Thailandsk boller i karry – en udgave af den klassiske ret bare med et thaiitwist. Denne udgave er med masser af smag og det serveres til nudler.
Thailandsk boller i karry
Boller i karry er et hit i de fleste hjem og blandt de fleste børn. Her hjemme elsker vi også den klassiske boller i karry ret rigtig højt, og laver den oftest også uden de helt store smagstwist. Men nu elsker jeg også at lege lidt med de her klassiske retter og give dem et mere udenlandsk twist. Jeg har tidligere lavet en indisk boller i karry, mens jeg denne gang har kastet mig mere ud i det thailandske køkken.
Kødboller i thailandsk boller i karry
Selve kødbollerne er med kyllingefars (frem for hakket kalv og svin), hvilket gør dem både lidt sundere, men også en anelse anderledes i smagen. Kødbollerne har jeg krydret med ingefær og chili. Saucen er ret “pang” på smag af netop ingefær, chili, kokos og citrongræs.
Det thailandske touch
Jeg synes kombinationen af det stærke og så det søde fra kokospalmesukker er helt perfekt, og med en masser af bid fra lækre grøntsager, det bløde fra nudlerne og det sprøde fra f.eks. de salte peanuts som toppings er mine smagsløg ganske glade.
Måske retten er knap så børnevenlig som den klassiske boller i karry, men du kan jo skrue op og ned for f.eks. chili og ingefær hvis den skal være mere børnevenlig. Server evt. med ris frem for nudler, hvis du er mere til ris.
Håber du kan lide retten og har lyst til at give thailandsk boller i karry et forsøg. Her er nok til 4 personer.
Thailandsk boller i karry
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
30 minutterSamlet tid
50 minutterIngredienser
Kødboller
- 400 g hakket kyllingekød
- 1 forårsløg
- 2 cm ingefær
- 3 cm chili
- 1 dl havregryn
- 1 dl mælk
- 1 tsk. salt og lidt peber
- 1 æg
- Til kogning: 1,5 liter vand og 2 tsk. salt
Grønt og sauce
- olie til stegning
- 100 g sukkerærter
- 2 strimler forårsløg
- 1 gul peberfrugt
- 2 gulerødder
- 1 citrongræs
- 2 cm frisk chili
- 3 cm frisk ingefær
- 1 spsk. fiskesauce
- 1 lille tsk. salt og godt skud peber
- 2 spsk. karry
- 1 spsk. kokossukker eller brun farin
- 2 dåser kokosmælk
Sådan gør du
- Start med at lave kødbollerne: snit forårsløg, skræl og riv ingefær og hak chili fint
- Kom det i en skål sammen med kyllingefars, havregryn, mælk, salt, peber og æg
- Mos det hele godt rundt og lad evt. farsen stå og trække i køleskabet gerne en times tid (alternativt 15 minutters tid, imens du går i gang med at snitte grønt til saucen)
- Halver sukkerærter på langs, hak forårsløg, skær peberfrugt og gulerødder i stykker (jeg foretrækker ret grove stykker grønt)
- Start med at banke (med enden af kniven) på dit citrongræs, det får noget smag og aroma ud herfra, hak det derefter fint
- Hak chili fint og skral og riv ingefær
- Nu skal kødbollerne formes, tag en stor gryde og fyld godt op med vand, få det op at koge, tilsæt salt
- Form kødbollerne med en ske op af din hånd og kom hver og en ned i vandet
- Lad kødbollerne koge 8-10 minutters tid og tag dem op af vandet og kom dem i en dyb tallerken.
- Kom lidt olie i en wok og svits alle grøntsagerne af her i, til de er blevet lidt bløde og sammenfaldende
- Tilsæt fiskesauce, salt, peber, karry, kokossukker og kokosmælk, og rør godt rundt
- Kom nu kødbollerne herned og lad det stå ved svag varme imens du koger dine nudler og klargør dine toppings: grove nudler, forårsløg, salte peanuts og frisk koriander
Flere thairetter
- se også min thaisuppe her, det er bloggens mest populære opskrift og den smager virkelig også skønt.
- prøv også denne asiatiske salatbowl med marineret mørbrad
- thaimad med peanutbutter, lime og kokosmælk
- eller hvad med et laksefad i rød kokossauce
Husk også at I er altid er velkomne til at følge med ovre på min instagramprofil. Her er masser af inspiration til nemt og sundt hverdagsmad
Hej Julie
Hvad er det ved kyllinge kød der gør det sundere?
Det har et højt proteinindhold, mange vitaminer og mineraler, og så er fedtindholdet lavere 🙂