Pita med falafler

Reklame for Urtekram

Pita med falafler. Her er den nemmeste opskrift, da både pitabrød og falafler er købte. Jeg har kun lavet de her dips og så har jeg syltet rødløg og klargjort lidt grønt.

Pita med falafler
pita med falafler

Pita med falafler

 

Her er en virkelig nem opskrift, man kan vel knap kalde den en opskrift – men mere en idé til at samle et skønt måltid. Jeg synes faktisk både det her udgør et rigtig glimrende hverdagsmåltid samt en idé til weekendmaden. Man kan sagtens lave det hele hjemmelavet eller lave endnu flere slags fyld her til. Men man kan altså også køre den nemme vej, som jeg har gjort her med købte falafler og pitabrød. Mine yndlings falafler er fra Urtekram og kan findes på frost. De skal bare varmes op i ovnen. De er sprøde uden på og bløde inden i og indeholder masser af smag. Mine yndlings købte pitabrød er dem fra Netto under mærket Premieur, de var dog udsolgt den dag jeg lavede det her – men prøv dem næste gang du skal have pita.

Pita med falafler

Opskrift til 6 styks

Tiden er sat ud fra at der skal laves dips og ellers kun varmes og gøres klar. Vil du have syltede rødløg til, så skal disse laves som det første. De har godt af at trække, og gerne 1-2 timer inden. Her er en opskrift på creme fraiche dressing. Her er en på haydari

Forberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 6 pitabrød
  • 1 pakke falafler
  • 1 portion haydari
  • 1 portion creme fraiche dressing
  • 200 g rødkål
  • 1 agurk
  • 2-3 tomater
  • 1 portion syltede rødløg

Sådan gør du

  1. Start med at lave dine dips:
  2. Til din haydari skal peberfrugterne bages i ovnen i små 10 minutter og så skal det hele ellers blendes.
  3. Imens peberfrugterne bager, kan du blande din creme fraiche dressing
  4. Snit rødkål fint (jeg bruger et mandolin jern) og skær agurk og tomater i skiver
  5. Hvis du bruger rå rødløg, skal disse skæres i tynde ringe. Hvis du vil have syltede rødløg skal disse laves som det første, og gerne nogle timer inden. De har godt af at trække.
  6. Kom de frosne falafler i ovnen (som stadig er varm efter peberfrugterne) giv dem 10 minutters tid. De sidste 2 minutter kan du komme pitabrødene ind.
  7. Så skal de ellers samles og så er der mad.

Bedøm denne ret

 

Min yndlings: pita med falafler og haydari

Jeg har fyldt mine pitabrød med min favorit dip, nemlig en haydari samt en skefuld creme fraiche dressing. Jeg har brugt rødkål, agurk, tomat og syltede rødløg samt de her falafler. Man kan sagtens bruge klassisk rå rødløg, frem for de syltede. Jeg kommer også her med lidt flere bud på andre gode dips og tilbehør..

 

Andre slags fyld i dine pitabrød

Du kan skifte falaflerne ud med f.eks. en hjemmerørt tunsalat, en hønsesalat, varmrøget laks (eller lakserilette), eller du kan bruge køfte eller græske frikadeller her i. Mulighederne er mange og alle de her forslag smager hammer godt. Jeg synes de græske deller passer vildt godt med tzatziki. Tunsalaten, hønsesalaten eller lakseriletten skal ikke have en dip sammen med. Ellers kan du komme guacamole, tzatziki eller hummus her i.

 

〈 Råvarer til pita med falafler 〉

〈 Haydari som er en af de her dips 〉

haydari 

Andre slags brød som er perfekte til at fylde gode sager i

Se også min opskrift på hjemmelavede bagels, sandwichbrød eller hotdogbrød. De kan gå ind og erstatte pitabrødene. Du kan selvfølgelig også bage dine egne pitabrød.

 

Instagram

Følg også meget gerne med ovre på min Instagramprofil hvor jeg deler flere madbilleder, opskrifter og inspiration til en sundere livsstil. Du kan også tilmelde dig mine nyhedsbreve helt gratis og få tilsendt mine madplaner hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret