Tærte med kylling

Få en dejlig nem opskrift på en tærte der mætter. Denne tærte med kylling og grøntsager og sprød bacon på toppen smager så godt. Dens bund er sprød og fedtet, der er masser af bid i tærten og masser af smag.

kyllingetærte

Tærte med kylling

 

Her er en opskrift på en dejlig mættende og sund tærte med kylling. Bunden til tærten er lavet på havregryn og grahamsmel, så den er med fuldkorn og derfor mere mættende. Æggemassen er med hytteost og fløde. Der er spinat, forårsløg og porre i fyldet, og af kød: kylling og bacon. Jeg har brugt inderfilet til denne tærte, men du kan også bruge kogt plukket kylling. Det fordeles lidt finere, frem for at ligge i store stykker som kyllingebryst gør. Jeg synes bare det er så nemt med kyllingebryst / inderfilet, og begge dele smager super skønt. Jeg kommer med en masse idéer til små justeringer til tærten nedenfor, serveringsmuligheder med mere. Men her får du først opskriften på en meget nem og god kyllingetærte.

 

Tærte med kylling og bacon

Opskrift til 4-6 stykker

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Ingredienser

Tærtebund

  • 150 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 50 g grahamsmel eller rugmel
  • 1/2 tsk. salt
  • 100 g smør
  • 1/2 dl vand (prøv dig frem med lidt a gangen)

Fyld

  • 300 g kylling (inderfilet)
  • 5 æg
  • 125 g hytteost
  • 1,5 dl fløde
  • salt og peber
  • 1 porre
  • 1 striml forårsløg
  • 70 g frisk spinat
  • 200 g bacon i tern

Sådan gør du

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
  2. Lav din tærtedej ved at smuldre smør ned i en skål sammen med mel, havregryn og salt. Sørg for at samle det godt med fingrene.
  3. Kom vand ved og saml igen.
  4. Læg dejen på et stykke bagepapir på bordet, kom et andet stykke bagepapir over. Rul nu herpå med en kagerulle. På den måde hænger der ikke dej fast til rullen. Når dejen er rullet flad, fjernes det øverste stykke bagepapir og bundne rykkes over i en tærteform).
  5. Prik huller i bunden med en gaffel og forbag bunden i 10 minutter
  6. Imens klargøres fyldet: start med at svitse kylling af på en pande, blot lige let og drys med salt og peber
  7. Skyl grøntsagerne og snit porre og forårsløg.
  8. I en skål (brug blot den du lige har lavet dej i) kommes æg, hytteost, fløde, salt og peber, rør det sammen.
  9. Kom kyllingen og grøntsagerne over bunden, og hæld æggemassen over
  10. Kom bacon over og stil tærten tilbage i ovnen
  11. Bag 30-40 minutter til tærten er fast og gylden

Bedøm denne ret

Tærte med flere grøntsager

Som grøntsager i min tærte med kylling – bruger jeg porre, spinat og forårsløg. Jeg har også lavet den flere gange med broccoli og squash, det smager også skønt. Du kan faktisk også bare bruge en pose frostgrøn, på den måde tager det ingen ting at smække tærten sammen. Hvis du går med en af disse løsninger, vi jeg lige komme med en lidt grundigere forklaring. Her har jeg brugt 1 porre, 1 striml forårsløg og 70 g frisk spinat. Tilføjer du broccoli og squash, kan du bruge 100 g af hver. I så fald vil jeg skrue en lille smule ned for mængden af kylling i tærten, da grøntsagerne går ind og tager lidt af pladsen. Fremfor 300 g kylling, vil jeg så bruge 200 g kylling. Bagetiden på tærten er den samme og jeg bruger også bare broccoli og squash rå, men skåret i mindre stykker.

 

Kyllingetærte med en pose frostgrønt

Hvis du går med løsningen med posen med frosne grøntsager, vil jeg erstatte de andre grøntsager hermed. Dvs. udelukkende bruge en pose blandet frosne grøntsager. De behøver ikke at tø op inden. Jeg hælder blot posens indhold ud over den foragte tærtebund og derefter æggemassen. I ovnen med den, og så har man dælendytme en nem tærte. Gør det endnu nemmere og gør som følgende: Køb en tærtedej, som kommes i et fad og forbages. Hæld en pose frostgrønt over samt en pose frossen kogt kyllingekød. Hæld så æggemassen fra opskriften her over + bacon i tern. Bag tærten i 30 minutter og bum – så er der mad. Verdens nemmeste tærte.

 

Frysevenlig tærte og perfekt til dobbeltportion

Tærten kan sagtens fryses, så har man mad til en anden god gang. Jeg laver også ofte dobbeltportion, nu jeg er i gang med tærtedejen. Så varierer jeg fyldet, så man får to tærter med samme bund og samme æggemasse – men med forskelligt slags fyld. Det er altså lidt smart, hvis man har lyst til lidt forskelligt. Så fryser jeg bare alt det man ikke får spist. Eller pakker det ned til enten madpakken eller til dagen efter. Et bud på en anden tærte, du kan lave samtidig – som smager lige så skønt er denne laksetærte eller denne lækre thai inspirerede tærte. 

 

Salater du kan servere til tærte med kylling

 

Andre gode tærter

tærte med kylling

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret