Budgetvenlig madplan til uge 30

Reklame for Lidl

Så er der endnu en billig madplan klar, nemlig budgetvenlig madplan til uge 30. Endnu engang er den lavet i samarbejde med Lidl og madplanen er ganske billig, så alt kan handles for under 700 kr. Denne uge kører de spansk tema, hvorfor jeg har valgt en omgang tapas, sandwich med resterne af ost og pølse, salat med chorizopølse og en nem aften med gazpacho. Lidt rugbrødsmadder og tortilla pizzaer.

Nederst i indlægget finder du en komplet indkøbsliste som er sorteret. Jeg har skrevet alle råvarer på listen, men du har garanteret mange af basisvarerne på lager allerede. Rigtig god uge 30.

budgetvenlig madplan til uge 30

Budgetvenlig madplan til uge 30

Madplanen her er lavet med afsæt i Lidl´s tilbudsavis. Der var bl.a. forskellige oste og pølser på bud. På søndag skal jeg ud og handle ind til denne her madplan og har tænkt mig at tage jer med på min Instagram profil. Her viser jeg også nole af retterne fra ugen. Så håber I vil kigge med. Budgettet for denne madplan ligger på max 700 kr for hele familien til en hel uges aftensmad.

 

  • Mandag: Tortilla pizzaer med kartoffel, fyld som her bare på bund af tortilla pandekager.
  • Tirsdag: Rugbrødsmadder som du moser feta ud på, kommer lidt spinat eller rucola på. Så lidt af det pålæg du køber, agurkeskiver samt soltørret tomater. Så det bliver lidt som disse madder, bare mere budgetvenlige ift. de råvarer du ellers skal købe
  • Onsdag: Salat med appelsin, ristede kikærter og sprød chorizopølse (lav lidt større portion end opskriften, så du har nok til salat som hovedret). server et flute til hvis du synes.
  • Torsdag: Gazpacho med små stykker æble og brødcroutoner til. Gør det ultranemt og køb blot den kolde tomatsuppe færdiglavet. Til gengæld kan du skære resterne af dit flutes i lidt tern, vende dem i olie og salt og bage dem til sprøde croutoner.
  • Fredag: Tapas: diverse oste, pølser, oliven, brød, dadler med bacon, aioli, grøntsstave, en hummus og hvad du ellers har lyst til at smide på bordet. Måske sammen med en god flaske vin.
  • Lørdag: Brug resterne af tapasbordet til de her sandwiches.
  • Søndag: Reste-dag. Genbrug resterne fra ugens løb og undgå madspild.

 

Indkøbsliste til budgetvenlig madplan uge 30

Grøntsager:

  • 1 citron
  • 1 net hvidløg + rødløg
  • et par appelsiner
  • 1 bøtte cherrytomater
  • 1 potte basilikum (kan sagtens undlades, det er til salaten)
  • frisk rosmarin
  • 2 avocadoer
  • 2 peberfrugter
  • 1 pose frisk spinat
  • evt. 1 pakke rucola (kan dog fint erstattes af spinat)
  • 1 æble
  • 1 agurk + 1 pose gulerødder til tapas (som gnavegrønt)
  • et par tomater
  • en pakke friske dadler
  • 1 pose kartofler

 

Mejeri

  • 1 fetaost
  • 2 mozzarellakugler
  • 1 mascarpone
  • et par spanske oste til tapas efter eget valg.

 

Kød og fisk

  • 1 chorizopølse
  • 2* tapasplatte eller andet pålæg/pølse til din tapas
  • 1 eller 2 pakke(r) serranoskinke
  • 1 pakke bacon, (Lidl kører tilbud på en 3-pak, så du kan evt. fryse de andre pakker ned)

 

Andet (der skal kun bruges en smule fra hver):

  • 1 flaske olie
  • 1 flaske soya
  • 1 bøtte sirup
  • krydderi: salt og peber, stødt spidskommen
  • 1 dåse kikærter, hvis du laver humus selv, – køb da 2 dåser
  • 1 glas oliven, gerne blandede grønne og sorte
  • 1 dåse majs
  • 1 flute + andet brød til din tapas + brød til sandwich, gå efter dem på billedet
  • 1 bøtte aioli + 1 bøtte humus, med mindre du vil lave det selv.
  • 1 eller 2 flasker gazpacho
  • 1 glas soltørret tomat
  • 1 glas cornichon (syltet agurk)
  • 1 mayonaise
  • 1 godt rugbrød
  • 1 pakke tortilla pandekager

 

Basislager

Mange af råvarerne har man helt sikkert allerede på lager, såsom krydderier, mayonnaise, olie, måske soya og/eller sirup. Måske du også har kartofler, friske krydderurter i haven og løg og hvidløg. Så kan du sagtens spare dig til en masse, hvis du har en lille smule hjemme.

 

Gratis madplaner sendt til dig

Vidste du godt at vi sender madplan ud hver weekend til din mail, hvis du ønsker dette. Kunne du tænke dig at få dem sendt til indbakke, kan du tilmelde dig lige her. Du modtager alt fra budgetvenlige madplaner som denne, til vegetariske, udenlandske, hurtige madplaner og meget mere. Du kan finde de forskellige kategorier her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret