Hvidløgsdressing eller kebabdressing som er virkelig genial oven på pizza og i pitabrød. Jeg synes du skal prøve den af, helst sammen med en chiliolie og komme det på ovenstående næste gang I har pizzaaften. Oven på salater er den også glimrende. Her får I opskriften. Se også opskriften på chiliolie her.
Hvidløgsdressing
Denne bøtte fuld af herlighed har været fast inventar i vores køleskab efter den blev kreeret første gang. Der brugte vi den til en tyrkisk pizza og igår måtte jeg lige lave en omgang refill for at få den til at række til pitabrød også. Den sanger så godt og er super nem at lave. Du an faktisk bare komme ingredienserne ned i sådan en bøtte her (hvis du ejer sådan en) og så ryste dressingen sammen. Ellers kan den selvfølgelig også røres sammen i en skål og komme det på et mindre glas, så den kan opbevares i køleskabet.
Ingredienser
- 150 g creme fraiche
- 50 g mayo
- 1/2 fed hvidløg (hvis du elsker en stærk hvidløgssmag, så brug et helt fed)
- 1 spsk. eddike (kan erstattes af citronsaft)
- 1/2 tsk sukker
- 1 nip cayenne
- salt og peber
- 1/2 tsk stødt spidskommen
- 1/2 tsk. stødt koriander
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål (hvidløget presses her i).
- Kom det på sådan en beholder her, hvis du har – så er det nemt at dosere
Brug din hvidløgsdressing til
- pitabrød, ganske oplagt. Evt. med falafler i, eller med kebab. Den opskrift jeg linker til her er med köfte – sådan nogle saftige og krydrede tyrkiske oksedeller. Så lækkert.
- pizzaer, f.eks. denne salatpizza hvor jeg har lavet en slags big mac dressing til. Den kan sagtens skiftes ud med denne hvidløgsdressing. Ellers til denne pizza med bresaola og soltørret tomat
- I sandwiches og bagels – på samme måde som i pitabrød, kunne det være lækkert sammen med kebab, køfte eller falafler.
- på salater, f.eks. ville den passe perfekt oven på denne quinoasalat
Andre slags dressinger og dips
- cremefraiche dressing med purløg
- karrydressing, også et must til diverse sandwich, pastasalater og sandwiches.
- dilddressing (også perfekt til pastasalater)
- dijondressing, denne her bruger jeg til en laksesalat.
Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev
Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.
Hvor længe kan den holde sig i køleskabet?
Jeg tænker sagtens den kan stå 3-4 dage på køl 🙂