Her finder du en opskrift på toast med hvidløgsspread og tomat. Jeg synes selv, at det er er et perfekt bud på en forret, man kan servere for gæsterne. Du kan sagtens forberede elementerne forinden og blot samle toasten lige inden serveringen. Smager virkelig dejligt – masser af god og fyldig smag! Snup opskriften nedenfor, her kommer jeg også med forslag til andre forretter og idéer til hovedretter.
Toast med hvidløgsspread og tomat
Sprødt, smørstegt franskbrød smurt med en skøn, smagfuld hvidløgsspread. Den er lavet på oliebagte hvidløg, som blandes med flødeost, purløg og citronskal – virkelig mums! Oven på spreaden kommer der rucola og tomatskiver, toppet med balsamicoglace. Denne her kombination er du nødt til at prøve. Det hele spiller bare mega godt sammen.
Det er en meget nem forret at lave! Dog kræver forberedelserne lidt af din tid. Hvidløgene skal nemlig bages en times tid i ovnen og så er der jo lige noget hævetid og bagetid på franskbrødet også. Har du god til kan du følge opskriften nedenfor på hjemmelavet franskbrød (helt klart det værd) – men skal det gå lidt hurtigt, kan du sagtens købe dig til et færdigt franskbrød. Jeg håber, at du vil prøve opskriften af!
Toast med hvidløgsspread og tomat
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
2 timer (hævning + bagning (både af brød og hvidløg))Samlet tid
2 timer og 20 minutterIngredienser
FRANSKBRØD
- 15 g gær
- 3 dl lunken vand
- 50 g smør (blødt eller smeltet)
- 2 tsk. salt
- 1 spsk. honning
- 400 g hvedemel
- 150 g grahamsmel eller speltmel
FYLD TIL 4 TOAST
- 10 fed hvidløg + 1 dl olie
- flødeost
- purløg
- citronskal
- rucola (en håndfuld på hver toastskive)
- 2 tomater
- balsamico glace og salt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 100 grader varmluft
- Pil hvidløgene og læg dem i et fad dækket af olie.
- Bag dem en times tid i ovnen, indtil de er bløde og gyldne
- Begynd nu på dit franskbrød
- Mos eller blend de bagte hvidløg og bland det med finthakket purløg, citronskal og flødeost
FRANSKBRØD:
- Kom alle ingredienserne i en skål eller røremaskine og ælt/rør godt sammen, jeg gav mit ret høj omdrejning på røremaskinen i små 10 minutter
- Kom et klæde over skålen og lad det hæve ved stuetemperatur i en time
- Kom dejen i en rugbrødsform, jeg brugte en lavet af silikone – og lad dejen efterhæve i 30 minutter
- Skru ovnen op på 200 grader og giv brødet omkring 30 minutter ved varmluft.
- Skær 4 skiver franskbrød og smørsteg dem på panden, indtil de er godt sprøde
- Skyl rucola og skær tomaterne i skiver
- Smør franskbrødene med et godt lag hvidløgsspread
- Kom rucola og tomatskiver på
- Top med balsamicoglace og salt
Video af toast med hvidløgsspread og tomat
Andre idéer til forretter
Her får du lige nogle andre forslag til forretter, hvis nu du står og skal have gæster og er lidt idéforladt.
- Butterdejspakker med laks. De er med flødeost, asparges, dild, citron og laks, selvfølgelig.
- Sprøde croissanter med rejesalat. Jeg bruger croissanter fra frost og fylder dem med rejesalat baseret på bl.a. creme fraiche, mayo, asparges, sennep og rejer.
- Rejecocktail. Find også en opskrift på hjemmelavet thousand island dressing. Rejecocktailen er helt klassisk, dog med et lille twist af mango – mums.
- Carpaccio. Baseret på oksekød på en bund af rucola, et drys flagesalt og peber samt flager af parmesan og pinjekerner.
Forslag til hovedretter
Hvad skal man så servere efter sådan en omgang toast med hvidløgsspread og tomat? Forslagene er mange – her under kommer jeg med nogle idéer til hvad jeg selv vil servere som hovedret.
- Cremet pastaret med flødesovs sammen med en tomatsalat. Pastaretten er med skært oksekød og peberfrugt i en dejlig smagfuld flødesovs. Top med parmesan og frisk basilikum, for lige at runde retten af.
- Kalvemørbrad som medaljoner med baconsvøb, sammen med hjemmelavede fritter og bearnaise sauce. Måske med en grøn salat til. Bare en klasse gæste menu.
- Culottesteg med hjemmelavet sauce. Serveret sammen med timian hasselback kartofler og en mangosalat.
Følg gerne med på mine sociale medier
Du kan finde mig på lidt forskellige sociale medier – kan være du har lyst til at følge med på en af dem? Følg gerne med på Instagram eller Facebook – her deler jeg små glimt fra min hverdag, som både omhandler mit job, opskriftudvikling og familieliv. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer. Jeg håber, at vi ses :o).
Kommentarer