Salat med fennikel, avocado, blåbær og pinjekerner

En salat med fennikel, blåbær som giver sødme, avocado og feta giver fedme og med citron, som gør den syrlig. Sukkerærter og pinjekerner giver sprødhed – så kombination af alle disse sager er bare super god. Den er perfekt som en tilbehørssalat f.eks. sammen med kød og kartofler. Men den kunne også sagtens gå for at være en måltidssalat, hvis man f.eks. tilføjer lidt varmrøget laks til salaten, kylling eller måske varmer lidt falafler og smider her i.

salat med fennikel
salat med fennikel

Salat med fennikel, avocado, blåbær og ristede pinjekerner

 

Denne salat blev serveret for et par weekender siden, hvor vi havde besøg af søde venner. Menuen stod på mørbrad med en soltørret tomatpesto på, en lækker kartoffelsalat, denne salat, friske gulerødder med top og en tzatziki. Kødet og dens pesto skal jeg nok lægge en opskrift op på snart, men kartoffelsalaten og tzatzikien kan du finde allerede nu.
Salaten her er med spinat, helt tyndtskåret fennikel, sukkerærter, feta, blåbær og ristede pinjekerner. En helt perfekt kombi med noget sødt, sprødt, fed og syrligt. En kombination som snart må laves igen. Opskriften rækker til en skål som denne (nok tilbehør til 4 personer)

 

Opskrift på salat med fennikel

Salat med fennikel

Opskrift til 3-4 personer som tilbehør

Forberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 150 g frisk spinat
  • 1 fennikel
  • 1 god håndfuld sukkerærter
  • 1 skalotteløg
  • 1 håndfuld god feta/ salatost
  • 150 g friske blåbær
  • 2 avocadoer
  • en håndfuld pinjekerner
  • 3 spsk. olie + saften fra 1/4 citron + 1/2 tsk. salt

Sådan gør du

  1. Skyl spinat, hak det lidt mindre og kom det i en skål
  2. Skær fennikel så tyndt som muligt, halver sukkerærterne på langs (jeg fjerner altid top og bund) og hak skalotteløget fint
  3. Kom det ned til spinaten og hæld nu olie, citronsaft og salt over
  4. Rør godt rundt og kom blåbær og feta over salaten samt avocado i den størrelse du ønsker
  5. Rist pinjekerner af på en tør pande og hæld dem over salaten

Bedøm denne ret

salat med fennikel

Andre idéer til serveringsmuligheder

 

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter

 

Min kogebog

Hvis du har lyst til at støtte mig, så må du meget gerne få fingrene i min splinternye bog HVERDAGSMAD. Den er nemlig fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak!

Kommentarer

  1. Den salat ser simpelthen SÅ lækker ud!
    Tak for du deler din madplan – tror den redder mange børnefamilier ligesom min ??

    1. Hej Karin.
      Mange tusinde tak for de søde ord. Jeg er enormt glad for hvis det kan bruges 🙂

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret