Budgetvenlig madplan #1 | handl til hele ugen for 503 kroner

Budgetvenlig madplan #1 er en SU-venlig madplan med billige og ikke mindst smagsfulde hverdagsretter til hele ugen. Du kan altså handle ind til hele ugen for kun 503 kroner (jeg har handlet i REMA1000). Det gælder om at spare hvor man kan, men uden at gå alt for meget på kompromis. F.eks. har jeg inkluderet madlavningsfløde i indkøbet i stedet for piskefløde, da det bare er billigere. Desuden er prisen inkluderet muskat, stødt spidskommen og koriander, men jeg tænker at du har salt, peber og paprika i forvejen. Jeg håber, at i vil prøve madplanen af, og finde ud af hvilke lækre retter du kan mætte familien med, for kun godt og vel 500 kroner.

budgetvendlig madplan #1

Budgetvenlig madplan #1

For et par uger siden spurgte jeg ud på min Instagramprofil ift. mine madplaner. Jeg vil så gerne gøre dem så gode og brugbare som muligt. Derfor har jeg også oprettet en masse underkategorier inde i MADPLANER. Så man kan finde lige præcis den madplan, der passer til én selv. Budgetvenlige madplaner er en af kategorierne og her får i første i rækken: budgetvenlig madplan #1

 

Budgetvenlig mad

Når jeg tænker budgetvenlig, tænker jeg helt klart på pastaretter, kartofler, linser og bønner, som giver godt med fylde og mætter godt, samtidigt med at råvarerne er billige. Derudoer har jeg forsøgt at begrænse de lidt dyrere ingredienser såsom nødder, bær og bestemte grøntsager. Jeg har også lavet et par kødfrie dage for at sikre en SU venlig madplan. Jeg håber, I kan bruge planen!

Indkøbslisten rækker til 3-4 personer. Her tænker jeg 2 voksne og 2 børn, eller hvis i bare er 2 voksne, så har i rester til frokost til hele ugen.

 

Udvalgte billige retter denne uge

Jeg vil lige udpensle hvad du og din familie skal have den kommende uge for blot 503 kr. Mandag kan du glæde dig til en cremet pastasalat i en creme fraiche dressing med frisk dild og en masse grønt. Der til skal du have falafler. Enten kan du købe dem på frost, eller lave dem selv (indkøbslisten og prisen er inklusiv en pakke købe falafler). Tirsdag gentager du succesen. Den står på rester, og du slipper derfor også at bruge tid i køkkenet – win win. Onsdags menuen byder på en gang skøn vegetarisk dahl med linser. Denne indiske ret er fyldt med smag fra dejlig varme krydderier. Du får mulighed for, at nyde den igen – den står nemlig på samme menu torsdag – igen tidsbesparende. Weekenden skydes i gang med en omgang tarteletter med høns i asparges. En yderst børnevenlig ret, den i er hvert fald meget efterspurgt her hjemme. Lørdags menuen står på frikadeller og flødekartoffler. Sådan en rigtig gammeldaws ret der bare spiller – mums. Søndag er en oplagt mulighed for, at få tømt køleskabet og bruge de rester du har fra ugens løb.

Generelt er tøm-køleskabet-princippet bare en god måde at spare lidt på budgettet. På den måde slipper du for, at skulle handle nyt ind til en ret. Der gemmer sig i hvert fald næsten altid et eller andet i mit køleskab, som sagtens kan forvandles til noget godt.

 

Budgetvenlig madplan #1

 

Indkøbsliste til budgetvenlig madplan #1

Grønt

  • 1 pose gulerødder
  • 1 net løg og 1 net hvidløg
  • frisk ingefær
  • 1 æble
  • 1 rød chili
  • 1 potte frisk dild
  • 1 citron
  • 1 agurk
  • 2 avocadoer (kan undlades, hvis I synes)
  • 1 forårsløg
  • 1 kg bagekartofler
  • evt. 250 g blomkål til flødekartoflerne
  • evt. lidt tomater til at pynte tarteletter med

 

Køl/frost

  • En pakke falafler – jeg bruger dem fra Urtekram på frost (vær OBS på at tilføje ingredienserne til falafler til indkøbssedlen, hvis du hellere vil lave dem selv)
  • 1 pose edamammebønner (fra frost) de pillede
  • 500 g kyllingebryst
  • 500 g hakket svin og kalv

 

Mejeri

  • 1 lille bøtte creme fraiche
  • 1 blok feta
  • 1 l mælk
  • 1 l piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • 1 pakke smør
  • 2 æg

 

Andet

  • 200 g pasta
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 dl røde linser (målt i tørvægt)
  • 1 pakke tarteletskaller
  • 1 bouillonterning
  • 200 g hvide asparges (på glas)
  • 1 lille pose pinjekerner (kan undlades, hvis du vil spare dette væk)
  • 1 flaske olivenolie
  • 1 glas eller bøtte sennep
  • lidt sukker, havregryn og hvedemel
  • spidskommen, koriander, muskat, paprika salt og peber

 

Andre kategorier i madplaner

Udover denne billge madplan, kan du også finde mine vegetariske madplaner, madplaner med fokus på forskellige verdenskøkkenerkaloriefattige madplaner, madplaner med hurtig hverdagsmad (tager max 20 minutter), børnevenlige madplaner, glutenfri madplaner og madplaner lavet med vores egne familiefavoritter. Jeg håber sådan der er nogle af kategorierne der passer jer. Iøvrigt er der også madplaner som er blandede. Så indeholder en madplan et mix af retter fra de forskellige kategorier.

 

 

Madplaner sendt gratis på mit nyhedsbrev

Kunne du tænke dig at få sendt en ny madplan hver lørdag? Så kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver uge sender en madplan ud med en komplet indkøbsliste. Så slipper du for at skulle finde på retter at lave til den kommende uge, samt at lave en indkøbsliste. 

Kommentarer

  1. Hej Julie, jeg er tilmeldt dit nyhedsbrev, men får kun den alm madplan på mail. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig de andre også – kommer de ikk når jeg er tilmeldt?
    Tusind tak for fantastisk inspiration og alt dit arbejde med at lave det❤️

    1. Hej Nickie. Lige nu sender jeg kun en enkelt madplan ud om ugen, hvor jeg udvælger én hver gang fra de nye kategorier, som jeg har fået inde på bloggen. Men på sigt (når jeg har fået oprettet nok madplaner i de forskellige kategorier) vil man sandsynligvis få tilsendt en oversigt over et udvalg af madplanerne i nyhedsbrevet, så man hver uge selv kan vælge, hvilken man vil følge (den budgetvenlige, den kaloriefattige, den hurtige eller lignende) 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret