Laksesalat

Laksesalat med spinat i bunden, varmrøget laks, avocado, en lækker sennepsdressing, ristede salte mandler og andet godt. Simpelt og skønt

laksesalat laksesalat

Laksesalat

 

Denne salat med laks er så lækker, mættende, bløde, sprød og helt perfekt. Den er super simpel og alligevel ret spændende. Jeg synes denne her kombination af de friske grøntsager med den fede fisk, den smagfulde dressing og så de sprøde mandler er helt perfekt. Den er god som en frokostsalat, og ellers kan den også snildt spises til aftensmad. Måske samme med lidt brød, jeg foreslår et ovnbagt naanbrød.

Dressingen til min laksesalat er en dijon dressing, den har jeg udgivet for nyligt – du kan finde den her. En super simpel dressing, som laves på et par minutter. Jeg synes denne her sennepsdressing passer perfekt sammen med laksen.

Laksesalat

Opskrift til 2 store portioner

Denne laksesalat er super simpel. Jeg topper den med saltmandler, disse tager lige lidt tid at lave. Hvis du har nogle i forvejen eller en anden type nødder eller kerner, tager salaten her kun 10 minutter i alt. Hvis du laver saltmandlerne hertil, hvis jeg anbefale dig at gange portionen op med 4 – så har du til de næste dage.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

35 minutter

Ingredienser

  • 50 g mandler + 2 tsk. salt + vand så de dækkes
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • 1/2 agurk
  • 1 avocado
  • 5-6 grønne asparges
  • 150 g varmrøget laks
  • 1 lille håndfuld feta, hvis du vil
  • 1/2 portion dijon dressing (se link i opskriften)

Sådan gør du

  1. Start med at lave dine saltmandler, det er dem der tager længst tid. Kom mandlerne i en skål med salt, dæk dem med kogende vand – rør rundt så salt opløses. Lad dem ligge her i 20 minutters tid. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Du kan nu lave din dressing, ved at blande ingredienserne sammen i en skål
  3. Dræn mandlerne for væsken og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 15 minutters tid imens du klarer resten af salaten.
  4. Skyl spinat og kom det i skålene
  5. Skær agurk og avocado ud i tern og kom ved sammen med laksen
  6. Pil enderne af aspargesen og kasser. Kom asparges i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem ligge her 1-2 minutter og tag dem så op igen. Skær dem i mindre stykker og kom over salaten.
  7. Smuldr feta over salaten
  8. Hæld dressingen over og slut med saltmandlerne, som hakkes groft.

Bedøm denne ret

laksesalat laksesalat

Vil med laks og spinat

Så se de her opskrifter, – hvor laks og spinat optræder sammen

 

Laksesalat med små justeringer

Du kan sagtens erstatte lidt i salaten her, f.eks. kan den varmrøgede laks skiftes ud med røget laks. Spinaten kan erstattes af feldsalat eller en anden type grønt. De salte mandler kan erstattes af sojamandler, som er lidt hurtigere at lave. Hvis du gerne vil prøve disse, kom mandler ind i ovnen og bag dem i 10 minutters tid. Vend dem rundt i sojasaucen og træk dem hurtigt væk fra væsken, så de kan ligge og tørre. Når de er tørre, hakkes de og bruges som her.

 

Andre simple frokostsalater

 

En anden laksesalat

Prøv også denne frokostsalat med laks, den er også super god.

  • 1 håndfuld salat efter eget valg
  • 1/2 æble
  • 5 cherrytomater
  • 1/2 avocado
  • 1 ring rødløg (ikke særlig meget)
  • 5 tsk. hytteost (jeg bruger altid den med 4% fedt)
  • 75 g varmrøget laks
  • et drys salt
  • evt. lidt nigellafrø og hampefrø

 

  1. Skyl salaten (hvis ikke du har købt noget der allerede er skyllet på forhånd) og kom det i en skål
  2. Snit æble, cherrytomater, avocado og rødløg i ønsket størrelse og kom det ved salaten
  3. Kom et par skefulde hytteost ved og lidt varmrøget laks (jeg brugte bare en færdig pakke – så man blot piller den mængde laks fra man ønsker)
  4. Drys med lidt salt og evt. nogle frø eller andre krydderier (jeg brugte nigellafrø og afskallede hampefrø)

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Vi lavede dine syltede rødløg til og med et blødkogt æg – det var smagte SÅ lækkert! Tak for den opskrift 😀

Vis alle kommentarer (1)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret