Julesalat – inspiration til salat til juleaften

Jeg har hele december tænkt på jeg ville dele det her indlæg med jer – en masse inspiration til julesalat, altså forslag til salat til juleaften. Salater som er friske og saftige, som giver et syrligt modspil til den fede julemad. Salater med frugt, med sprøde nødder og andet godt. Her er mine favoritter, jeg håber en af dem ender på dit julebord.

julesalat

Julesalat – salat til juleaften

Her har jeg samlet lidt inspiration til årets julesalat. Jeg har valgt 9 forskellige ud til jer, alle nogle med kål, frugt, noget sprødt, noget syrligt, noget frisk osv. Jeg synes de er vildt gode på hver sin måde. Her kommer de samt en lille beskrivelse af hvorfor denne her julesalat lige er så god. Håber det kan bruges

 

  • Rødkålssalat med smørstegte valnødder og appelsin, denne her får vi altid på julebordet her hjemme. Den er bare alt det en julesalat skal være, hvis man spørger mig. Jeg elsker den sprøde rå rødkål, her er den vendt i en kaneldressing. Så er der appelsin, brombær (som sagtens kan skiftes ud med anden type bær, f.eks. blåbær). Der er smørstegte valnødder, som er sprøde og søde og så er der granatæblekerner.

rødkålssalat

  • Waldorfsalat, en anden julesalat som jeg elsker elsker elsker. Denne her er med grønkål, for at give endnu mere fylde og mæthed. Jeg synes sagtens den søde og fede flødedressing kan klare lidt groft fra kålen. Desuden er der vindruer, bladselleri og æbler.

julesalat

  • Spinatsalat med quinoa og smørstegt blomkål. Jeg ville undlade quinoa hvis den serveres til juleaften, men ellers synes jeg faktisk det er et meget godt bud på en julesalat. Quinoa er lidt unødvendigt, når nu man spiser så meget mad sammen med. Men resten af salaten, altså de her smørstegte blomkål, spinaten, blåbær, granatæblekerner også er også et bud på en lidt anderledes julesalat.

julesalat

  • Spidskålssalat med avocado og dild. Her er den salat vi får aller mest her hjemme. Den er bare simpel, enm og altid et hit. Vi spiser den hele året rundt, men jeg synes faktisk den passer ganske godt til julebordet også.

julesalat

  • Speltsalat med grønkål, granatæble og æble. Igen vil jeg undlade speltkernerne, hvis den serveres til juleaften. Men resten af salaten ville være perfekt til julebordet. Den ligner nærmest også et juletræ i sig selv, klart et forsøg værd også.

julesalat

  • Blomkålssalat med æble og nødder. Denne her er også virkelig god og simpel. Den passer altså også super godt til julemaden. Man kan sagtens tilføje f.eks. granatæblekerner og blåbær, så bliver den endnu mere julet, endnu mere frisk og også virkelig fin at se på.

salat til juleaften

  • Marokkansk salat med grønkål og bagte gulerødder. Denne her er lidt anderledes, da dens dressing er lidt mere gennemtrængende. Jeg er også i tvivl om det bliver lidt for meget kant mod julemaden, som jo også har en kraftig smag. Men hvis det er, kan du jo skrue lidt ned for krydderierne her i. Den er nemlig hammergod med de bagte gulerødder.

salat

 

  • Grønkålssalat i avocadocreme, sidste i rækken af julesalater. Denne her er også lidt anderledes end en klassisk julesalat. Den er meget cremet og fed, hvorfor den klart mangler lidt friskhed og syre til at komplimentere resten af julemaden. Men det er her jeg vil foreslå at tilsætte godt med æble til salaten også.

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi du følger med.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret