De 10 mest læste i 2021

de 10 mest læste

De 10 mest læste

 

Traditionen tro, har jeg samlet de 10 bedste fra året der gik. De sidste mange år her på siden har jeg samlet årets 10 mest læste opskrifter, og ved et tilfælde kom jeg lige i tanke om at det skal jeg da igen. Jeg ved ikke hvor sjovt det er for jer, men for mig giver det bare ganske god indsigtsviden. Jeg kan se hvad I kan lide, hvad der hitter, hvilke typer opskrifter I læser mest. Så nu deler jeg dem med jer også. Måske I får lyst til at klikke jer ind på nogle af dem. Et eller andet må jeg da have gjort rigtig med de her 10, for de er læst meget mere end mange af mine andre opskrifter. Det er primært aftensmad, men også lidt desserter og bagværk.

Jeg vil elske at høre jeres mening ift. hvad I bruger mest eller måske endnu bedre, hvad I ønsker mere af.

 

Her er de 10 mest populære

1. Chicken tikka masala – en indisk gryderet med kylling, serveret med ris og raita. Jeg forstår egentlig godt hvorfor denne opskrift er så populær, det er også en af mine egne favoritter.

de 10 mest læste

2. Desserter på 15 minutter – en samling desserter der alle er lynhurtige at gå til. Hvis man lige står og venter gæster lidt pludseligt og ikke har planlagt det helt store, så har du måske råvarer liggende til en af disse.

de 10 mest læste

3. Spinatvafler med laks og avocado. Her får du en opskrift på sprøde grønne vafler, som kan serveres med pesto, karrydressing eller cremefraiche dressing. Parmaskinke, laks eller kylling, måske syltede rødløg, en løgkompot eller hvad du ellers foretrækker. I dette indlæg har jeg serveret dem med laks, flødeost, feldsalat og avocado.

de 10 mest læste

4. Thaisuppe, denne suppe har været bloggens mest populære i hele dens levetid. Det er efterhånden en gammel opskrift, og den ligger da heller ikke længere på første pladsen. Men den bliver dog stadig ved med at bevare sin plads på top 10. En dejlig krydret thai inspireret kyllingesuppe med masser af grøntsager og nudler.

de 10 mest læste

5. Butter chicken – denne minder egentlig ret meget om 1. pladsen på denne liste. Lidt sjovt at de begge har formået at snige sig med på listen. Denne her gryderet er ligeledes fra det indiske køkken. Du kan jo se hvilken af dem du bedst kan lide.

6. Pizzasnegle. Så springer vi lige videre fra aftensmadskøkkenet og over i madpakkerne. De her pizzasnegle har virkelig også klaret sig godt på min side i år. Jeg synes også selv de sidder lige i skabet, så jeg håber I vil bliver ved med at bruge opskriften. De kan sagtens fryses, så lav endelig en stor portion.

7. Kyllingenuggets, selvfølgelig skal de her med på listen. De er godt nok også en favorit her hjemme. De er sprøde og fedtede, og marinaden indeholder masser af krydret smag. Server dem med en god fyldig salat, så har du det perfekte måltid.

8. Indonesisk kylling i fad. Jæh, godt den var med – for det er faktisk min egen yndlings gryderet. Faktisk over alle gryderetter! Retten minder lidt om kylling karry, men den er bare lige spicet lidt op i smagen og serveret med yndlings toppings. I er altså nødt til at prøve denne opskrift, jeg er vild med den.

9. Påskekage, en meget sæsonbestemt opskrift. Denne kage er jo nærmest ikke åbnet hele året, til gengæld blev den virkelig læst og brugt af jer der ude hen over påsken. Jeg kan huske jeg var vildt overrasket over hvordan den blev taget imod. Altså det er da også verdens bedste gulerodskage der danner bund. Men ellers er det jo “bare” en ostefrosting og påskeæg som pynt. Simpelt, men meget populært.

10. Pastasalat, en vendt i krydret og cremet karrydressing. Med kylling og/eller bacon og en masse grønt. En klassisk pastasalat som de fleste kan lide og som både er god til aftensmad, madpakken og til picnic.

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret