Belgiske vafler

Her er en opskrift på belgiske vafler. Sprøde søde vafler som har en smule kardemomme og vanilje i sig. De smager simpelthen så skønt og er den perfekte weekendmorgenmad, især hvis de serveres med is, friske bær, en hjemmelavet nutella eller lemoncurd. Jeg deler både opskriften på vaflerne i indlægget her samt en række idéer til hvad man kan toppe dem med. Håber I har lyst til at kaste jer ud i dem.

Belgiske vafler

belgiske vafler

Belgiske vafler

 

Belgiske vafler som er sprøde, søde, virkelig lette og bare hammergode. Jeg har altid elsket belgiske vafler – sådan virkelig meget, men jeg har aldrig ejet sådan et vaffeljern før. Det var bare ikke helt rigtige belgiske vafler, i det jern jeg havde tidligere. Men nu har jeg købt mig et nyt, lækkert et og endelig bliver vaflerne helt sprøde, luftige og lette. Jeg har fået virkelig mange spørgsmål på min Instagramprofil, hver gang jeg har delt at jeg var i gang med vafler. Så her får I lige et link, det er desværre ret dyrt det her jern, men det er virkelig også godt.

Belgiske vafler

Opskrift til 8 vafler

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 4 æg
  • 60 g sukker
  • 80 g smør
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1/2 tsk. salt
  • 250 g hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk. bagepulver

Sådan gør du

  1. Skil æg, så hvider kommer i en skål og blommer i en anden
  2. Pisk æggehviderne stive og stil dem til siden
  3. Smelt smør
  4. I skålen med blommerne, kommes resterede ingredienser: sukker, smeltet smør, vaniljesukker, kardemomme, salt, mel, mælk og bagepulver. Pisk dette sammen
  5. Vend forsigtigt de piskede æggehvider her i med en dejskraber
  6. Steg vaflerne i dit jern, til de er sprøde og gyldne. Læg dem over på en rist og steg endnu en omgang.
  7. Gentag til alle vaflerne er bagte, de holdes mest sprøde ved at ligge på en rist frem for på en tallerken.

Bedøm denne ret

Brunchforslag

De ville være helt perfekte som en del af en brunch. De er jo absolut fine, så hvis de var en del af et brunchbord eller en buffet – ville jeg hvert fald ikke klage. De kan fint laves nogle timer eller dagen inden de skal serveres. Så vil jeg blot varme dem op enten i ovnen eller på en brødrister. På risteren får de sprødheden tilbage. Se også en række andre brunchidéer her.

 

Hvad kan du servere på dine belgiske vafler

  • is og marmelade
  • flødeskum og jordbærsirup
  • chokoladesauce eller en chokoladecreme
  • lemoncurd (elsker det)
  • friske bær, hakket chokolade eller andet nips

belgiske vafler

Vafler

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret