Her får du min opskrift på cæsarsalat med kylling, parmesanost, hjertesalat, frisk rosmarin, sprøde croutoner og andet godt. Denne opskrift på cæsarsalat er så nem og helt fantastisk, det smager hammer godt og er en perfekt frokostsalat.


Få her min bedste opskrift på cæsarsalat. Jeg har faktisk tidligere delt en opskrift på en “sund cæsarsalat“. Én med ekstra grønt, – med grønkål og cherrytomater. Den smager også virkelig skønt og jeg elsker at bruge ekstra grøntsager. Dog har jeg længe gerne vil lave en lidt mere klassisk og original cæsarsalat. Så derfor gik jeg i gang i køkkenet og kom frem til denne variant. Den minder utrolig meget om den klassiske, men hvor kyllingen er paneret og derfor er dejlig sprød. Jeg har brugt lidt avocado her i, det synes jeg passer super fint. Min dressing er med creme fraiche, frisk rosmarin, lidt sennep, godt med citron og så også lidt sardiner – som jo er ganske obligatorisk. Håber den kan bruges! Billederne ovenfor er ret forskellige og fra to forskellige dage. Dog er opskriften faktisk den samme.
Opskrift på cæsarsalat med kylling

Cæsarsalat med kylling
Ingredienser
Equipment
Method
- Kylling: Kom æg i en skål og pisk let sammen. I en anden skål kommes rasp, salt, peber og revet parmesanost.
- Vend kyllingebrystet (som du evt. kan banke lidt fladt først med en kagerulle, så det ikke skal stege helt så længe) først i æg og derefter i rasp-blandingen. Kom godt med olie på en pande og steg kyllingen, til den er sprød og gennemstegt, ca. 7 minutter på hver side ved middel varme.
- Imens kyllingen steger, laves dressingen ved at komme alle ingredienserne i en minihakker eller foodprocessor og give det en tur.
- Skyl salaten og kom den på et fad eller en tallerken. Skær avocado i skiver og fordel over.
- Hæld dressingen over salaten og skær kyllingen i skiver, som anrettes ovenpå.
- Top med croutoner, friskhøvlet parmesan og evt. lidt ekstra rosmarin.
Noter
- Kyllingen kan også tilberedes i ovnen, hvis du vil slippe for stegning på panden – den skal bare være gylden og gennemstegt.
- Dressingen kan laves i god tid og opbevares på køl, indtil salaten skal serveres.
- Server evt. salaten med et stykke godt brød, hvis den skal mætte lidt ekstra.
Se flere nemme og sunde aftensmads opskrifter her
Cæsarsalat dressing
Jeg har i min tidligere opskrift på cæsarsalat lavet en dressing som er med olie, parmesan, sardiner, citronsaft, frisk rosmarin, balsamico og æggeblomme. Den smager nu også skønt, men jeg synes den kan virke lidt grumset. Oven i det er den lidt brunlig, som ikke nødvendigvis ser gudesmukt ud. Så derfor ville jeg gerne arbejde lidt med denne her dressing og få den mere cremet og blød i det. Jeg synes den ramte lige det jeg ønskede, – perfekt i både konsistens og udseende. Men vigtigst af alt, den smager så godt.
Sprød kylling
Jeg har valgt at panere min kylling, for at få den sprød og lækker. Det gør noget virkelig godt oven på salaten. Dog kan du sagtens blot vælge at stege kyllingen på en pande uden panering, eller bage den i ovnen. Har du en hel kylling fra dagen inden, så træk kødet fra hinanden – det vil også være super skønt. Det samme kan du gøre med kogte kyllingebryst, – trække kødet fra hinanden og få en cæsarsalat med pulled chicken. Jeg har brugt lidt parmesanost i min panering, det skal I virkelig prøve.

Vegetarsk cæsarsalat
Du kan jo selvfølgelig også undlade kylling og lave din cæsarsalat uden kød. Hvis du mangler lidt fylde og mæthed til din salat, kan du jo riste nogle kikærter godt sprøde på en pande og tilføje.

Prøv at tilføj syltede rødløg til din sæcarsalat, smager så godt.
Andre gode frokostsalater
Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter

Hej Julie.
Vil det være muligt at lave dressingen uden sardiner? Vil du foreslå, at man tilføjer en anden ingrediens i stedet for?
Mvh. Mille
Jeg lavede den lige forleden uden, da super markedet ikke havde dem. Det kunne man sagtens 😀 Det er også lidt en underlig ingrediens, men det er bare med til at give denne her helt autentiske smag. Men ja, du kan sagtens bare undlade dem 🙂