubergine, squash og peberfrugt i gryderetter. Ift. det her med ikke at spise for meget – man kan diskutere formuleringen af den sætning. For det er klart at et overforbrug eller madspild ikke er godt for noget, men man skal selvfølgelig heller ikke mangle noget. Jeg synes den skulle hedde ”spis til du er mæt” i stedet.  Tag måske en smule mindre portioner, det er ofte når man er sulten, at man læsser mega meget over på tallerkenen, som man alligevel ikke kan spise op – men så smider ud.

For at undgå madspild: spis rester dagen efter, eller frys det ned til en anden god gang. Genbrug råvarer og dele af retten i andre serveringer. F.eks. kan du genbruge en bolognese eller linsebolognese i en lasagne dagen efter. Hvis vi får pulled pork i burger den ene dag, bruger vi det i pandekager eller lignende dagen efter. Vi smider sjældent mad ud. Madplaner kan også være en god måde at undgå madspild på. Lav små tøm køleskabet-salater, lav wok med rester af grøntsager, en sauce af blendede grøntsager, kom rester af gulerod, squash, rødbede mm. i dej til boller, i fars, i smoothie og juices. Se mine madplaner her

Spis mindre kød, mere fisk og bælgfrugter.

  • Mindre kød: Det er jo ikke fordi man behøver at fjerne kød helt, slet ikke. Men man kan evt. beslutte, at man får rødt kød 1 gang om ugen eller hver anden uge. Og en vegetar aften 1-2 gange om ugen. Lav en masse tilbehør, så der er lidt kød – men så det ikke fylder særlig meget på tallerkenen. Tag f.eks. nogle retter frem, du gerne vi lave og skift enten alt kødet eller noget af kødet ud med grøntsager. F.eks. en kødsauce med røde linser frem for hakket oksekød. Eller boller i karry eller kødboller i tomatsauce – men med vegetariske kødboller, f.eks. lavet på quionoa eller bønner. Jeg synes ikke det er smagen af kød, der er svær at erstatte. Brug blot en masse krydderier, friske krydderurter, løg, hvidløg, balsamico, eddike, bouillon mm. Det er mere konsistensen, jeg ofte kan opleve som mangelfuld, at der mangler noget at tygge på.
  • Ift. at spise mere fisk kunne jeg forestille mig, det kan være svært. De fleste kender til fiskefrikadeller og fiskefilet, men der er mange flere muligheder. F.eks. tundeller. Sild er meget klimavenligt (det har jeg tidligere skrevet om her). Lav rugbrødsaftener hvor man f.eks. får fiskefilet, fiskedeller, tun, torskerovn og makrel. Retter med en lys fisk, grøntsager og en flødesauce er også altid godt.
  • Brug bælgfrugter i salater, gerne ristet på panden. Brug dem som fyld i madpandekager, igen ristet på panden med blomkål, løg, krydderier mm. Brug dem i dips, hummus, bønnedip mm., som kan serveres til grøntsagsstave. Bag med bælgfrugter, både bønneboller og bønnebrownie.

 

Spis mere fuldkorn

Vælg groft brød – kig efter nøglehulsmærket frem for farven, da der ofte er malt i for at give farve. Pasta, ris og brød kan alle fås i fuldkornsudgaver. Du kan også altid bage det selv, så ved man, hvad der er i, og det er meget billigere. Mine favorit morgenboller er de her.

 

Spis flere planteolier og magre mælkeprodukter.

Jeg bruger altid olivenolie, når jeg steger og laver dressinger. Det er klart den olie, jeg foretrækker og helst en koldpresset ekstra jomfru olivenolie. Et lille tip: køb mørke flasker, da lys gør olien harsk.

Ift. de mælkeprodukter dér, snakker vi traditionel kinesisk medicin og den kostvejledning, jeg laver ud fra denne i min klinik, så anbefaler man at undgå mælkeprodukter helt og i stedet bruge plantebaserede. Jeg plejer dog sjældent at anbefale at udelukke noget 100 %, men opfordrer til at forsøge at begrænse det. Personligt er jeg mest til havremælk, og når jeg spiser komælksprodukter, må jeg indrømme at jeg klart foretrækker de fede. Jeg er ikke til minimælk eller skummetmælk, jeg synes det er alt for tyndt. Jeg er heller ikke til magre yoghurter. Jeg sparer faktisk ikke på hverken smør eller fløde, til gengæld tilføjer jeg altid en masse grønt til mine retter eller serverer salater og grøntsager ved siden af.

 

Spis mindre sødt, salt og fedt.

Sukker er også noget af det, den kinesiske kostvejledning anbefaler at fjerne, men igen anbefaler jeg blot at skrue lidt ned. Jeg spiser selv sukker hver dag, bare ikke så meget af gangen. Jeg bager tit kage og elsker chokolade, men heldigvis får jeg hurtigt nok. Kage kan sagtens fryses ned og ellers er der helt sikkert naboer og familiemedlemmer, der bliver glade for et stykke, så man ikke smider ud eller selv spiser alt for meget. Der findes også en masse sundere alternativer til kage, hvis du gerne vil skrue godt ned for det.

Salt: det er jo heller ikke fordi, man ikke må salte sin mad. Faktisk vil jeg sige, at du modsat skal sørge for at salte og krydre din mad godt, hvis du smider mere grønt ind og fjerner lidt af kødet. Så ift. at skrue ned for salt, tænker jeg det mere som det forarbejdede mad man køber, og ikke hvordan du salter i eget hjem.

 

Sluk tørsten i vand

Hvis man skal tænke klimavenligt, så sluk tørsten i vand fra hanen. Fremfor at købe flasker af vand (eller sodavand). Gør vand mere spændende. Kom mynte, citron, agurk mm. i vandet. Husk at få nok vand, det mætter jo også og gør måske, at vi spiser mindre af det fede, søde og salte.

Til eventet omkring klimavenlig kost i lørdags var Jonas fra Meyers madhus for at snakke om klimavenlig kost i restaurations øjemed og lidt finere madlavning lavet fra bunden. Mit take var mere hverdagsmad, som vi laver hjemme i vores køkkener og så netop kostændringer. Det var arrangeret af Fødevarer Dansk Industri og Copenhagen cooking.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret