Avocado salsa

Her er en opskrift på en avocado salsa med masser af smag og friskhed. Jeg elsker virkelig salsa, både den klassiske tomatsalsa, en udgave med mango (som er lidt sødere) og så en avocado salsa som her. Der er pang på smagen fra både lime, chili og hvidløg. Avocadoen gør den blød og mild, agurken giver sprødhed og honningen giver sødme. Jeg er solgt, håber også I vil elske den.

avocado salsa

avocado salsa

Avocado salsa

 

Denne opskrift er super simpel og nem. Salsaen er så lækker og den passer bare til rigtig mange retter. Her kommer min opskrift samt en masse variationer og serveringsforslag.

Avocado salsa

Opskrift til 3 personer som tilbehør

Samlet tid

10-15 minutter

Ingredienser

  • 1 avocado
  • 1/2 agurk
  • 1/4 fennikel
  • 1 striml forårsløg
  • 1-2 cm frisk chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 lime
  • 2 spsk. smagsneutral olie
  • 1 tsk. flydende honning eller agavesirup
  • smag til med salt og peber

Sådan gør du

  1. Skær avocado og agurk i tern og kom det i en skål
  2. Snit fennikel, forårsløg og chili fint og riv eller pres hvidløg – bland det i skålen
  3. Pres limesaft ved, kom olie og honning over og smag til med salt og peber

Bedøm denne ret

avocado salsa

Avocado salsa med et twist

Du kan sagtens gå ind og skifte lidt ud i din salsa, så den passer dig og dit køleskab bedst muligt. Her kommer lidt forslag til hvad du kan erstatte og supplere med

  • Undlad evt. fennikel, hvis du ikke er så meget til denne grøntsag. I stedet kan du bruge hvidkål eller spidskål.
  • Forårsløg kan skiftes ud med rødløg, skalotteløg eller purløg
  • Den friske chili kan erstattes med tørret chili eller cayennepeber
  • Tilsæt evt. friske krydderurter, f.eks. koriander eller persille. Koriander passer jo ret godt til de her andre lidt mexicanske smage.
  • Skift limesaft ud med citronsaft eller brug også skallen fra citrusfrugterne
  • Kom frisk ingefær her i, eller for at søde brug også mango.

 

Server sammen med ..

Vi får salsa sammen med rigtig mange ting. F.eks. kan det kommes i burger, i pandekager med fyld, i pitabrød, i sandwich eller på madvafler. På billedet serverer jeg det sammen med falafler (disse er købte, men du kan også lave dem fra bunden). Her er en chili aioli, og nogle brød (igen er disse købte, men bag gerne naanbrød selv).

  • I burger kan du fylde dem med sprøde kyllingenuggets, det ville passer perfekt til denne her avocado salsa. Prøv at kigge de her sliders for mere burger inspiration.
  • I pandekager, kan du servere det sammen med pulled pork – wow det ville smage godt. Se mine bedste madpandekager her eller spinatpandekager her.
  • I pitabrød eller sandwich kan det bruges sammen med falafler som her, eller sammen med køfte (tyrkiske oksekødskugler).
  • På madvafler – f.eks. de her spinatvafler ville det være lækkert sammen med laks og en flødeost som smørrelse.

avocado salsa

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret