Her er et bud på en billig madplan til uge 38. Jeg har linket nedenfor til opskrifter her på siden. De kan sagtens forsimples, så der kan spares endnu mere på budgettet. Jeg har lavet madplanen ud fra Lidl’s tilbudsavis. Endnu engang er den budgetvenlig – mere præcis, så kan du handle ind til hele molevitten for under 700 kr. Der er landetema i Lidl i denne uge, som er italiensk, så jeg har udvalgt lidt forskellige retter til næste uge, som er både billige, og flere af dem italiensk inspirerede. Jeg håber, budgetvenlig madplan til uge 38 er noget for jer.
Billig madplan til uge 38
I tilbudsavisen næste uge er der bl.a. fiskefars, kartofler, koteletter, tomater, rødløg, burrata, forskellige oste og pølser, gnocchi og friske lasagneplader på bud. Derfor har jeg også sat en omgang kyllinge spinatlasagne, sandwich, koteletter i fad og andet godt på planen. På min Instagram kommer jeg til at tage jer lidt med på indkøb og madlavning til ugens madplan, så kig endelig med, hvis det lyster.
- Mandag: Tærte med peberfrugt og chorizo (opskriften kommer på min Instagram søndag)
- Tirsdag: Kyllinge spinat lasagne med friske plader
- Onsdag: Sandwich med mortadella, Piacentinaskinke, mascarpone gorgonzola ost og tomater (lidt ala denne)
- Torsdag: Salat med gnocchi, æble og parmesan, se opskrift nedenfor
- Fredag: Koteletter i fad med bagte blomkål og syltede rødløg
- Lørdag: Tomatsalat med burrata og basilikum (undlad gerne avocado og peberfrugter for at spare penge), patatas bravas og fiskefrikadeller (køb blot fars som er på tilbud)
- Søndag: Reste-dag. Genbrug resterne fra ugens løb og undgå madspild.
Salaten til torsdag kunne bestå af følgende:
Gnocchi (som er på tilbud i Lidl), broccoli skåret i små buketter og et lidt syrligt æble, parmesanflager, lidt olie + salt og peber og citronskal og saft. Hvis man har lidt rester af skinke, kan det ristes af på en pande og tilsættes.
Indkøbsliste til billig madplan til uge 38
Grøntsager:
- 1 gul og 1 rød peberfrugt
- 1 pose gulerødder
- 1 stor pose frisk spinat
- 1 pose ruccola
- 1 bakke tomater
- 1 bakke champignon
- 1 pose kartofler
- 1 citron
- 1 blomkål
- frisk basilikum
- 1 broccoli
- 1 syrligt æble
Mejeri:
- 1 bøtte hytteost
- 1 parmesan
- 1 kugle mozzarella
- 1 pakke mascarpone-gorgonzola ost
- 1/2 liter fløde
- 1 burrata
Kød og fisk:
- 1 chorizopølse
- 450 g kyllingebryst eller inderfilet
- 1 pakke mortadella skinke + 1 pakke piacentina skinke
- 1 pakke svinekoteletter
- 200 g bacon
- 1 pakke fiskefars
Andet (meget af det, som der skal kun bruges en smule fra hver):
- Sandwichbrød nok til jer (fra Lidl Bake off)
- 1 tube tomatpuré
- 3 dåser hakket tomat
- lidt muskatnød
- lasagneplader, gerne friske (på tilbud i Lidl)
- 1 glas cornichoner
- 1 glas soltørrede tomater
- 1 glas blandede oliven uden sten
- 1 flaske balsamicoeddike
- 1 pake gnocchi
Råvarer jeg formoder du har på lager
- Hvedemel og sukker
- salt, peber, paprika og karry, timian og oregano
- 1 liter mælk og lidt smør samt et par æg (5 stk.)
- 4 løg, lidt hvidløg og 1 rødløg
- lidt olie, mayonnaise og en smule eddike
Vil du have gratis madplaner sendt direkte til dig?
Hver lørdag sender vi vores ugentlige madplaner ud til alle dem der vil. Kunne du tænke dig at få dem sendt til indbakke, kan du tilmelde dig lige her. Du modtager alt fra budgetvenlige madplaner som denne, til vegetariske, udenlandske, hurtige madplaner og meget mere.
Kommentarer