Forår

Forår

Forår – en årstid som er helt fantastisk. Nu er vinteren og de kolde måneder så småt ved at være ovre og vi begynder at komme meget mere ud og også spise lidt anderledes.

Vinterjakken skiftes ud med cowboyjakke, mange flere går på café, løber ture og nye råvarer kommer frem i supermarkederne. Jeg elsker når en sæson skifter og nye smagsoplevelser kommer til. Egentlig er det jo mad vi har smagt tusinde gange før, men der er bare noget over sæsonens første bakke danske jordbær, grønne ærter eller nye rabarber.

Forår er lig med blomster der begynder at blomstre i den atter optøede jord, blade der springer ud på træerne. En masse smukke ture i skoven. Forår indeholder påsken med der hører til den, varme hveder, en årstid hvor man samler folk til middag og hygge. I foråret begynder asparges, rabarber og radiser at komme frem.

Her har jeg valgt de opskrifter og retter ud som for mig er lig med forår. Det er f.eks. alt relateret til påsken, f.eks. et indlæg med påskefrokost inspiration, påskekage, påskesalat, stjerneskud og sildemadder

 

Flere opskrifter til samlingen

Jeg arbejder hele tiden på at udvide mine kategorier, så der skal nok komme en masse ekstra forårsmad til her også. Hvis I har nogle ønsker, så smid den endelig efter mig. Måske du har den absolutte bedste påskeopskrift, som lige mangler her på siden – som du kunne have lyst til at dele med alle andre.

Se også mine andre årstider VINTER, EFTERÅR og SOMMER hvor der ligeledes er fremhævet opskrifter og råvarer til sæsonen.