Her får du en smagfuld og farverig opskrift på saftige kyllingedeller i asiatisk sauce. En virkelig dejlig kombination af aromatiske kyllingedeller og en sød-syrlig sauce. Den asiatiske sauce består af ingefær, løg, hvidløg, rød karrypasta, peanutbutter, soya og kokosmælk – ene gode ting. Og sammen med deller, lidt ris, dampet pak choi og broccolini og knasende peanuts på toppen, så får du altså en cremet, lækker og fuldendt ret.
Opskrift på kyllingedeller i asiatisk sauce
Det her er en dejlig hverdagsret, og mine unger spiste den med største velbehag. Saucen er lavet med inspiration fra det asiatiske køkken med frisk ingefær, kokosmælk, soya og peanutbutter. Den er ikke stærk i sig selv, men du kan skrue op og ned for den røde karrypasta alt efter hvor stærk, du ønsker retten. Jeg tilføjede en lillebitte smule tomatpuré for at få lidt knald på den rødlige farve. Men det gav intet til smagen. Desuden hakkede jeg lidt frisk chili, som jeg dryssede på toppen af min egen portion. Åh, hvor jeg elsker mad der både er en fryd for øjet og smagsløgene.
Ingredienser
Kyllingedeller
- 400 g kyllingefars
- 1 æg
- 1 spsk. hvedemel
- godt med salt og peber
- 2 fed hvidløg
- 2*3 cm frisk ingefær
- 2 cm frisk chili
- ½ løg
- ½ dl mælk
Sauce
- 2 fed hvidløg
- 2*3 cm frisk ingefær
- ½ løg
- 2 tsk. rød karrypaste
- 2 spsk. peanutbutter
- 2 spsk. soya
- 1 dåse kokosmælk
Forslag til tilbehør
- ris
- pak choi
- broccolini
- frisk chili
- salte peanuts
- frisk koriander
Sådan gør du
- Start med at lave farsen til kyllingedellerne. Kom det hele i en røremaskine. Løg pilles og hakkes fint. Hvidløg pilles og rives. Chili hakkes fint og ingefær skrælles og rives. Rør det godt sammen og stil på køl imens du fortsætter retten.
- Kog ris i saltet vand. Husk at skylle dem grundigt nogle gange, ind til vandet ikke længere er hvidt.
- Gør klar til saucen ved at pille hvidløg og løg samt skrælle ingefær. Hak løg fint og riv hvidløg og ingefær.
- Tag nu farsen frem igen og form små kødboller. Steg dem i olie på en pande til de er gyldne.
- I en dyb pande eller wok varmes lidt olie. Løg, hvidløg og ingefær svitses af.
- Kom karrypaste, peanutbutter, kokosmælk og soya ved og vend det godt rundt.
- Kom så kødbollerne op i saucen.
- Klargør dine toppings: skyl broccolini og pak choi og kom dem i en skål. Hæld kogende vand over. Lad dem ligge i et par minutter. Imens kan du hakke peanuts. Tag så sagerne op af vandet og læg dem på et viskestykke.
- Anret dine skåle med ris, sauce med kødboller. De her dampede pak choi og broccolini og drys med de hakkede peanuts. Du kan også toppe med lidt frisk chili og koriander.
Video af kyllingedeller i asiatisk sauce
Prøv også de her lignende familievenlige retter
Jeg har en hel kategori af opskrifter på familiefavoritter. Så er du på udkig efter noget hverdagsmad til hele familien, så hop da derind. Eller hvad med at prøve:
- Asiatiske tacos
- Vegetar gryderet med blomkål og kartofler
- Mexi falafelsalat
- Skinkestang som små butterdejspakker
- Cremet pasta med chorizo
Vild med asiatisk?
Hvis du ligesom jeg er vild med det asiatiske køkken, så synes jeg, du skal prøve at lave den her peanutbutter coconut ramen. Ej, den smager virkelig vanvittig godt. Du kunne også kreere en omgang asiatisk tapas bestående af eksempelvis gyoza eller stegte dumplings, wontons eller wraps med crispy pork belly. Det kunne desuden være sammen med asiatiske frikadeller, enten dem med svinekød eller dem med kyllingefars. Dertil spicy cucumbersalat og pak choi i østerssauce – og måske endda også bao med crispy chicken. Mums, hvis du disker op med sådan en omgang, så sig lige til 😉
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Der er især mange videoer, og hvis du er interesseret i træning og løb, sniger det sig også med ind af og til. Ellers vil jeg anbefale dig at tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge samt en masse andet inspiration.
Wauw Julie, tak for en fantastisk god opskrift! Hvor er det bare helt perfekt nemt og lækkert. Den kom lige som kaldet til min søndagsmenu 😍
Ej hvor godt. Dejligt det kan bruges og mange tak for din søde kommentar 🙂