Børnevenlig mad

Børnevenlig mad

Her har jeg samlet en masse opskrifter, der kan gå under kategorien: Børnevenlig mad.

Men hvad er “børnevenlig mad” egenlig? Her hjemme spiser vores børn det meste af det vi selv spiser – så i princippet er langt de fleste retter her på siden, det jeg ville kalde børnevenlig mad.

 

Børn og mad

Jeg har alligevel lavet kategorien her for at samle alle de opskrifter jeg har udviklet specifikt til små børn. Opskrifter på babyvenlig mad, og børnevenlige retter. Idéer til hvordan det kan deles op og holdes overskueligt for ungerne.

At lave mad, som børnene elsker, kan nogle gange være lidt udfordrende, men med den rette tilgang kan det også være en fornøjelse at skabe lækre og næringsrige måltider, som både børnene og de voksne kan nyde. Børnevenlig mad handler ikke kun om selve måltidet. Det handler også om at skabe en positiv madkultur i hjemmet. Det indebærer at skabe en afslappet og hyggelig atmosfære omkring måltiderne, hvor der er plads til både grin og samtaler ved bordet. Det kan være nemmere sagt end gjort! Her hjemme virker især 2 ting

  1. At ungerne er med i køkkenet. At de er med til at bestemme hvad vi skal spise. At de handler ind sammen med os, er med til at lave maden. At de smager det til oppe ved gryderne.
  2. At maden er delt op, serveret i små skåle. Så det virker overskueligt for dem. På den måde er de langt mere madmodige.

 

BLW

Jeg har også delt indlæg der går mere ud til dig som forældre, når ungerne er helt små og starter op med mad. Vi har selv brugt BLW konceptet rigtig meget. Det her med at de helt små børn spiser selv, at man som forældre har sørget for at spise dem af med brystmælk eller modermælkserstatning og derefter lægger mad foran dem. Så de selv kan undersøge det, være nysgerrige og smage på det.

Opskrifter som henvender sig til de små, uden sukker, uden noget der kan sidde fast i halsen, blødt mad, som er nemt at holde ved og som ikke smuldrer helt vildt.

 

Børnefødselsdag

Jeg har lavet børnevenlig mad eller opskrifter på noget som vores børn elsker. Idéer til børnefødselsdag, og forslag til hvad man kan tage med i børnehaven. Her er en masse inspiration til børnefødselsdage, både med kagemand, lagkage, en sundere slags kakaomælk, fødselsdagsboller osv. Jeg har også samlet glimt fra vores børnefødselsdage.

 

Madpakke

Når vi snakker børn og mad, er madpakke også et emne der dukker op i mit hovede. Jeg har dog samlet alt madpakke inspiration i en kategori for sig selv – for det har jeg ret meget af. Find det her!

Håber I finder det I søger.