Her er en opskrift på waldorfsalat, min waldorfsalat som jeg foretrækker den og elsker den mest. Den smager stjernegodt og mætter også rigtig godt. Et must til julemenuen. Få opskriften nedenfor samt lidt inspiration til andre julede salater.
Waldorfsalat lavet på grønkål
Her er en dejlig cremet grønkålssalat med et lækkert twist af den klassiske waldorfsalat. Dressingen er nemlig lavet på creme fraiche, og flødeskum, med et strejf af citron og vanilje. Det lyder måske skørt at vende det super sunde grønkål rundt i den ret søde (og jo usunde) dressing – men det er netop de her kontraster som gør kombination helt vildt skøn
Egentlig er jeg ikke sådan vanvittig vild med bladselleri, men lige denne her sammensætning er virkelig lækker, og den sprøde konsistens passer nemlig så godt til de bløde og cremede kålblade. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af, her er nok til 4 personer ca., hvis den spises som tilbehør
Opskrift på waldorfsalat med masser af grønkål
- 1 stor pose grønkål (ca. 300 g)
- 1 god håndfuld røde vindruer (ca. 100 g)
- 1 æble
- 1 stængel bladselleri
- 1 håndfuld valnødder
Dressing:
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 dl pisket flødeskum
- 2 spsk. øko citron
- 1/3 tsk vaniljepulver
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Rengør grønkål og skær det i mindre stykker
- Halver vindruer og skær æble og bladselleri i mindre stykker
- Vend dressingen sammen og masser kålbladene med den
- Kom druer, æble og bladselleri ved og tilføj valnødder
Andre kålsalater
Hvis du er mere ude efter flere kålsalater, bør du klart prøve min rødkålssalat med appelsin og honningsristede valnødder. Eller denne grønkålssalat med bagte gulerødder og appelsin og avocado.
Nyhedsbrev
Modtag mine nyhedsbreve helt gratis. Jeg sender en madplan ud hver weekend, som er proppet med grønne nemme familieretter samt indkøbslister. Tilmeld dig her. Følg også meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter
Kommentarer