Club sandwich

Club sandwich på den nemme måde, hvis det skal gå lidt hurtigt til aftensmaden. De her er lavet på købte boller, men bliver blot endnu bedre ved at bage dem selv. Der er en hjemmerørt karrysalat i, som både er krydret og sød. Grillede kyllingebryst, sprød bacon, bløde spejlæg og frisk sprødt grønt. Mums, jeg håber I er lige så vilde med min opskrift på club sandwich som jeg.

Club sandwich

Club sandwich med kylling, bacon, karrydressing, spejlæg og frisk grønt. Det her er den nemmeste og bedste club sandwich

Club sandwich – min bedste opskrift på kyllingesandwich

 

Jeg delte forleden et billede af de her sandwiches på min instagramprofil. Efterspørgslen på opskriften var ret stor, så selvom jeg ikke rigtig fik nogle ordentlige billeder af den færdigsamlede sandwich, får I alligevel opskriften her.

Det tog mig 20-25 minutter i alt at lave dem, og det er virkelig nemt. En genial hverdagsspise, som både børn og voksne (i hvert fald her hjemme) er vilde med. Vi får de her club sandwich ret tit og alle er glade når det kommer på menuen. Ungerne elsker det nemlig også, da de selv kan vælge hvad der skal i deres sandwich og på den måde sætte deres egen sammen. Opskriften her rækker til 4 gange club sandwich

 

Club sandwich

Opskrift til 4 styks

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Sandwich

  • 4 valgfrie brød eller boller
  • en håndfuld salatblade
  • 1/2 agurk
  • 2 tomater
  • 1/2 rødløg
  • 1/2 peberfrugt
  • 2 kyllingebryst + salt og peber
  • 4 æg + olie, salt og peber
  • 4 stykker bacon

Dressing

  • 4 spsk. cremefraiche
  • 2 spsk. mayo
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1/3 tsk. karry
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. sukker
  • 1/2 æble
  • 2 cm. cornichon (syltet agurk) svarer til en lille
  • 2 cm af et bundt purløg

Sådan gør du

  1. Start med at stege bacon på en tør pande, til det er sprødt. Tag det fra og læg det på et stykke køkkenrulle
  2. Steg nu dine kyllingebryst i fedtet fra bacon. Jeg brugte en grillpande og gav dem rigeligt med varme. Krydder med salt og peber og tag dem fra når de er stegt færdigt.
  3. Lav spejlæg i resterne af olien og drys igen med salt og peber. Mine fik 1 minuts tid på hver side
  4. Skyl salat, agurk, tomat og peberfrugt og skær disse + rødløg i passende stykker
  5. Kom bollerne på risteren
  6. Bland dressingen sammen ved at hakke æble, cornichon og purløg fint. Kom det i en skål med resten af ingredienserne og rør det sammen. Smag til og tilsæt evt. ekstra salt, sukker eller citron
  7. Saml nu sandwichen ved at skære bollen over, smør den med rigeligt dressing, kom salatblade på. Skær kyllingen over i skiver og læg nogle i din sandwich, top med de andre grøntsager, et spejlæg og bacon. Evt. ketchup hvis du synes. På med overbollen igen (som også er smurt). I med en pind evt, for at holde på den. Velbekomme

Bedøm denne ret

Brød til club sandwich

Man kan jo variere en her del i dem. Brødet kan bages selv, hvis man har god tid. Vi købte os ud af dem her med nogle bløde gulerodsboller med solsikkekerner, som vi smed på brødristeren. Jeg har også en opskrift på sandwichbrød (også med pikantost) lige her. Du kan også bage dit eget rugbrød (eller købe et selvfølgelig), så får du en grovere og mere mættende sandwich. Ellers kan du gøre det modsatte og bruge helt hvide og luftige bamseboller.

 

Dressing og dips

Dressingen er lavet med æble, purløg og cornichoner. Men her kan du også ændre til hvilken som helst andet, f.eks. en af disse. Så går vi dog lidt væk fra club sandwich, men det kunne jo være du skulle prøve en anden version. Desuden har vi en ketchup i vores sandwich, bare en købevariant. Men har du mere tid, vil jeg virkelig anbefale dig at lave den selv. Det smager så godt. Jeg har en opskrift her på hjemmelavet ketchup. 

  • en klassisk guacamole, en avocadocreme med godt med hvidløg.
  • en hjemmelavet pesto – min favorit er en med basilikum, parmesan og pinjekerner. Men du kan også lave en rød pesto f.eks.
  • en hummus – en kikærtecreme, som smager dejlig kraftigt af spidskommen og hvidløg
  • en cremefraichedressing – jeg har en opskrift i dette indlæg.
  • en haydari – som er en sindssygt god peberfrugtdip med feta. Hvis du ikke har prøvet at lave sådan én, bør du virkelig prøve det.

 

Clubsandwich med kylling

Kyllingen tilberedte jeg på en grillpande, da jeg synes det giver det bedste resultat. Her kan de jo sagtens komme på en almindelig stegepande eller på en rigtig grill. Bacon kan erstattes af ristet parmaskinke, som også kan ristes helt sprødt. Vi får desuden spejlæg i vores, hvilket jeg synes lige trækker sandwichen op på et ekstra niveau.

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner het gratis. Det foregår lige her

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret