Madplan til uge 50 er fuld af grønt hverdagsmad. Her er thaisuppe, rødbedetærte, æblesalat, kyllingelasagne og spinatvafler på menuen.
Denne uges madplan består af rødbedetærte, æblesalat, thaisuppe med kylling, spinat-kyllinge lasagne og spinatvafler med pulled chicken. Nemme og lækre opskrifter, som kan laves af alle. Her er mad nok til en familie på 4 og der er gjort klar til genbrug, så man ikke skal stå i køkkenet hver aften. Håber det kan bruges. Rigtig god uge 50
Madplan til uge 50
- Mandag: Rødbedetærte med gedeost og valnødder samt en simpel æblesalat
- Tirsdag: Thaisuppe med kylling, grønt og nudler
- Onsdag: Rester fra suppen (opskriften giver en stor portion)
- Torsdag: Kylling-spinatlasagne med butternutplader
- Fredag: Rester fra lasagnen, men fordi det er fredag kunne du jo bikse en lækker salat sammen ved siden af, f.eks. denne med bagte hvidløgstomater
- Lørdag: Spinatvafler med pulled chicken
- Søndag: Rester. Jeg tænker der er rester fra især lørdag aften, som er perfekt til en lidt mere doven søndag
Kom til alle retterne her nedenfor
Indkøbsliste til madplan uge 50
Grøntsager:
- 1 spand cherrytomater
- 1 net hvidløg
- 1 stor pose frisk spinat
- 2 peberfrugter
- 1 bundt forårsløg
- 1 agurk
- 2 avocadoer
- 1 pose gulerødder
- 2 løg og 2 skalotteløg (evt. bare en pose skalotteløg)
- 2 porrer
- 1 pakke frisk ingefær
- 3 syrlige æbler
- 1 citron
- 1 bundt frisk mynte og timian
- 1 pose rødbeder
- 1 butternut squash
Kød og fisk:
- kyllingebryst både til suppen, til vaflerne og til lasagnen, så ca. 1200 g i alt.
Mejeri:
- 1 bakke æg
- 1 liter mælk (evt. havredrik hvis du undgår mælkeprodukter)
- 1 blok feta eller salatost, evt. puck ost
- 1 pakke smør
- 1 rulle gedeost
- 1 parmesanost (kan erstattes af manchego ost, hvis du undgår komælksprodukter)
Krydderier:
- salt og peber
- karry
- oregano
- muskatnød
Konserves:
- 1 flaske olie
- 1 flaske soyasauce
- 1 bøtte honning eller agavesirup
- 1 tube tomatpuré
- 1 flaske balsamico
- 1 glas god mayo eller flødeost, eller avocado (det er til at smøre vaflerne med)
- 1 dåse bambusskud
- 3 dåser kokosmælk
- 1 glas rød karrypaste
- 1 flaske fiskesauc
- 1 dåse hakket tomat
Andet:
- 1 pose mel (jeg brugte både rismel og fuldkornsmajsmel, men almindelig hvedemel kan også bruges)
- 1 bouillonterning (jeg bruger grøntsags)
- 1 pakke fuldkornsnudler
- 1 pose kokossukker eller brun farin, almindelig sukker kan også bruges
- 1 pose mandler, en pose cashewnødder og en pose valnødder
- 1 pose rasp
- evt. nigellafrø
Ugens udvalgte:
- Morgenmads-idé: øllebrød – kunne man spise noget bedre til morgenmad i decembermåned?
- Madpakke-idé: frikadeller med stuvet hvidkål og en ristet rugbrød
- Dessert-idé: kringle med marcipan, kan laves endnu mere julet med appelsinskal, rosiner og hasselnøddeflager
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer