Creme fraiche dressing er noget jeg bruger ganske ofte, da det fungerer som dressing til så mange retter og salater. Jeg deler her min opskrift og kommer med bud på hvad du kan bruge denne skønne dressing til.
Creme fraiche dressing
Her er en opskrift på en meget nem creme fraiche dressing med purløg og citron. Jeg laver ret tit sådan en omgang, da det bare kan bruges til nærmest alt. Det er jo super nemt, det tager 3 minutter og så har man en kold dressing som fungerer til både lune og kolde retter. Du kan sagtens give den et twist af diverse urter og krydderier.
Ingredienser
- 2 dl creme fraiche
- 2 gode spsk. mayo
- 1 spsk. citronsaft
- 1/2 tsk. salt + lidt peber
- 1/2 tsk. sukker
- 2 spsk. purløg
- evt. 1 lille tsk. sennep
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Jeg klipper purløg her ned i.
- Smag til med ekstra salt, peber, citron eller sukker – så den rammer dine smagsløg
Retter hvor jeg bruger creme fraiche dressing
- til salater, f.eks. har jeg brugt det i disse: hvidkålssalat med vindruer og æble eller quinoasalat med avocado, agurk og cherrytomater.
- til pandekager og vafler. Jeg laver ofte spinatpandekager eller spinatvafler, som jeg topper med denne dressing. Gerne sammen med ekstra grønt og f.eks. falafler eller laks.
- i pitabrød, i sandwich eller i bagels.
- til pastasalater eller kartoffelsalater.
Variationer af denne dressing
Du kan sagtens lave lidt om i din creme fraiche dressing og f.eks. erstatte purløg med persille. Du kan tilføje hvidløg, det smager altid godt. Du kan enten tilføje eller undlade sennep. Du kan skifte sukker ud med honning. Du kan tilføje tahin, det giver også en virkelig lækker smag til din dressing. Du kan undlade mayo, det bruger jeg får at få den lidt federe, hvilket er godt når den skal hænge fast på noget, f.eks. en pastasalat. Men det kan sagtens undlades. Sidst men ikke mindst, kan du sagtens lege lidt med krydderier. Jeg elsker at komme karry i min dressing eller spidskommen eller paprika.
Andre slags dips og dressinger
Se også min opskrift på en dijon dressing, en mormordressing med fløde (ej den smager så godt), en kaneldressing eller en karrydressing som. jeg har brugt til denne pastasalat.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer